Stor fremgang til venstrefløjen skaber optimisme for freden i Colombia

Der har aldrig nogensinde været en venstreorienteret regering eller et venstreorienteret flertal i kongressen i Colombia. Det er der heller ikke kommet efter parlamentsvalget 13. marts. Alligevel fejrer venstrefløjskræfterne et positivt udfald af valget.

Til parlamentsvalget skulle colombianerne vælge medlemmer af senatet og repræsentanternes hus. Herudover skulle de vælge mellem indledende kandidater til præsidentposten i tre forskellige koalitioner. Venstrefløjskoalitionen Pacto Histórico (Den Historiske Pagt, red.)opnåede omkring 17% af stemmerne i begge parlamentets kamre. Samtidig fik koalitionens præsidentkandidat, Gustavo Petro flest stemmer i den vejledende afstemning om præsidentkandidater, og fører nu i meningsmålingerne til første runde af præsidentvalget, som afholdes søndag 29. maj.

Francia Márquez fra samme venstrefløjskoalition blev den tredjestørste personlige stemmesluger i konsultationen om præsidentkandidater. Som kvinde, afrocolombianer, miljø- og menneskerettighedsforkæmper og advokat, er hun et håb for flere grupper i samfundet, som ikke tidligere har haft en stemme i det politiske rum. De oprindelige folk fik samtidig deres første kvindelige repræsentant i senatet: Aida Marina Quilqué Vivas fra partiet MAIS. Den internationale plads i Repræsentanternes Hus gik til Wayuu-lederen Karmen Ramírez Boscán (Colombia Humana), som er leder i eksil i Schweiz på grund af sin aktive modstand mod kulminen El Cerrejón.

Et flertal for freden?

Det ypperste mål for Pacto Histórico er at redde stumperne af den fredsaftale, som blev indgået mellem guerillabevægelsen FARC-EP og regeringen i 2016, samt at skabe en total fred med resten af de væbnede grupper i landet.

Fredsaftalen har haft meget svære kår. Først stemte colombianerne nej til aftalen ved en folkeafstemning, så den måtte modificeres, og i 2018 vandt højrefløjens kandidat, Ivan Duque præsidentposten – med løfter om at rive aftalen i småstykker. Krigen er blusset op igen i store dele af landet mellem nye og gamle guerilla-grupperinger, narkobander, paramilitære og hæren; hver eneste uge er der nyheder om massakrer og drab på sociale ledere og afvæbnede guerillaer.

“Fredsaftalen har haft meget svære kår. i 2018 vandt højrefløjens kandidat, Ivan Duque præsidentposten, med løfter om at rive aftalen i småstykker.”

Gustavo Petro kom på andenpladsen til præsidentvalget i 2018 med bevægelsen Colombia Humana, og det stod klart, at venstrefløjen måtte stå mere samlet, for at vinde valgene. Pacto Histórico blev derfor lanceret i 2021, og udover de fire vigtigste venstrefløjspartier i landet – Colombia Humana, POLO democrático alternativo, MAIS, og Unión Patriótica – tilsluttede en lang række mindre partier og sociale bevægelser sig koalitionen.

Der er også andre politiske kræfter i det colombianske parlament, som ønsker at arbejde for freden. Det gælder særligt centrum-koalitionen Centro Esperanza og dele af det liberale parti. Sammen med de tidligere guerillaers parti Comunes, ser det ud til, at der kan findes et spinkelt flertal for at implementere mange dele af fredsaftalen i det nye colombianske parlament.

Et valg præget af svindel

Valgsvindel i Colombia er udbredt, og antager mange former. Ved dette parlamentsvalg var der som vanligt en udbredt forekomst af stemmekøb. Herudover skete det største stemmerøveri i den fase, hvor de valgtilforordnede sender deres referater videre i systemet. Det blev afsløret takket være tusindvis af frivillige, som udførte grundige valgobservationer for Pacto Histórico.

Allerede kort efter valgdagen kunne Pacto Histórico konstatere, at koalitionen ikke havde fået én eneste stemme ved 29.000 af landets godt 81.900 valgborde. Derfor krævede de, at fintællingen skulle ske med ekstra grundighed ved netop disse borde.

Først i april, mere end en måned efter valghandlingen, er fintællingen færdig, og den har resulteret i, at over én million stemmer er dukket op, som ikke blev talt med ved den første optælling. Det svarer til 7 % af de afgivne stemmer!

En del af forklaringen er, at Pacto Histórico’s felt i lå så yderligt, at det nemt kunne forsvinde, når dokumentet blev scannet, og langt de fleste af de stemmer, som nu er blevet “fundet”, er da også gået til venstrefløjs-koalitionen. Pacto Historico gik fra 16 pladser i senatet og 25 pladser i repræsentanternes hus ved den første optælling, til henholdsvis 20 og 34 pladser efter fintællingen.

Alexander Vega, som er formand for La Registraduría – én af de to colombianske valgmyndigheder – anerkender, at valgsystemet var uhensigtsmæssigt designet, men placerer ansvaret for uregelmæssighederne hos de valgtilforordnede. Den uafhængige valgobservations-organisation MOE køber ikke den forklaring, og peger blandt andet på de private virksomheder, der står bag den software, som bruges til at transmittere stemmerne. Alexander Vega er nu underlagt en disciplinærsag, men det er fortsat uklart, hvordan svindlen fandt sted, og om lignende problemer vil kunne gentage sig ved første runde af præsidentvalget  29. maj.

Rolig valgdag i lovløs landsby

Ét af de steder, hvor Enhedslisten havde observatører på valgdagen, var i Catatumbo, som er ét af de hårdeste konfliktområder i Colombia. Her observerede to af Enhedslistens observatører valget i landsbyen Las Mercedes, på ét valgsted med ni valgborde og ca. 4.300 stemmeberettigede. Deres observationer afspejler de mange problemer og udfordringer for valgprocessen i Colombias landområder.

“Landsbyen Las Mercedes afspejler de mange problemer og udfordringer for valgprocessen i Colombias landområder. På valgdagen 13. marts blev den eneste urolige episode dog forårsaget, da én af politibetjentene kom til at affyre et skud ned i jorden med et afsikret våben.”

Området, hvor landsbyen Las Mercedes ligger, er pt. under guerillaen ELN’s kontrol, hvilket afspejlede sig i skriften på væggen på mange husmure, og i rekrutteringsplakater for denne væbnede gruppe, der hang side om side med valgplakaterne. Dog er området omstridt af mange forskellige væbnede grupper, herunder dissidentgrupper fra det tidligere FARC, og diverse paramilitære grupper, som alle har en interesse i at have kontrol med den omfattende produktion og handel med kokain, som pågår i regionen.

Politi og militær er generelt kun meget sparsomt tilstede i landsbyen. Det eneste, der er tilbage af politistationen, er de ruiner, der blev stående efter et attentat fra én af de væbnede grupper. Flere landsbyboere beskrev således landsbyen for os som værende ‘lovløs’, og dette synede korrekt lørdag aften før valget, hvor der var utroligt godt gang i festen med rigeligt indtag af alkohol, helt i modstrid med la ley seca – den tørre lov – som foreskriver, at salg og indtag af alkohol er forbudt fra kl. 18 dagen før valget.

På valgdagen var der imidlertid godt med skarpt væbnet politi til stede inde på valgstedet, hvilket er ulovligt ifølge valgloven.

Politiet var blevet fløjet ind i helikoptere til lejligheden og sagde selv, at de var så massivt og bevæbnet til stede inde på selve valgstedet på grund af den vanskelige sikkerhedssituation, da væbnede grupper ved tidligere valg har saboteret dette valgsted, afbrændt stemmesedler og truet de valgforordnedes sikkerhed. Men på valgdagen blev den eneste urolige episode forårsaget, da én af politibetjentene kom til at affyre et skud ned i jorden med et afsikret våben ude foran valgstedet, hvilket affødte en del utilfredshed blandt landsbyboerne, og næsten ledte til håndgemæng. Folk omkring os fortalte, at landsbyboerne for et par år siden skar armen af en anden politibetjent, der havde såret et barn ved en lignende vådeskudsulykke.

Udenfor valgstedet blev der livligt kæmpet om stemmer hele dagen, både til de traditionelle pladser i senatet og repræsentanternes hus, og til det nye særlige valgdistrikt for fred, som skulle give ofrene for den væbnede konflikt i Catatumbo-delstaten en plads i kongressen.

For at orientere folk om, hvad denne nyopfindelse gik ud på, og overtale dem til at stemme på den rigtige, havde flere kandidater opstillet boder tæt ved valgstedet, hvor de orienterede forbipasserende om hvad de burde stemme og inviterede dem på snacks og mad. Formentlig tilbød de også ofte folk en håndøre til gengæld for deres stemme, som skik og brug er i Colombias landområder.

De valgtilforordnede var generelt velinformerede og agerede i overensstemmelse med reglerne, bortset fra at de havde svært ved at lade være med at have deres mobiltelefoner fremme.

Da valgstedet lukkede, og stemmerne skulle tælles op, kom der imidlertid flere valgvidner ind fra de politiske grupperinger, som i en vis grad saboterede og manipulerede stemmeoptællingen. Dels observerede vi, at vidnerne håndterede stemmesedler, hvilket er forbudt; vidnerne bør stå i en meters afstand fra valgbordet, og ikke røre stemmesedlerne. Dels så vi, hvordan vidnerne aktivt tog del i optællingen, og manipulerede denne ved at tælle hurtigt og højt på et tidspunkt, hvor de valgtilforordnede var trætte efter en lang dag ved bordene. Dels klagede flere valgtilforordnede over decideret at have set vidnerne markere umarkerede stemmer til fordel for de kandidater, de var ansat af, og at markere stemmer, der allerede var afgivne til andre kandidater, for at annullere disse.

Fremgang skaber frygt for beskidte metoder

Valghandlingen 13. marts må ses i lyset af den væbnede konflikt, som pågår i landet, og den systematiske politiske forfølgelse, som Colombia har været præget af gennem hele landets politiske historie. Så når venstrefløjen går frem, sker det på trods af drab på sociale ledere, trusler mod kandidater, mediernes højredrejning, og de traditionelle partiers enorme ressourcer til stemmekøb og andre manipulationer.

“…når venstrefløjen går frem, sker det på trods af drab på sociale ledere, trusler mod kandidater, mediernes højredrejning, og de traditionelle partiers enorme ressourcer til stemmekøb og andre manipulationer.”

Venstrefløjen frygter, at den traditionelle elite for alvor tager beskidte metoder i brug, hvis Pacto Histórico nærmer sig præsidentposten. Paramilitære har allerede stukket næsen frem; f.eks. kom der en video frem fra et kampagnemøde 3. april for højrefløjens kandidat Federico Gutierrez, hvor hans tilhængere erklærede, at de var klar til at gribe til våben for at “beskytte” byen Cali. Den 16. april var Pacto Histórico udsat for indbrud i deres lokaler, hvor følsomt materiale blev stjålet.

Trods dette er der som beskrevet grund til optimisme for landets venstrefløj efter parlamentsvalget og ‘præsident-konsultationen’. Nu bliver det helt afgørende, hvordan de næste valghandlinger forløber. Første runde af Præsidentvalget afholdes 29. maj, og Den Historiske Pagt ligger forrest i alle de seneste meningsmålinger, med en udsigt til at opnå mere end 44% af stemmerne. Hvis venstrefløjskoalitionen kan sikre over 50% af stemmerne, kan de vinde allerede i denne første runde – ellers skal der efterfølgende afholdes en anden runde.