Dyrevenner vil have statsministeren til at forbyde foie gras

Af Kim Kristensen

Helle Thorning-Schmidt gik lige i fælden kort før folketingsvalget i 2005. Politiken havde inviteret hende og en anden kommende, kvindelig socialdemokratisk formand på frokost, for at diskutere partiets fremtid, hvis det som ventet tabte valget. Båndoptageren var ikke engang tændt, da de to kvinder tørnede sammen på restauranten over et dybt ideologisk spørgsmål: foie gras, eller gåselever på dansk.

»Bestiller du virkelig det?«, lød det forarget fra Mette Frederiksen.

Ja, det gjorde Helle Thorning-Schmidt. Det smagte nemlig godt, og som hun blev enig med avisens journalist og tidligere EU-korrespondent om: ‘Har man først boet nede i Europa og fået smag for det, så kan man ikke lade være’.

»Jamen jeg har set, hvordan de stakkels gæs bliver stopfodret«, argumenterede Mette Frederiksen.

Det havde Helle Thorning-Schmidt altså aldrig. Set det. Hun bestilte sin foie gras, og dobbeltinterviewet fik i avisen overskriften: »Socialdemokratisk fremtid med eller uden gåselever«

Statsministerens sunde holdninger

I dag opfordrer Enhedslisten, samt Dyrenes Beskyttelse og dyreværnsforeningen Anima, derfor Mette Frederiksen til at lade handling følge ord, efter at bystyret i New York netop har forbudt salg af foie gras fra oktober 2022. Forbuddet indebærer, at det fra den dag bliver forbudt for enhver virksomhed at sælge, servere eller sågar besidde foie gras. Herhjemme er det forbudt at producere foies gras, men det er stadig lovligt at importere og sælge varen.

»Når nu statsministeren har haft sunde holdninger om dyrevelfærd i sine lidt yngre dage, så håber jeg da, at hun stadig har det samme udgangspunkt – og vil arbejde for bedre dyrevelfærd med et lignende dansk forbud,« siger Enhedslistens dyrevelfærdsordfører, Søren Egge Rasmussen. Han har spurgt statsministeren, om hun vil følge op på »den klare holdning«, der blev givet udtryk for i dobbeltinterviewet for 14 år siden.

Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse for landbrugsdyr og fjerkræ, er ikke i tvivl om, at produktionen af foie gras er dyremishandling. Foie gras produceres ved at tvangsfodre gæs eller ænder flere gange om dagen gennem et rør i halsen i de sidste uger af deres levetid – for at fremdyrke en fed lever, som nogle mennesker altså med stor fornøjelse sætter til livs.

»Selv om produktionen er forbudt i Danmark, har vi ikke kunnet forhindre, at der bliver importeret store mængder af foie gras på grund af EU’s regler,« siger Pernille Fraas Johnsen. »Supermarkederne har taget det af hylderne, men det kan stadig fås i restauranter og delikatessebutikker. Derfor er det fantastisk, at New York nu forbyder salget af foie gras – og det vil være fantastisk, hvis vi kunne gøre noget lignende i Danmark. Et reelt forbud kan kun gå for langsomt«. 

Foie gras-fri politik

Senest blussede debatten op herhjemme i sommer, efter at Anima offentliggjorde video-optagelser fra en foie gras farm, som en tidligere ansat har optaget. Optagelserne viser blandt andet, hvordan gæs bliver smidt fra en lastbil ind i bure, og hvordan metalrør smurt med motorolie anvendes til at pumpe foder ned i halsen på fuglene. Optagelsen dokumenterer også skadede og døde dyr, der efterlades til at lide eller rådne i store bunker.

Anima kritiserede blandt andet Torvehallerne i København, hvor den delikate spise blev solgt af stadeholderen med de franske specialiteter, Ma Poule, og opfordrede alle til at hjælpe med at få det københavnske madmekka til at indføre »en foie gras-fri politik«.

Animas direktør, John Vinding, kalder det et »kæmpe fremskridt for dyrene«, at New York nu vil forbyde salget af foie gras. John Vinding opfordrer Mette Frederiksen og Danmark til at agere »rollemodel« for andre europæiske lande i forsøget på at få stoppet tvangsfodring.

»Vi har i Danmark mange store udfordringer med dyrevelfærden, som danskerne er kede og trætte af,« siger direktøren. »Så det er dejligt, at vi har en statsminister, der kan sige fra, når hun ser dyr blive dårligt behandlet. Om det er en fastspændt gås, der tvangsfodres, en høne indespærret i et bur eller en syg, hjemløs kat – hun vil nok kunne se, at der er noget galt. Derfor håber vi, hun vil bruge den mulighed, hun har for at stille minimumskrav til, hvordan millioner af dyr skal leve deres liv; blandt andet i den foie gras produktion som Danmark stadig bidrager til«.

Overklassens smagsløg

Resultatet af sommerens kritik fra Anima udeblev ikke. »Det er en modbydelig spise«, »fyldt med smerte og mishandling« og »vi må alle arbejde sammen for et bedre klima i denne verden OG for mere anstændighed og omsorg for hinanden, dyr og mennesker«, lød blot nogle af kommentarerne fra Torvehallens kunder på Facebook.

Det fik Torvehalschef, Lotte E. Andersen, til at reagere. På Facebook skrev hun, at det var en »problemstilling«, som det populære madmekka var opmærksom på, og i kontakt med stadeholderne om:

»I den forbindelse opfordrer vi vores stadeholdere til ikke at sælge foie gras, og vi er lige nu i særlig tæt kontakt med relevante stadeholdere om sagen«. Opfordringen resulterede omgående i følgende fra SFs fødevareordfører Carl Valentin.

»Det er egentlig ret simpelt,« skrev Carl Valentin på Twitter. »At stoppe dyrenes lidelser er vigtigere for SF end at tilfredsstille overklassens smagsløg. Tvangsfodring er en grufuld oplevelse for fuglene, og derfor ønsker vi et forbud mod tvangsfodring i hele EU«.

Men den melding fik den angivelige overklasse omvendt helt galt i halsen. Særligt i Berlingske flød det over med harmdirrende læserbreve om gåseleverens lyksaligheder, og kulturredaktør Anne Sophie Hermansen skrev et forsvarsskrift. Der er så meget, »veganere og helligfranser« ikke forstår – foie gras for eksempel.

»Foie gras er symbolet på al civilisation og på dét, der adskiller mennesket fra dyret,« forklarede Anne Sophia Hermansen. »Hvis I hellere vil spise bønnepostej smurt ud på en halmballe, så gør det, men lad være med at tyrannisere os andre med jeres dårlige smag«.

Trykprøve EU

Efterfølgende har Danmarks Radios (DR) program »Detektor«, sat spørgsmålstegn ved, om foie gras-ænderne egentlig lider. Tre danske professorer i dyrevelfærd og bioetik vurderer over for programmet, at der mangler solid videnskabelig dokumentation for, at ænderne lider »alvorligt« under tvangsfodringen.

Det ændrer dog ikke ved, at tvangsfodring har været forbudt i Danmark siden Dyreværnsloven fra 1950, medmindre det er påkrævet at behandle dyret mod sygdom. Men det er også det.  Skiftende regeringer har henvist til, at EU’s »princip om varernes frie bevægelighed« forhindrer Danmark i at forbyde import og salg af foie gras, selvom 23 ud af de 28 EU-lande har forbud mod tvangsfodring eller direkte mod foie gras-produktion.

Til gengæld har EU tiltrådt en såkaldt rekommandation fra Europarådet, hvorefter fodringsmetoder, der forårsager nød, personskade eller sygdom i ænderne eller kan resultere i udvikling af fysiske eller fysiologiske forhold, der er skadelige for deres helbred og velfærd, ikke er tilladt. Produktion af foie gras med tvangsfodring kan dog fortsætte i de lande, der havde den produktionsform ved rekommandationens ikrafttræden, men kun så længe der ikke er udviklet alternative metoder til tvangsfordring. I praksis betyder det, at Frankrig, Ungarn, Bulgarien, Spanien og den belgiske region Vallonien har valgt fortsat at tillade produktion af foie gras ved tvangsfordring.

Søren Egge Rasmussen mener, at Mette Frederiksen – og Danmark – stadig har et handlerum. Socialdemokratiets daværende fødevareminister, Dan Jørgensen, forklarede i 2014, at han ville have foie gras-produktion forbudt i hele EU. »Indimellem må Danmark jo udfordre EU-systemet og der har været sager, hvor vi har udfordret systemet i forhold til gift i legetøj og hormonforstyrrende ftalater i produkter,« siger dyrevelfærdsordføreren. »Det er nødvendigt, at vi i Danmark ikke er al for pæne men netop udfordrer systemet. Der kan jo sagtens være noget, som er tilladt i andre lande, som man skal tage afstand fra. Man bør se på hele kæden – og ikke bare på den færdige dåse – og sige: Det vil vi ikke være medansvarlig for. Derfor vil det være fint at udfordre Frankrig og EU-systemet på et forbud«.

hgh

Fakta: Tvangsfodring

Førhen brugte man mest gæs, men i dag bruges hovedsageligt ænder i Frankrig, som er den absolut største producent af foie gras i verden. I den franske produktion bruges 98 procent ænder og to procent gæs.

Ved tvangsfodringen føres et 20-30 cm rør ned i dyrets spiserør to eller tre gange om dagen i to uger (ænder) eller tre uger (gæs) for med magt at få dyret til at indtage meget store og helt unaturlige mængder foder. En fed blanding af majs og olie pumpes ned i deres mave ofte ved hjælp af trykluft. Ænderne får 450 g foder i løbet af 3 sekunder, og de tager i løbet af to uger på fra 4,5 kg til 6,5 kg.

Umiddelbart efter tvangsfodringen gisper og gylper fuglene foder op (regurgiterer), og nogle ryster voldsomt med hovedet. Der er også nogle, som får læsioner, endda perforeringer af spiserøret.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse

Pernille Fraas Johnsen er enig. »Hidtil er det jo strandet på, at EU’s regler forhindrer det,« siger chefkonsulenten i Dyrenes Beskyttelse. »Men det ville være prisværdigt, hvis regeringen fik trykprøvet, om det nu også er tilfældet – eller om der reelt er mulighed for et forbud. Vi har ligesom slået os til tåls med, at nej, det kan vi ikke«.

Flere restauranter rundt omkring i landet har efter den seneste tids debat valgt at tage foie gras af menukortet. Efterfølgende ærgrede det Helle Thorning-Schmidt, at hun netop var gået i »foie gras-fælden« under frokosten og ikke havde spist noget mere folkeligt. Det at Helle Thorning-Schmidt – og ikke Mette Frederiksen – havde bestilt gåselever, passede lige ind i den senere formand og statsministers øgenavne som Gucci-Helle, beautyboksen og det omvandrende tøjstativ.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Mette Frederiksen til opfordringen fra Enhedslisten og Dyrenes Beskyttelse.