Enhedslisten: Her er 6 bud på, hvordan lønningerne forbedres i EU – uden et mindstelønsdirektiv

Selvom EU’s forslag til direktiv om mindsteløn er problematisk for lande med kollektive overenskomstbaserede arbejdsmarkedsmodeller, som Danmark og Sverige, så har EU-eliten ret i, at vi skal løse udfordringerne med forringede lønvilkår i EU. Lønstagnation, stigende ulighed og forøget udbredelse af ‘working poor‘-fænomenet er nemlig alt sammen realiteter. Her er seks bud på, hvordan vi løser udfordringerne uden et mindstelønsdirektiv.

Tag én for holdet.

Det har været et implicit budskabet fra lande som Tyskland, Spanien, Portugal og Frankrig, når det kommer til det heftigt debatterede mindstelønsdirektiv i EU. Landene tror nemlig på, at direktivet vil løfte lønningerne i EU, selvom der ikke er noget i direktivet, der tyder på det.

I Danmark og Sverige er der bred enighed om, at direktivet vil være gambling med den nordiske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler lønnen på plads.

Det er altså et reelt dilemma på spil: På den ene side stiger uligheden og working poor-fænomenet udbredes i EU. På den anden side er det en kendsgerning, at EU-Kommissionen og de nævnte medlemslande arbejder for et direktiv, der vil forringe, måske endda på sigt afskaffe, den nordiske model. En model, der giver lønmodtagerne indflydelse og magt, og har skabt nogle af de bedste lønninger i verden til et bredt udsnit i befolkningen.

Men der er veje til bedre lønninger i EU, som ikke udfordrer den nordiske model. Her er seks forslag.

1. EU-støtte betinget af overenskomstdækning

EU bruger milliarder til at støtte virksomheder. Et godt eksempel er landbrugsstøtten – ca. 1/3 af EU´s enorme budget går til landbrugsstøtte.

Lige nu forhandles der i EU om en reform af landbrugsstøtten. EU-parlamentet har i forhandlingerne forslået, at modtagelse af landbrugsstøtte skal betinges af, at modtagere overholder en række arbejdstagerrettigheder.

Det skal ses i lyset af, at flere arbejder under kummerlige forhold i det europæiske landbrug. Fagforeninger og flygtningeorganisationer har endda kaldt tilfælde i Spanien og Italien for moderne slaveri.

I Enhedslisten er vi tilhængere af EU-parlamentets forslag. Vi mener, at alle der modtager landbrugsstøtte skal forpligtes til at leve op til ILO´ krav om faglige rettigheder og overenskomstmæssige vilkår. Det skal ikke kun være reglen for landbrugsstøtte, men EU-støtte i det hele taget.

2. Udbudsregler, hvor overenskomstdækning er det centrale krav

EU´s medlemslande har mulighed for at kræve ordentlige arbejdsvilkår hos aktører, der udfører opgaver for det offentlige. Men det er ikke et krav.

Det er problematisk. I grunden åbner det for, at EU-lande kan få udført offentlige opgaver, hvor der sker social dumping for skatteydernes penge. Som det er lige nu, skal medlemslandene vægte det ”økonomisk set mest fordelagtige tilbud” som det afgørende kriterium ved offentlige udbud.

Reglerne bør ændres, så det centrale krav for at vinde offentlige opgaver er, om virksomheden lever op til ILO´s bestemmelser om faglige rettigheder og overenskomstmæssige vilkår. Det vil luge ud i fuskerfirmaer og give forrang til ærlige aktører.

3. Forhåndsgodkendelse af virksomheder

En anden måde at give forrang til hæderlige arbejdsgivere er, at give medlemslandene ret til at forhåndsgodkende virksomheder.

Det vil fungere sådan, at udenlandske virksomheder på forhånd skal anmelde, hvis de vil løse en opgave i Danmark. Her bør vi kunne sige nej til virksomheden, hvis vi kan se, at den har historik for fusk, svindel og dårlige arbejdsvilkår til ansatte. Det er lige nu forbudt i EU-retten.

4. ID-kort til vandrende arbejdstagere

I EU-parlamentet arbejder Enhedslisten for et ID-kort til vandrende arbejdstagere for at sikre håndhævelsen af løn- og arbejdsvilkår, særligt i sektorer, der er præget af vandrende arbejdskraft.

Det er vores holdning, at det skal være muligt at arbejde i andre lande, men det nytter ikke, at det skaber social dumping. Et ID-kort til vandrende arbejdstagere vil sikre, at det er nemmere for nationale myndigheder og arbejdsmarkedets parter at kontrollere, om spanske tjenere får en ordentlig løn i Berlin.

ID-kortet skal fungere sådan, at den enkelte arbejder får et socialt sikringsnummer der inkluderer et personligt arbejdskort, hvor det vil være muligt at tjekke digitalt, at forholdene er, som de skal være. I København har man erfaringer med et ID-kort, og det har gjort det nemmere at bedrive kontrol og dermed opdage social dumping. Det er netop denne form for best practice og allerede eksisterende modeller nationalt, som det er meningen, at kortet skal bygge på.

Enhedslistens medlem af EU-parlamentet, Nikolaj Villumsen, er ordfører på sagen om ID-kortet.

5. Arbejdskontrakter godkendt af fagforeninger

Et forslag vi i Enhedslisten længe har talt for er, at arbejdskontrakter for vandrende arbejdstagere skal godkendes af nationale fagforeninger.

Det vil sikre, at bulgarske håndværkere får en ordentlig løn og rimelige vilkår, hvis de skal udføre en opgave i Sverige. Samtidig sikrer det, at fagforeningerne får en større rolle at spille nationalt. Det vil være med til at forøge fagforeningernes indflydelse.

Lige nu forhindrer reglerne om virksomhedernes frie etableringsret og arbejdskraftens frie bevægelighed, at arbejdskontrakter kan kræves godkendt af fagforeninger i medlemslandene.

6. En social protokol

I EU er det traktatstadfæstet, at virksomhedernes konkurrenceevne står over faglige rettigheder. Det har en række EU-domme fastlagt. EU understøtter på den måde social dumping.

En løsning på det er at tilføje en social protokol til traktaten. Protokollen skal fastslå, at faglige rettigheder står over virksomhedernes konkurrenceevne og dermed de fire bevægeligheder – for varer, arbejdskraft, kapital og tjenesteydelser. Det vil forhåbentlig ændre på udfaldet af de domme, der fremadrettet kommer ved EU-Domstolen.

EU´s grundlag for at understøtte social dumping vil blive eroderet markant, og vi vil stå med et traktatgrundlag, der i højere grad tager højde for arbejdstagernes vilkår.