DR afviser Stram Kurs-klage

DR’s seer- og lytterredaktør mener ikke, at tv-værten Abdel Aziz Mahmoud forbrød sig mod DR’s etiske retningslinjer, da han som en politisk provokation opkøbte domænenavnet stram-kurs.dk i begyndelsen af maj. Men redaktøren advarer om, at de sociale medier i stigende grad stiller DR over for et dilemma.

Af Kim Kristensen

Det startede som en spøg.

»Jeg er kommet til at købe domænet www.stram-kurs.dk. Upsiiii,« skrev tv-værten Abdel Aziz Mahmoud den 1. maj på Facebook efterfulgt af en fnisende smiley.

»Vi har nemlig brug for en stram kurs mod et forenet Danmark. Dét tror organisationen Mino Danmark også på,« lød det videre med henvisning til, at sitet nemlig ikke ledte til Rasmus Paludans parti af samme navn – men foreningen, som arbejder for at give »en stemme til danske minoritetsborgere«. I øvrigt en forening, som Abdel Aziz Mahmoud var formand for.

Rasmus Paludan og flere andre havde dog svært ved at se morskaben. Partiformanden mente, at det krænkede »væsentlige samfundsinteresser (ulovlig påvirkning af folketingsvalget 2019)«. En af DR’s seere og lyttere klagede da også til stationen over, at »en licensbetalt medarbejder åbenlyst modarbejder et demokratisk parti, som den pågældende ikke bryder sig om«.

Men nu fastslår DR’s seer- og lytterredaktør, Jesper Termansen, at stationen hverken kan – eller vil – blande sig i, hvad medarbejderne siger og mener politisk.

»DR kan ikke blande sig i, hvad medarbejdere siger og mener privat,« skriver Jesper Termansen i en klumme. »De har den samme ytringsfrihed som alle andre i dette samfund. Det blev slået fast i 2014, hvor Folketingets ombudsmand kom med en skarp kritik af DR for at iværksætte grundlovsstridig censur over for en medarbejder«.

»Upartisk«

Omvendt understreger seer- og lytter-redaktøren, at Folketinget og regeringen i lovgivningen og vedtægten for DR har sendt et tydeligt signal om, at stationen i sine programmer og øvrige virksomhed bør fremstå »upartisk«. I den seneste public service-aftale, som DR har indgået med kulturministeren, står blandt andet, at stationen skal være uafhængig af økonomiske, kommercielle og politiske interesser, samt(,) at nyhedsdækningen skal være alsidig og upartisk.

»Der er dermed på den ene side nedfældet nogle klare politiske forventninger til linjen i DR, og på den anden side skal DR som institution afbalancere den kontrakt med de folkevalgte i forhold til, at man ikke krænker medarbejdernes ret til at være borgere og bruge deres ytringsfrihed i et demokrati,« skriver Jesper Termansen.

Ifølge DR’s såkaldte etiske retningslinjer betyder dette i praksis, at hvis en medarbejder – navnlig en centralt placeret medarbejder – ytrer sig på en sådan måde, at stationens »funktionsevne« vil lide skade, så omplaceres den medarbejder. DR kan dog ikke benytte denne ret eller pligt til at omplacere en medarbejder – uden en konkret og specifik begrundelse for, hvad det er i nogle konkrete ytringer, som stationen mener har bragt »DR’s funktionsevne« i fare. Med andre ord: Fordi en vært eller en anden ledende medarbejder ytrer sig politisk, kan DR ikke bare uden videre flytte den pågældende til et andet job.

Vært politiserede

At Abdel Aziz Mahmoud, som har været vært på programmerne »Abdel mellem fjender« på DR2 og »Shitstorm« på P1, »politiserede«, mener Jesper Termansen ikke, at der kan være tvivl om.

»Det fremgik ret åbenlyst,« skriver seer- og lytter-redaktøren, der advarer om, at det er et dilemma, som det kan blive stadig vanskeligere for DR at håndtere i en tid med sociale medier, hvor medarbejderes private ytringer kan komme i konflikt med stationens politiske forpligtelser til upartiskhed. For hvad vil det sige at ytre sig, spørger Jesper Termansen.

»Hvis man som medarbejder skriver noget negativt om den amerikanske præsident Donald Trump på Facebook, er man så diskvalificeret som radio-eller TV-vært? Kan lidt kritik gå an – eller hvornår bliver det for meget så det er i strid med DR’s funktionsevne? Og hvad hvis man som DR-medarbejder kun nøjes med at ”like” på de sociale medier et kritisk indlæg om Trump – har man så taget stilling på en for DR skadelig måde?«

Seer- og lytterredaktøren understreger, at der ikke er noget enkelt svar på spørgsmålet. Og det gør kun sagen vanskeligere, at radio og TV i dag er præget af stadig flere typer af programmer, hvor både DR og andre stationer efterspørger værter og medarbejdere, der udtrykker egne holdninger og har ”kant”.

»Marxistisk indoktrinering«

At der er politisk opmærksomhed om mediet, der tidligere hed »Statsradiofonien«, er ikke nyt.

I det for længst hedengangne Radioråd blev programmedarbejdere ansat af partiernes repræsentanter efter en politisk fordelingsnøgle. For ikke at tale om CD-leder Erhard Jakobsens forening ’Aktiv Lytter og Fjernseerforeningen’, som i 1970’erne blev oprettet i protest mod medarbejdere som Jesper Klein og B&U-chefen Mogens Vemmer, som Erhard Jakobsen mente propaganderede over for de unge med venstreorienterede udsendelser.

I dag er dilemmaerne nogle andre, fremhæver seer- og lytterredaktøren. Det er ikke længere marxistisk indoktrinering i Ungdomsredaktionen, der er det store emne, som det var dengang. Derimod er det DR’s holdning til udlændinge og integration, klima og forholdet til USA, navnlig under Donald Trump, og en del andre værdibaserede emner, som påkalder sig DR-kritikernes interesse.

»Til kritikerne må budskabet være, at der i praksis er meget vide ramme for personlige ytringer for DR-medarbejdere netop ud fra ønsket om ikke at krænke nogens grundlovssikrede ytringsfrihed,« skriver Jesper Termansen.

»Til gengæld er der også grund til at minde om, at DR ikke har bare en ret, men også en pligt pålagt af Folketing og regering til at overveje, om visse ytringer kan være i konflikt med den upartiskhed, som DR har en pligt til at overholde i sin programvirksomhed. Og en pligt til eventuelt at handle på det. Baggrunden er den helt enkle, at DR som samfundsbærende institution ikke henvender sig til nogen bestemt gruppe i samfundet, men skal kunne tale til alle danskere, fordi de alle betaler regningen«.

Abdel Aziz Mahmoud slettede domænet kort tid efter at have oprettet det. Han er nu ansat som vært på et nyt talkshow på TV 2, som lanceres 19. august.

Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har bl.a. skrevet bogen “Bare kald mig Lene” om Lene Espersen.