Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
20. februar. 2023

Eksamensbedømmelse: Regeringens ungeindsats er dumpet

En ungdom i mistrivsel og en regering, der ikke har fattet alvoren – det er en farlig cocktail. Gymnasielærer Jonas Paludan har læst regeringsgrundlaget og evaluerer, hvad der står om ungeindsatsen

Dumpet! Der er ikke meget godt at sige om regeringens ungepolitik. Privatfoto.

Ungdommen i Danmark står i en trivselskrise, som formentlig er uden sidestykke i danmarkshistorien. Derfor er der grund til at kaste et kritisk blik på regeringens ungeindsats. Det gør jeg her med udgangspunkt i regeringsgrundlaget “Ansvar for Danmark.” 

Jeg lader regeringen gå til eksamen med særlig fokus på SMV-regeringens ungeindsats, og jeg vil til sidst give en samlet karakter for opgaven. 

Kanariefugle

For at forstå problemstillingen, må vi se på, hvordan ungdommen trives i dag. 

Sidste år præsenterede de tre ungdomsforskere Noemi Katznelson, Anne Görlich og Mette Pless bogen “Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering.

De brugte her et meget stærkt billede på, hvor voldsom en situation unge står i: 

Minearbejdere tog, før teknologiske værktøjer var udviklet, kanariefugle med sig ned i mineskakterne. Det skete for at sikre sig, at arbejderne ikke selv blev kvalt, hvis de blev udsat for opstigende gas. Fuglene ville dratte om, før minearbejderne. 

I 2023 er det unge, som er kanariefugle. De er ved at kvæles – og det er et advarselssignal til samfundet.

Regeringen har ikke forstået alvoren

Hvis man læser regeringsgrundlaget med de briller og ser på det fra de unges perspektiv, så er der intet, der tyder på, at alvoren er trængt ind i regeringskontorerne. 

Vi står tværtimod muligvis over for det mest unge-fjendtlige regeringsgrundlag nogensinde. Ungdommen får med hammeren på adskillige punkter.

Er man den mindste smule bekymret for de unges trivsel, så er der grund til at råbe vagt i gevær.

Halvering af universiteternes kandidatoverbygning

Hvis regeringen får magt som den har agt, kan de folkevalgte politikere skrive på CV’et, at de aktivt har gjort de kommende generationer dummere. 

Det er danmarkshistorie på den dårlige måde, når regeringen vil halvere universiteternes overbygningsuddannelser til ét år. 

At forkorte kandidatuddannelserne svarer til at tisse i bukserne for at holde varmen. Selvom det kan føles godt her og nu, så rammer det på sigt nerven i det, som mere end noget andet er en dansk succeshistorie: Viden og en veluddannet befolkning. 

Det er det, som i samarbejde med veluddannede arbejdere, har lagt grunden til den velfærdsstat vi lever i i dag. 

Det danske uddannelsesløft er en succeshistorie, som vi kan være stolte af og bør værne om. 

Men med angrebet på kandidatuddannelserne gør regeringen det modsatte. 

Beskæring af Statens Uddannelsesstøtte

Oveni i det, så skal de unge rammes på pengepungen. 

For regeringen holder fast i at gøre livet surt for de unge ved at skære i Statens Uddannelsesstøtte (SU). Det er en fejl. 

SU er med til at sikre studerende tålelige vilkår under deres studier. Den giver dem ro til den fordybelse, som er afgørende vigtig, når man skal lære sig nyt inden for et fagområde.

Ingen initiativer for unge uden arbejde og uddannelse

I både regeringsgrundlaget og i statsministerens nytårstale tales der direkte til de 45.000 unge, som i dag ikke er i arbejde eller i gang med en ungdomsuddannelse. 

Det er en vigtig problematik at se på, hvordan man kan få de unge i arbejde i uddannelse og/eller arbejde. 

Men de konkrete tiltag er det svært at få øje på. Regeringen skriver kun, at den vil indkalde til en trepartsaftale og styrke erhvervsuddannelserne, så “…flere unge vælger erhvervsskolerne fremfor det almene gymnasium.”

Det er dejligt, at regeringen vil styrke erhvervsuddannelserne. Men det er ikke er klart hvordan. 

Problemet ligger i erhvervsuddannelserne

Og ved at gøre det til et angreb på det almene gymnasium, lægges der op til en historisk fejltagelse. 

Problemet er ikke, at for mange går på det almene gymnasium. Problemet er, at der er for få, der tager en erhvervsfaglig uddannelse. 

Hvis regeringen virkelig ønsker at gøre noget for erhvervsuddannelserne, så skal den se på studiemiljøet – og på frafaldet på ungdomsuddannelserne. 

På gymnasierne falder ca. 14 pct. af eleverne fra. Om det er meget eller lidt, kan diskuteres. 

Men sammenligner man med frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser (EUD), så blegner det: Her er frafaldet på EUD helt oppe på 40 pct.

Det er et problem. Og det bør ganske rigtigt adresseres. På erhvervsuddannelserne.

Men det gør regeringspartierne ikke. De retter i stedet blikket mod gymnasierne, hvor de vil skærpe adgangskravene. 

Ingen kender effekten

Det er at kaste problemet over på ungdommen.

Det er kontraproduktivt at gøre det sværere at starte i det almene gymnasium i en situation, hvor der allerede er 45.000 unge uden arbejde og uden for ungdomsuddannelserne. 

Man ved ikke med sikkerhed, hvilken effekt det vil få. Men der er en stor risiko for, at det skubber en gruppe unge ud i arbejdsløshed.

Mange unge finder i dag et meningsfyldt fællesskab i gymnasiet. Selvom trivselskrisen også mærkes her, skaber det almene gymnasium rammer, som mange unge trives i. Skal unge virkelig forhindres adgang til det?

Adgangskrav rammer drenge

Forslaget vil desuden ramme kønsmæssigt skævt. 

En hævelse af det nuværende gennemsnit fra grundskolen fra karakteren 5 til eksempelvis 6 vil ramme drenge hårdest. 

I den kønsmæssige fordeling af de elever, som kommer på gymnasiet med en karakter mellem 5 og 6 i snit, så er 59 pct. drenge. 

Det er dem, som regeringen vil afskære fra at gå på gymnasiet. Hvor vil de drenge gå hen?

Forebyggelse af mistrivsel

Kan der så slet ikke siges noget godt om regeringens indsats for de unge? 

Jo, regeringen vil nedsætte en kommission for det gode børne- og ungdomsliv, som skal komme med forslag til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges. Det er en god ide.·

Men det afslører også, at regeringen ikke selv har nogen ide om, hvordan de unge kan hjælpes. 

Regeringen skriver, at kommissionen skal se på “…indflydelsen fra sociale medier og andre større samfundstendenser.

Til det er der vist kun at sige held og lykke til medlemmerne af den kommission. Der bliver brug for det.

Samlet bedømmelse

Som gymnasielærer dumper jeg regeringen. Den har ikke forstået problemstillingen. Der er metodiske fejlgreb. Og løsningerne er ikke-eksisterende. 

Der gives karakteren 00.


Om skribenten

Jonas Paludan

Jonas Paludan

Lærer og tillidsrepræsentant på Roskilde Gymnasium. Tidligere medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse og nuværende medlem af byrådet i Roskilde for Enhedslisten og formand for Roskilde Kommunes Klima- og Miljøudvalg. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER