NATO: en fredsorganisation skabt af Fanden

---

Dagens særkronik er en fødselsdagshilsen til Atlantpagten fra tidligere MF Jens Thoft. Han mener det er “på tide, at befolkningen får fortalt, at NATO er den største forhindring for at forhandle en aftale om forbud mod atomvåben”

---

Af Jens Thoft

Forestil dig, at Rusland brugte 12 gange så meget på militæret som USA, og at Putin erklærede, at Rusland var 5 gange stærkere end en hvilken som helst modstander. Forestil dig samtidig, at Rusland var allieret med Canada, Venezuela, Mexico og 25 andre økonomiske stormagter. Så ville den amerikanske præsident og den danske forsvarsminister have grund til at være bekymret. 

Billedet er i virkeligheden det modsatte: Det er USA, der bruger 12 gange mere på militæret og er allieret med omtrent alle de stater, som omgiver Rusland, med Indien og Kina som eneste undtagelser. Alliancen mellem Rusland og Kina er for længst lagt i graven, så heller ikke på denne front, kan Putin føle sig sikker.

70 år gammel

NATO-traktaten fylder 70 år 4. april 2019. Selv om politikerne i 1960-erne, 70-erne og 80-erne alle bedyrede, at NATO kun eksisterede, fordi der var en trussel fra Sovjetunionen og Warszawapagten, så findes alliancen fortsat. Siden Warszawapagtens og Sovjets opløsning er militæralliancen vokset med 13 nye stater – alle beliggende tæt ved Ruslands grænser. I november 1989 faldt muren, og den sovjetiske leder Gorbatjov undlod lykkeligvis at gribe ind. Få år efter var Sovjetunionens opløsning en kendsgerning. Ud af Unionen af Socialistiske Sovjet Republikker opstod en lang række selvstændige stater.

I forhandlingerne med Gorbatjov lovede den amerikanske præsident Reagan, at det ikke var USAs hensigt at ekspandere i Østeuropa. Løfter er imidlertid intet bevendt i politik, som magtfilosoffen Machiavelli allerede konstaterede det i 1532. NATOs fortsatte eksistens 30 år efter murens fald – og indlemmelsen af mange tidligere medlemmer af Warszawapagten og tidligere russiske republikker – er bevis på, at løfter i politik til alle tider har været varm luft.

Siden murens fald er yderligere 13 stater blevet en del af NATO: – Estland, Letland, Litauen, Polen, Østtyskland, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Albanien, Slovenien, Kroatien og Montenegro.

---

I samme tidsrum har de tidligere neutrale lande Sverige, Finland, Østrig, Schweitz og Irland opgivet neutraliteten. I de kommende år ventes Sverige, Finland og Nordmakedonien at blive regulære NATO-medlemmer.

Hermed er NATOs ekspansion ikke standset. Der er øvelser med Ukraine, Serbien og Moldova. Men også Georgien, Aserbajdsjan, Bosnien-Hercegovina, Usbekistan, Kasakhstan og Kirgisistan har skiftet side efter murens fald.

Forfølgelsesvanvid

På den baggrund må de nordiske forsvarsministres appel i oktober 2018, i forbindelse med den enorme militærøvelse i det nordiske område, betragtes som skinbarligt forfølgelsesvanvid. De skriver: ”Et mere selvhævdende Rusland har vist både evne og vilje til at bruge militær magt for at opnå sit eget strategiske mål. Cyber-angreb og misinformation bruges aktivt for at skabe splittelse i befolkninger i Europa og USA.”

Selvom det var folkeretsstridigt, at Rusland indlemmede Krim, er det en del af magtens logik, at man prøvede at redde den store Sortehavsbase. USA havde meget aktivt støttet det ligeledes folkeretsstridige kup i Ukraine med både indirekte ”Blackwater”-tropper og enorme økonomiske midler.

Når Danmark udråber Juan Guaidó til præsident i Venezuela, er det også i strid med folkeretten. Hvis USA i næste uge invaderer Venezuela for at afsætte den valgte præsident Maduro, er det OK. Når Putin gør det samme i Krim, er det udtryk for, at han er farlig og ond.

---

---

Forklar lige hvorfor det er blevet farligere at være dansker, efter at russerne har mistet samtlige lande i Østersøregionen som allierede? Vi har endda placeret danske styrker og kampfly lige op ad den russiske grænse i Baltikum for at ”mindske spændingen” – Goddaw do!

De seneste tre års store NATO-øvelser er alle foregået i Østersøområdet bag om Bornholm, tæt ved Ruslands grænser. Den slags øvelser bryder vi os ikke om, når de afholdes af russerne. Men hvor russerne ikke er til at stole på, og kan ændre hensigter i nattens løb, er det helt anderledes med os. Vi vil kun det gode, og tror man andet er det helt forkert.

Russernes problem er, at forsvarsøvelser og angrebsøvelser ligner hinanden. Det hele afhænger af hensigten, og øjnene der ser. Vores oprustning forøger deres oprustning og omvendt. Den erkendelse er desværre aldrig nået NATO-toppen. Da Gorbatjov på grund af den stærke fredsbevægelse i Europa fattede det, fik vi afspænding. Muren væltede – og vi fik for en kort stund en fredeligere verden.

---

Ny kold krig?

Fredsdividenden forblev en by på Mars. Militarismen og våbenindustrien sørgede for, at det kun varede kort. I dag er vi på fuld fart i gang med den 2. kolde krig. Hvorfor forties det, at USA spillede en særdeles aktiv rolle i den såkaldte ’orange revolution’, som var et kup i Kiev. Et efterfølgende kup i Hviderusland – også støttet af USA – mislykkedes. Siden kuppet i Ukraine har et halvfascistisk regime haft magten, og det var startskuddet til den igangværende borgerkrig i det østlige Ukraine.

Forklar lige … hvorfor der er danske styrker i Ukraine, som bistår kup-regeringen. Missionen ledes af oberstløjtnant Jens Erik Hjort – og har til opgave at træne og samordne de ukrainske styrker og tilsluttede militser til større effektivitet (i borgerkrigen) og tilpasning til NATO’s standarder. 

Hvis nogen tror, at NATO ikke har været særdeles aktiv med sine ”trolde” i cyber-space for at formå de mange lande til at slutte op, så er man mere naiv, end man bør være. Hvorfra kom de tusinde ensartede telte og kommunikationsudstyret i Minsk i Hviderusland og i Kiev i Ukraine? Senator John McCain pralede med, at de kom fra USA. Mon ikke det er sandt?

‘Demokratisikring’

Ifølge NATO-traktaten henvises til formålet og grundsætningerne i FN-pagten som det altafgørende, herunder ønsket om at leve i fred med alle nationer og alle regeringer. Deltagerne er fast besluttede på at sikre deres folks frihed, fælles traditioner og kultur hvilende på demokratiets og den personlige friheds grundsætning og på lov og ret. Derfor kalder tilhængerne NATO for ”verdens største demokratiske fredsorganisation”.

Det er min påstand, at den ”demokratiske fredsorganisation” må være skabt af Fanden selv!

Selv om der i traktaten lægges vægt på demokrati, har det ikke forhindret diktaturet i Tyrkiet at være medlem. Ligesom Grækenland og Portugal var medlemmer på et tidspunkt, hvor demokratiet var lige så svært at finde, som vand i en ørken.

Selvom traktaten lægger vægt på, at konflikter skal løses med fredelige midler, har det ikke forhindret medlemsstaterne i at føre talløse krige. Siden NATOs oprettelse har der hvert år været mindst to NATO-lande indblandet i krig.

Grækenland og Tyrkiet har været i indbyrdes konflikt. Portugal, Holland, Belgien og England var involveret i talrige kolonikrige. Der var borgerkrig på Cypern, Baskerlandet, Sicilien, Sardinien, Korsika og Nordirland. USA har ført krige i alle verdensdele, undtagen Australien. Mindst 50 gange har USA siden NATOs oprettelse invaderet eller udskiftet regeringer med militære midler. Pladsen er for lille til at remse listen op.

Og Danmark er ingen undtagelse. Siden Folketinget umiddelbart efter murens fald i 1994 vedtog Den Internationale Brigade og besluttede at føre en aktivistisk udenrigspolitik, har vi været involveret i masser af krige. Nogle ulovlige, andre i overensstemmelse med FN-pagten. Vi har været med i Ex-Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Syrien, Libyen, Mali, Somalia og nu senest med ”rådgivere” i Ukraine og styrker i Sahel/Saharaområdet i Nordafrika.

Atomvåben

På fødselsdagen ønsker jeg, at NATO-alliancens medlemslande vil overholder deres forpligtelser i henhold til internationale love og traktater. I ikkesprednings-traktaten fra 1970 forpligtede atommagterne sig til at nedruste deres atomvåben. Der er siden da ikke sket en døjt. Den Internationale Domstol i Haag bekræftede 8. juli 1996: ”NATOs atomvåbenpolitik er ulovlig”.

Det er på tide, at befolkningen får fortalt, at NATO er den største forhindring for at forhandle en aftale om forbud mod atomvåben. Danmark er her heller ingen undtagelse og stemmer i FN imod et forbud mod atomvåben – som et stort flertal af FNs medlemslande går ind for.
I dag, på organisations 70 års-fødselsdag, kan man konstatere, at fødselaren er særdeles levende. Folk rundt om i verden dør af krige, der fodres af NATO-medlemmer, og dør af sult, fordi pengene bruges på oprustning.

---

Snart dør også vi og naturen, fordi vi driver rovdrift på de knappe resurser for at fremstille våben og ødelægger ozonlaget med krigsfly. Og en skønne dag risikerer vi, at det hele futter af ved en fejltagelse i et edb-system, der i moderne våbenfremstilling spiller en stadig større rolle. For at kunne sikre at der bliver tid nok til at svare på et angreb, overlades stadigt mere til edb-systemerne, som i historisk tid har haft talløse fejl. Det er en kendsgerning, at atomkrigen kun er undgået under den første kolde krig ved en række mirakuløse held.

Når de unge demonstrerer mod forureningen, bør de medtænke, at det trods alt vil tage mange generationer, før vi slås ihjel af den. Men oprustningen og de mange atomvåben udgør en særdeles stor trussel og risiko for, at vi bliver udryddet i morgen.

Op med humøret, ned med militarismen

Præsident Trump kræver, at NATO-landene bruger flere penge på militæret end under den første kolde krig. Han styrer målbevidst mod den anden – som meget let bliver den sidste.

Under den første kolde krig var Sovjetunionen en supermagt. I dag er den højst en regional stormagt – om end med en pokkers masse atomvåben. Hvad er den saglige grund til, at vi skal bruge mere på militæret, end vi brugte, da den kolde krig var koldest? Her må jeg sige, at jeg i dette spørgsmål er langt mere enig med Marie Krarup fra Dansk Folkepart, end med mit gamle parti SF.

Jeg bemærker da også, at hverken SF eller Alternativet deltager i fredsbevægelsens markering af NATOs fødselsdag i Århus og København den 4. april. Det er en skam; der er brug for modstand mod den såkaldte fredsorganisation, som kun puster til krigens gløder.

---

Jens Thoft er uddannet revisor, og har været aktiv i “Aldrig Mere Krig”, “Kampagnen mod Atomvåben”, “Nej til Atomvåben” og “Militærnægterforeningen”.

Han var medlem af Folketinget for SF (1984-94), hvor han blandt andet var fredspolitisk ordfører, og han agerede ‘kuglestøber’ til mange af Uffe Ellemanns næser i 1980erne.

---