Enhedslistens årsmøde: Nej til automatisk statsborgerskab og ændringer i rotationsordningen. Ja til nyt boligprogram og geografisk opdeling

Efter at have udskudt sidste årsmøde grundet corona-begrænsninger, afholdt Enhedslisten i pinsen sit årlige møde for delegerede, kun et halvt år efter sidste møde. Selv om der var sat en række store forslag på programmet, der delvist var hængepartier fra sidste års let ‘amputerede’ møde, blev det ikke til mange markante ændringer i partiets politik eller opbygning. Dog var der en række nye ansigter at finde efter de sidste afstemninger var kommet på plads mandag, idet flere af de nuværende medlemmer af partiets hovedbestyrelse og folketingsgruppe faldt for den meget omtalte rotationsordning.

Peder Hvelplund indledte med en åbningstale, mens den afgående politiske ordfører, Pernille Skipper nøjedes med at tale fra Nørrebro under debatten. Her takkede Skipper af på posten efter at have været folketingsmedlem siden 2011, og politisk ordfører siden 2016. Ballet blev lukket mandag med blandt andet tale fra partiets kandidat til overborgmesterposten i København, Line Barfod. Barfod understregede blandt andet behovet for at gøre op med den fallerede socialdemokratiske boligpolitik i hovedstaden, og slog samtidig et slag for en forsøgsordning med gratis tandpleje i kommunen.

Sinem K. Demir, der var blandt årets højdespringere på listen over kandidater til et eventuelt folketingsvalg, slukkede lyset for de mange delegeret-forsamlinger rundt om i landet, da hun holdt den traditionsrige afslutningstale. Her kom det nuværende medlem af Københavns Borgerrepræsentation for partiet vidt omkring, og brugte bl.a. anledningen til at sætte fokus på behovet for international solidaritet med kampe rundt om i verden, lige fra kvindekampen i Polen til kampen for demokrati i Tyrkiet – og selvfølgelig den eksplosive situation i Palæstina. Men også de mere hjemlige kampe blev sat i fokus, da både fattigdomsydelser og det prekære arbejdsmarked blev understreget som nogle af partiets mærkesager i den kommende tid.

Rotation og årlige møder fastholdt

Netop den føromtalte rotationsordning, der altså betyder exit til Pernille Skipper ved næste valg, og som tidligere har sendt bl.a. Johanne Schmidt-Nielsen og Pelle Dragsted væk fra taburetten på Christiansborg, var ét af de helt store spørgsmål ved årets årsmøde. Det var egentlig en diskussion, man allerede skulle have haft sidste år, men som af tidsmæssige hensyn var blevet rykket til dette års møde.

Skulle perioden forlænges, så politikere og ansatte kunne blive længere tid i deres stillinger, sådan som folketingsmedlem Henning Hyllested havde foreslået? Eller skulle man snarere – som partiets nordjyske folketingskandidat, Astrid Vang Hansen talte for – forkorte perioden, så den bedre flugtede med de otte år, som partiets kommunale fuldtidsvalgte kan sidde? Smider Enhedslisten guld på gaden, eller sikrer man sig imod taburetklæbende levebrødspolitikere?

Rotations-listen

Enhedslisten holder fast i sit rotationsprincip for ansatte og politisk valgte. Men hvad siger reglerne egentlig?

– Ansatte i Enhedslisten kan kun blive i stillingen i højest 10 år.

– Fuldtidsansatte i kommunalpolitik, som fx borgmestre eller rådmænd, kan ikke genopstille til jobbet efter to fireårs-perioder.

– Medlemmer kan ikke stille op efter mere end sammenhængende syv år i Folketinget. Dog kan man efter urafstemningen blive valgt til en ny periode, hvis der bliver udskrevet valg inden for det årsmøde, hvor man er valgt. Derfor har fx Keld Albrechtsen (1994-2005) og Johanne Schmidt-Nielsen siddet i Folketinget for partiet i hhv. 11 og 12 år.

– Efter en karensperiode på to år, kan man igen genopstille for partiet. Partiets længst siddende folketingsmedlem, Frank Aaen, har derfor siddet på Christiansborg i samlet 17 år, fra 1994-2001, og igen fra 2005-2015.

+

Løsningen endte med at blive ingen af delene, efter et flertal af de delegerede besluttede at sige nej tak til både Hyllested og Hansens ændringsforslag. Partiets princip om rotation af pladserne er derfor stadigvæk, som de altid har været.

Det samme kan man sige om beslutningen om stadig at afholde årsmødet hvert år. Her havde partiets ledelse stillet forslag om, at man lod årsmødet i 2023 udgå. I stedet havde man fremsat et forslag om at afholde Rød-Grønne Dage, der ifølge forslaget skulle give mere tid til ‘udadvendte aktiviteter’ og politikudvikling.

Forslaget om Rød-Grønne Dage blev i partiets årsmødeprogram præsenteret som en slags ‘festival’, og skulle lægge op til en bredere debat om politikudvikling end den, der normalt finder sted blandt de 300-400 delegerede. Foruden forslag om at invitere Islands socialistiske statsminister eller personer fra bevægelser uden for partiet inden for i festival-teltet, blev idéen også præsenteret som “fyldt med kulturelle arrangementer.” Det fremgår dog ikke klart, hvorfor festival-forslaget skulle træde i stedet for årsmøderne – og ikke være noget, der kunne afvikles sideløbende. Var hensynet økonomisk, eller var forklaringen en anden? Måske var det derfor, forslaget fra ledelsen mandag blev dumpet af medlemmerne, der altså ikke ønskede at halvere antallet af årsmøder.

Automatisk statsborgerskab afvist

Blandt de andre diskussioner, der også var blevet båret videre fra årsmødet i oktober 2020, var behandlingen af et forslag om automatisk statsborgerskab efter 10 år. Idéen kom i vid udstrækning fra et borgerforslag om samme emne, der i januar 2020 opnåede de 50.000 underskrifter, som tvinger politikerne til at tage det til behandling i det danske parlament. Forslaget blev blandt andet støttet af store dele af partiets to ungdomsorganisationer, Socialistisk Ungdomsfront (SUF) og Rød-Grøn Ungdom (RGU), hvoraf sidstnævnte blev optaget som officielt samarbejdsparti ved netop årsmødet i efteråret.

Også folketingskandidater som Anne Hegelund og Maria Temponeras støttede forslaget, mens bl.a. partiets indfødsretsordfører, Peder Hvelplund var imod forslaget. Hvelplund har tidligere begrundet sin modstand med, at der skal være en ‘karenstid’ for statsborgerskab, der blandt andet skal forhindre kriminelle i at opnå statsborgerskab, hvilket også partiets retsordfører Rosa Lund har støttet op om. Forslaget blev ligesom ved sidste årsmøde snævert nedstemt – og har vist sig at være blandt de mest stridbare punkter internt i partiet. Forslaget endte faktisk med at blive vedtaget, men først efter at have fjernet det konkrete krav om 10 år. Hvad partiet så mener skal være det præcise krav, er derfor foreløbigt uklart.

Boligpolitik i forgrunden

Det var dog ikke alt ved Enhedslistens årsmøde, der bare blev stemt ned. På årsmødet vedtog partiet nemlig et nyt boligpolitisk program under overskriften “Boligen er en menneskeret”. I det nye program er målsætningen flere almene boliger og et opgør med diskrimination på boligmarkedet. Det var dog ikke alle dele af boligprogrammet, der blev vedtaget lige gnidningsfrit, og særligt begrebet “fleksibel udlejning” gav anledning til diskussion. Ifølge tidligere hovedbestyrelsesmedlem og aktiv i ‘Almen Modstand’, Elsebeth Frederiksen var det begreb blot et kodeord for “at sortere boligsøgende ud fra kriterier som arbejde”, som hun forklarer til Solidaritet. Fleksibel udlejning åbner ifølge kritikerne for at boligforeninger kan vælge lejere fra på baggrund af etnicitet eller social status.

“Det boligpolitiske program var blandt de politiske hovedemner på mødet, hvilket tyder på et parti, der forventer at gå i offensiven på netop spørgsmålet om det skævvredne danske boligmarked.”

Det synspunkt blev imødegået af flere prominente medlemmer af partiet. Blandt fortalerne på talerstolen for fleksibel udlejning var blandt andet den tidligere socialborgmester i København, Mikkel Warming, der kaldte det for “et redskab, den almene boligbevægelse nogle gange er nødt til at bruge.” Warming, der i foråret tiltrådte en stilling som udviklingschef i Boligforeningen 3B, fik også opbakning fra blandt andet den bogaktuelle Pelle Dragsted, der mente, det var nødvendigt at “forholde sig til virkeligheden” i en tid med ghetto-love og -lister. Den appel om ‘realisme’ faldt dog for døve ører blandt partiets medlemmer. Partiet endte med at fastslå, at man var: “… imod alle regler og love, herunder fleksibel udlejning, der direkte eller indirekte diskriminerer bestemte grupper”.

Det boligpolitiske program var blandt de politiske hovedemner på mødet, hvilket tyder på et parti, der forventer at gå i offensiven på netop spørgsmålet om det skævvredne danske boligmarked. Særligt i København er partiet allerede nu gået til angreb på den socialdemokratiske boligpolitik, og Line Barfod har gjort det til en af sine mærkesager op til kommunalvalget i efteråret.

Geografisk opdeling og MeToo-komité

Også på den geografiske og kønspolitiske front blev der gennemført ændringer. Særligt i valget af folketingskandidater kan et af de vedtagne forslag få vidtrækkende konsekvenser for Enhedslisten, der traditionelt er blevet betragtet som et ‘københavnerparti’. Blandt andet for at gøre op med dét image – og for at sikre en bedre geografisk spredning blandt partiets folketingskandidater – havde en række medlemmer stillet forslag om at dele landet op i øst og vest, når det gælder de urafstemninger, der skal afgøre folks placering i det interne parti-hierarki.

Forslaget var blandt andet stillet af tidligere folketingsmedlem Finn Sørensen, ligesom også Bornholms borgmester-for-en-dag, Morten Riis, og en række tidligere og nuværende folketingskandidater som Lisbeth Torfing, Jonathan Simmel og Peder Hvelplund var medstillere. Vedtagelsen af det forslag betyder, at partiets kandidater fremover skal vælge, om de vil til afstemning på den ene eller anden side af Storebælt i den årlige urafstemning.

De færreste er nok i tvivl om, at Enhedslisten forstår sig selv som et feministisk parti. Men i en tid med MeToo og større fokus på skjult diskrimination og sexisme i den politiske kultur, kan der være behov for, at selv de mest radikale feminister også kigger indad og evaluerer, hvorvidt man har gjort det godt nok. Det lod i hvert fald til at være tanken i det forslag fra Enhedslistens hovedbestyrelse, der lagde op til etableringen af en ligebehandlingskomité i partiet.

Ifølge forslagets ordlyd skal denne komité sikre, at eventuelle sager i partiet om krænkende handlinger – som fx. seksuelle eller voldelige overgreb – kan blive undersøgt uafhængigt. Om Enhedslisten allerede nu ligger inde med sager, der skal behandles af komitéen, eller om forslaget blot blev stillet som et redskab til at bekæmpe sexisme i fremtiden, står uklart. Pernille Skipper gik på talerstolen for at tale imod et forslag om også at give udvalget adgang til fortrolighedsstemplede dokumenter i partiets besiddelse, som kunne have relevans for de sager, der skal undersøges. Den tilføjelse blev derfor ikke vedtaget, mens det oprindelige forslag altså gik igennem.

Udskiftning i ledelsen og rokade på kandidatlisten

Efter boligprogram, rotation og beretninger var overstået, var det blevet tid til at fordele pladserne for partiets kandidater i det kommende år. Til valget af partiets ledelse – den sagnomspundne magtfulde hovedbestyrelse, der i hvert fald på papiret bestemmer partiets politik – var der nye ansigter at finde, selv om et par af navnene næppe er helt grønne for politisk interesserede læsere. De to topscorere ved årets valg var nemlig folketingsmedlemmerne Victoria Velasquez (227 stemmer) og Pernille Skipper (190 stemmer), der som de eneste formåede at få over halvdelen af de deltagendes stemme.

Velasquez og Skipper afløser blandt andet Christiansborg-kollegaerne Peder Hvelplund og Rasmus Vestergaard, ligesom også Mai Villadsen er udtrådt af hovedbestyrelsen efter at være blevet politisk ordfører. Ifølge de interne regler har højst 5 af de 25 HB-medlemmer hidtil måttet være ansatte eller fuldtidsvalgte politikere, ligesom kønsfordelingen skal være så tæt på 50/50 som muligt. Efter årets møde blev det dog ændret til, at kun 3 MF’ere, ansatte eller medlemmer af EU-parlamentet kan sidde i ledelsen, og man har samtidig fået mulighed for at frikøbe 2 medlemmer af forretningsudvalget på fuld tid. Her administreres den daglige ledelse mellem møderne, hvilket der altså nu kastes flere ressourcer ind i.

De nye medlemmer af hovedbestyrelsen ift. 2020-valget er Claus Højsgaard fra Tønder, Janne Toft-Lind fra Hobro, Mikael Hertoft fra Østerbro og Bruno Jerup fra Herlufmagle. Blandt de allerede siddende medlemmer var byrådspolitikeren Lisbeth Torfing fra Horsens blandt højdespringerne, da hun næsten fordoblede sit stemmetal fra sidste års ydermandat. Torfing var sidste år arkitekten bag det opdelingsforslag om urafstemninger, der blev vedtaget i weekenden. Også Morten Riis fra Bornholm var blandt medlemmerne med større opbakning, da han blot var to stemmer fra at indhente den mandlige topscorer, Pelle Dragsted.

Blandt de 21 spidskandidater, der håber at kunne repræsentere Enhedslisten i Folketinget i tilfælde af valg, var der i det store hele tale om en bekræftelse af den afstemning, partiets medlemmer gennemførte i april måned. Blandt de mest opsigtsvækkende rokader var placeringen af den nye ordfører Mai Villadsen som spidskandidat i Østjylland. Hendes tidligere valgkreds i Nordsjælland blev overtaget af den føromtalte afslutningstaler, Sinem K. Demir, der dermed rykkede markant frem til en ottende-plads på partiets rangordnede liste. Også Ibrahim Benli fra Herlev fik en markant fremrykning. Han fik 8.-flest stemmer i urafstemningen, men blev placeret næsthøjst på listen med en antageligvis sikker valgkreds i Sjælland, kun overgået af Rosa Lunds placering som spidskandidat i København. Den populære Victoria Velasquez beholdt sin kreds på Fyn, ligesom også Rasmus Vestergaard, Peder Hvelplund, Søren Søndergaard, Rune Lund og Jette Gottlieb blev i deres valgkredse.

Til gengæld blev det til lidt af en nedrykning for partiets landbrugsordfører, Søren Egge Rasmussen, der måtte vige sin sikre kreds som spidskandidat i Østjylland til Mai Villadsen. Beslutningen betyder, at partiet for første gang opstiller den politiske ordfører uden for København. Egge Rasmussen blev til gengæld placeret på den noget mere flagrende 14.-plads, kredsens andenplads indtager på partiets opstllingsliste. Søren Egge  blev også foreslået som kandidat til den mere sikre placering som spidskandidat i Vestjylland, men her valgte man i stedet at holde fast i Maria Temponeras, der sidste år blev valgt til kredsen. Temponeras er bosat uden for Ry, og er uddannet biolog. Hun er blandt de nye kort på partiets liste, og kan med sin baggrund styrke partiets fokus på klima- og feminisme-områderne.

Hvis du vil læse mere om, hvad der blev drøftet på årsmødet, kan du læse hele hæftet på partiets hjemmeside. Partiets næste årsmøde forventes at blive afholdt i maj 2022, og vil formentlig også blive afholdt i mere traditionelle rammer med fysisk samling. Her vil blandt andet partiets EU-politik blive et af omdrejningspunkterne for diskussion.