Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
15. december. 2021

En stor sag om Agent Orange – retssagen i 2021

USA’s krig i Vietnam er den største kemiske krig i historien grundet den udstrakte brug i krigen af det dioxinholdige afløvningsmiddel Agent Orange. Myndigheders og producenters vedholdende afvisninger af ansvar og medansvar for produktion og brug af det giftige sprøjtemiddel fortsætter nu over 45 år efter Vietnamkrigens afslutning.

 

 

Af Inger V. Johansen

 

I maj 2021 afviste en fransk domstol en stor sag om producenternes ansvar rejst af et offer for Agent Orange, den fransk-vietnamesiske, tidligere journalist Tran To Nga. Sagen er nu appelleret. Det er første gang, at en sag om Agent Orange har været rejst ved en fransk domstol.

 

Agent Orange

Brugen af Agent Orange i Vietnamkrigen havde katastrofale menneskelige, sundhedsmæssige og økologiske konsekvenser. Næsten 80 millioner liter plantegifte blev sprøjtet ud over 2.500.000 hektar land. De har forgiftet ca. fire millioner mennesker med cancer og misdannelser til følge, ødelagt 20 % af Sydvietnams skove og forgiftet 400.000 hektar landbrugsjord. Dertil kommer ødelæggelse af over en million hektar tropisk skov og fauna. Agent Orange dræber stadig 45 år efter krigen. Over tre millioner mennesker lider stadig under eftervirkningerne. Op imod 150.000 børn - næsten fjerde generation efter 1975 - fødes vanskabte eller alvorligt handicappede med manglende lemmer, døvhed, svulster m.v.

 

Men de vietnamesiske ofre for Agent Orange bliver ikke anerkendt, og ingen af de ansvarlige for den kemiske krig har påtaget sig ansvaret, hverken de amerikanske myndigheder eller de multinationale producenter.

 

Den amerikanske hærs formål med at bruge Agent Orange var at afløve skove, marker og områder, hvor FNL-guerillaen (den sydvietnamesiske Nationale Befrielsesfront) kunne holde sig skjult og finde føde. Den tjente også til at øge urbaniseringen i Sydvietnam og dermed fjerne FNLs folkelige basis i landdistrikterne. Denne operation, der gik under betegnelsen Operation Ranch Hand, startede allerede under den amerikanske præsident Kennedy og varede indtil 1971 for at toppe i årene 1967 – 69. ​​ Der var flere afløvningsmidler i brug, men kun det hyppigst anvendte, Agent Orange indeholdt det meget giftige stof dioxin. De kemiske sprøjtemidler blev ikke kun brugt i det sydlige Vietnam, men også i Cambodia og det østlige Laos.

 

Agent Orange blev først anvendt af den britiske kolonimagt i dens krig mod den malayiske nationale befrielseshær i årene 1948-60. Det var med til at overbevise amerikanerne om, at krigsførelse med plantegifte var en legal taktik.

 

USA og producenter fralægger sig ansvaret

Brugen af Agent Orange har ført til adskillige retssager. Både vietnamesiske og amerikanske veteraner har søgt om kompensation. Amerikanske soldater fik oplyst under krigen, at plantegiftene var ufarlige, men veteranerne begyndte allerede i 1977 at indsende klager om erstatning til Department of Veterans Affairs i USA, idet de var overbevist om, at deres helbredsmæssige skader skyldtes, at de under krigen havde været udsat for Agent Orange eller mere specifikt dioxin. I april 1993 havde ministeriet kun givet erstatning til 486 ofre, skønt det havde modtaget erstatningskrav fra 39.419 veteraner, der havde været udsat for Agent Orange under deres tjeneste i Vietnam.

 

Der har igennem årene været foretaget undersøgelser, som skulle påvise sammenhængen mellem Agent Orange og dioxin - og især i forhold til forskellige sygdomme og symptomer. Resultaterne har været lidt varierende, hvilket ofte har tjent til at minimere muligheden for erstatning.

 

Siden 1978 har der været rejst adskillige sager mod producenterne af Agent Orange - især Dow Chemicals, Monsanto, og Diamond Shamrock. Men hver gang har selskabernes forsvarere søgt at undgå domfældelse ved at rette skylden for alt mod den amerikanske regering. I 2004 sagde Monsantos talsmand Jill Montgomery, at Monsanto overhovedet ikke burde holdes ansvarlig for skader eller dødsfald forårsaget af Agent Orange: "Vi føler sympati med folk, der mener, ​​de er blevet skadet, og forstår deres bekymring for at finde årsagen, men pålidelige videnskabelige beviser tyder på, at Agent Orange ikke er årsagen til alvorlige, langsigtede helbredspåvirkninger."

 

Den omfattende miljøødelæggelse som følge af brugen af afløvningsmidler fik allerede FN til i 1976 at vedtage Resolution 31/72 og ratificere Environmental Modification Convention - en international traktat der forbyder militær eller anden brug af teknikker, der påvirker miljøet. Mange stater betragter dog ikke dette som et totalt forbud mod plantegifte i krig, som fx Agent Orange.

 

Tran To Nga og sagen mod de amerikanske selskaber

Tran To Nga omtaler retssagen som sin “sidste kamp”, der for hende skal tjene til opnå retfærdighed - og for at USAs krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden ikke skal gå i glemmebogen.

​​ 

Tran To Nga, der stammer fra Mekong-deltaet, er nu en ældre kvinde på 79 år og deltog som yngre såvel i kampen mod den franske kolonialisme som mod USAs imperialisme og aggression i Vietnam. Under krigen var hun krigskorrespondent for pressebureauet Giai Phong (giai phong er vietnamesisk for ’befrielse’), FNLs pressebureau. Fra 1966 til 1972 levede og arbejdede hun i områder, der blev sprøjtet med Agent Orange. Hun blev udsat for et angreb i 1966. Af hendes tre børn døde den ene 17 måneder gammel, mens en anden også blev ramt af sygdom, ligesom hun selv lider af adskillige sygdomme – alle relateret til Agent Orange.

 

I 2014 stævnede Nga en række amerikanske selskaber (heriblandt Monsanto, Dow Chemical og Hercules) for domstolen i Évry i l´Essonne i Frankrig, hendes nuværende bopæl, og anklagede dem for at have produceret og leveret Agent Orange til den amerikanske hær. Sagen føres som civil retssag. Men vi skal helt tilbage til 2009, da et tribunal til støtte for de vietnamesiske ofre for afløvningsmidlerne blev afholdt i Paris. Det var her Nga fik ideen til at rejse en sådan sag. Det var imidlertid først i 2013, at dette blev muligt med en ny lov, der åbner op for, at et offer med fransk statsborgerskab kan gå rettens vej vedrørende en skade begået i udlandet af en tredjepart med udenlandsk tilhørsforhold. Man skal i den forbindelse også huske på, at den amerikanske regering har erklæret sig juridisk immun, hvad angår enhver handling, der er begået i krigstid. Derfor var den eneste mulighed at rejse anklage mod selskaberne.

 

Det drejer sig for Nga ikke om at opnå kompensation, men om at opnå retfærdighed for alle ofrene og – som hun siger – åbne vejen for andre ofre. USAs krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden skal ikke glemmes: ”Jeg kæmper for mine børn og millioner af ofre”.

 

”Dette er en historisk retssag, for det er først og fremmest formålet at opnå en retlig afgørelse, der for første gang anerkender de amerikanske selskabers ansvar over for ofrene. Dette kunne skabe en præcedens for, at andre ofre med udgangspunkt i denne [afgørelse] kunne rejse andre lignende sager i Frankrig eller andetsteds.” (citat fra det franske medie Politis, 21. januar 2021).

 

Nga udtaler (Le Monde, 19. januar 2021), at denne retssag er en ”retssag, der skal afklare om menneskers liv og naturen vægtes højere end de multinationales profit.”

​​ 

”Ofte spørges jeg om, hvad jeg forventer af denne retssag. Hvis vores mål blot var at vinde en stor sum penge, ville dette måske være et nederlag. Men hvis det er at udbrede kendskabet til Agent Orange i hele verden, så kan man opnå fremskridt med denne lærerige, enestående, politiske og historiske retssag.”

 

Desuden har retssagen bidraget til en international anerkendelse af øko-drab som en forbrydelse. ”Dette er også en retssag mod de store multinationale firmaer, der ustraffet ødelægger planeten og forgifter befolkningerne,” siger de franske Grønnes EU-parlamentariker, Marie Toussaint.

 

Retssagen forsinkes

Men der skulle gå seks år fra klagen blev indgivet den 11. juni 2014 til datoen for retssagen den 12. oktober 2020 og derefter til den 25. januar 2021, hvor retssagen startede. I de seks år, der går, udveksler advokaterne for de to parter skriftlige argumenter og rejser alle de indledende nødvendige spørgsmål for at realitetsbedømme sagen.

 

”Således er der kun 14 selskaber tilbage i dag af de 26, som klagen oprindeligt vedrørte, idet nogle af disse har kunnet bevise at de ikke producerede Agent Orange på daværende tidspunkt, og andre er forsvundet igennem årene (opslugt af andre firmaer mm.)” (Politis, 21.1.2021).

 

Igennem alle disse år har advokaterne for de amerikanske selskaber anlagt en klassisk taktik, der gik ud på at forsinke proceduren ved at anmode om en stor mængde dokumenter for at få Ngas sag afvist. For eksempel anmodede de om beviser for, at Nga faktisk var ansat af Giai Phong pressebureauet og havde opholdt sig i de områder der blev sprøjtet med afløvningsmidler, dvs. arbejdskontrakt, lønsedler, missionsordrer og aktivitetsrapporter. Dokumenter som retten i sidste ende betragtede som urimelige at kræve, krigssituationen taget i betragtning.

 

Retssag tog en dag – den 25. januar 2021

Selve retssagen tog kun en dag, den 25. januar 2021. Ngas tre advokater fik kun 90 minutter til at forsvare hendes sag. ​​ Mens de femten advokater for de 14 selskaber fik over 4 timer fordelt over resten af formiddagen og hele eftermiddagen. Der var ingen diskussion. Firmaernes advokater gik voldsomt imod, at formanden for domstolen ville give ordet til Nga til sidst og fremførte, ”at hun allerede havde talt for meget i pressen…”.

 

Advokaterne for de multinationale firmaer afviste ethvert ansvar med følgende argumenter: De bestred de franske domstoles kompetence og krævede immunitet, eftersom de blot havde adlydt ordrerne fra den amerikanske stat i krigstid; dernæst hævdede de, at de ikke kendte til, at Agent Orange var giftigt, da det blev produceret; endelig satte de spørgsmålstegn ved, om sagsøgeren faktisk var ”offer for Agent Orange”.

 

Modsat fastholdt Ngas advokater, at de franske domstole i sagen havde en kompetence, der hviler på både fransk, europæisk og international ret. De understregede, at der var mange eksempler i historien på, at multinationale selskaber afviste ansvar med henvisning til, at de blot adlød politiske ordrer oppefra – desuden havde de i tilfældet med Vietnam reelt reageret på et udbud fra den amerikanske regering, som de kunne give tilbud på eller lade være. En af advokaterne fremførte, at de amerikanske selskaber udmærket vidste, at Agent Orange var meget giftigt. Hun citerede et dokument fra 1965, hvor Monsanto nævner det som et potent, kræftfremkaldende stof. Endelig fremførte advokaterne, at alle de sygdomme, som Nga og som hendes døtre og børnebørn lider af, findes på listen over de sygdomme, der knytter sig til at have været udsat for Agent Orange - og som var udfærdiget i 1996 af USAs nationale, videnskabsakademi. Men da det her drejer sig om en civil retssag, afhænger alt af, om man kan løfte bevisbyrden, dvs. påvise de direkte, kausale sammenhænge mellem sygdommene og dioxinen i Agent Orange.

 

Dommernes afgørelse

Dommen består af et dokument på 29 sider, hvor man finder ovennævnte indhold. Desuden indeholdt dommen et punkt, hvor retten erklærer, at Ngas krav i forhold til selskabet Pharmacia & Upjohn LLC ikke kan godkendes (dette selskab blev først oprettet i 1995 og blev fusioneret med Monsanto i 2000). Endelig indeholdt det en afgørelse, der erklærede Ngas krav uantagelige i forhold til de 13 øvrige selskaber – dette var den vigtigste del af dommen.

 

Som de multinationale selskabers advokater havde fremført, hviler dommen på ”princippet om staternes juridiske immunitet (artikel 5 i FNs konvention om staternes og deres aktivers juridiske immunitet fra den 2. december 2004 og ratificeret af Frankrig i 2011). Den hviler også på den amerikanske Defense Production Act fra 1950, der giver præsidenten retten til at give ordrer, som han mener er nødvendige for landets forsvar. Endelig anerkender dommen ifølge konventionen til bevarelse af menneskerettighederne og de fundamentale friheder (Europarådet, Rom, 4. november 1950), at enhver har ret til få sin sag afprøvet ved en domstol, men at denne ret også indebærer begrænsninger.

Man kan synes, det er mærkeligt, at den amerikanske regerings handlinger, herunder brugen af Agent Orange, skal forstås som handlinger i forsvarsøjemed - idet Vietnam aldrig har angrebet USA. Men nøglespørgsmålet er, om de multinationale selskaber blot uden videre kunne levere giftige afløvningsmidler under Vietnamkrigen.

 

Kampen fortsætter

Trods skuffelsen udtaler Nga, at ”vi har vundet, for det er lykkedes igen at puste liv i spørgsmålet om de forbrydelser, som Agent Orange og økodrab udgør” (Charlie Hebdo, 11.5.2021).

 

Umiddelbart efter domsafsigelsen besluttede Nga sig for at appellere dommen. Under denne appelsag håber advokaterne især at opnå adgang til samtlige dokumenter, der indgår i kommunikationen mellem selskaberne og den amerikanske regering. Noget som de indtil nu kun delvist har opnået og det med store vanskeligheder. Desuden ønsker Nga at inkludere spørgsmålet om økodrab - en forbrydelse mod naturen.

 

Appelsagen kommer til at tage tid, og den bliver ikke let. Sagsøgeren er en ældre kvinde på 79 år, der lider af mange sygdomme.

 

I mellemtiden er det lykkedes hende at mobilisere store demonstrationer – allerede den 30. januar 2021 - og en bred støttekomite er kommet op at stå. Hvert år er der desuden i Frankrig en stor demonstration mod Monsanto den 15. maj, i 2021 foregik den i Paris og 15 andre byer.

 

Artiklen er baseret den fransk-vietnamesiske venskabsforenings magasin: ​​ Perspectives France – Vietnam. No 117 - juni 2021

 

Artiklen bringes også i Dansk Vietnamesisk Forenings magasin ’Viet Nam ajour 2022’

 

Se i øvrigt bogen af Tran To Nga, Ma terre empoisonneé, ed. Philippe Broussard, 2016

 

Fakta om Agent Orange

 

Dioxin i Agent Orange

Ud over Agent Oranges aktive ingredienser, som fik planter til at miste deres blade, indeholdt Agent Orange betydelige mængder af 2,3,7,8-tetrachlordibenzo-p-dioxin, ofte benævnt TCDD, en type dioxin.

 

Dioxin er et utilsigtet biprodukt ved fremstillingen af ​​herbicider og blev ikke tilsat Agent Orange i produktionsprocessen. Det blev fundet i varierende koncentrationer i alle de forskellige herbicider, der blev brugt i Vietnam. Den TCDD, der blev fundet i Agent Orange, er den farligste af alle dioxiner.

 

Dioxiner dannes også ved afbrænding af affald, gas, olie og kul, cigaretrygning og i forskellige fremstillingsprocesser som f.eks. blegning. Desuden dannes stoffet ved afbrænding af træ ved for lav temperatur.

 

Effekter af Agent Orange

Eftersom Agent Orange (og andre herbicider fra Vietnamkrigs-æraen) indeholdt dioxin i form af TCDD, havde det øjeblikkelige og langsigtede virkninger.

 

Dioxin er en kemisk forbindelse, der holder sig i mange år i miljøet, især i jord, sø- og flod-aflejringer og i fødekæden. Dioxin ophobes i fedtvæv i fisk, fugle og andre dyrs kroppe. Størsteparten af den menneskelige eksponering sker gennem fødevarer som kød, fjerkræ, mejeriprodukter, æg, skaldyr og fisk.

 

Undersøgelser udført på laboratoriedyr har bevist, at dioxin er meget giftigt selv i små doser. Det er alment kendt for at være et kræftfremkaldende stof.

 

Kortvarig eksponering for dioxin kan forårsage mørkfarvning af huden, leverproblemer og en alvorlig akne-lignende hudsygdom, der kaldes chloracne. Derudover er dioxin forbundet med type 2-diabetes, dysfunktion af immunsystemet, nervesygdomme, muskel-dysfunktion, hormonforstyrrelser og hjertesygdomme.

 

Fostre under udvikling er særligt følsomme over for dioxin, som også er forbundet med aborter, rygmarvsbrok og andre problemer med fostrets hjerne og nervesystems udvikling.

 

Der har været to store katastrofer, hvor store mængder dioxin er sluppet ud. Den ene skete i Seveso, Italien i 1976. Efter udslippet blev flere hundrede børn ramt af forskellige alvorlige sygdomme. Ulykken var med til at rette søgelyset mod amerikanernes anvendelse af løvfældningsmidler i Vietnam. Den anden ulykke fandt sted i Bhopal, Indien i 1984 og anslås at have kostet et sted mellem 8.000 - 15.000 mennesker livet og forgiftet et stort område.

 

Kilder bl.a.: US Department of Veteran Affairs, Public Health, Facts about herbicides; ​​ Agent Orange Record – AOR: https://agentorangerecord.com/what-is-dioxin-2/; Aspen Institute: What is Agent Orange; ​​ Wikipedia: Agent Orange.

Om skribenten

Inger V. Johansen

Inger V. Johansen

Forperson for Transform!Danmark, der laver "kritisk og velfunderet analyse af den nuværende samfundsudvikling" med et venstreorienteret perspektiv. Læs mere