Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
13. august. 2021

Erhvervsskoleelev: Nu må politikerne stoppe deres hykleri. Flere erhvervsuddannede kræver flere penge

Der vil blive stor mangel på erhvervsfagligt uddannede i fremtiden. Hvis det problem skal løses, må politikerne droppe tomgangssnakken, og lade være med at bebrejde ‘kulturen’. Det kræver ganske enkelt flere ressourcer at løfte opgaven, skriver erhvervsskole-elev.

Der kommer til at mangle bagere, snedkere og andre erhversfagligt uddannede i fremtiden. Foto: Institute of Culinary Education
Denne artikel tager cirka 3 minutter at læse.

Årtiers underfinansieringer af tekniske skoler. Klasselokaler med forældet og malfungerende værktøj. Mangel på lærepladser. Skolepraktik med lavt fagligt udbytte og en SKP-løn, der slet ikke er til at leve for. For slet ikke at nævne den meget lille opfølgning på, om virksomheder overhovedet lever op til de faglige krav for at kunne have lærlinge.

Det er bare nogle af de problemer, som tusindvis af erhvervsskoleelever møder hver eneste dag på deres skole eller praktikplads. Og det er kun logisk, at et ofte uattraktivt undervisningsmiljø skader mulighederne for at give erhvervsuddannelser et attraktivt omdømme. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderede i en rapport i marts, at Danmark kommer til at mangle knap 100.000 faglærte inden 2030.

“Alt imens for få unge tilvælger faglære, ender manges erhvervsuddannelse brat, længe inden svendeprøven.”

Rapportens konklusion har givet anledning til øget politisk opmærksomhed på erhvervsuddannelserne. Den falder på et meget tørt sted. Alverdens politikere på både venstre- og højrefløj, repræsentanter fra både fag- og arbejdsgiverforeninger, har udtalt sig højt og tydeligt i den offentlige debat om, hvor stort et problem, det er. Dog er det kun få – hvis nogen – af de mennesker, der sidder med magten til at ændre Danmarks uddannelser i sine hænder, som har udtalt sig om problemets rod: Alt imens for få unge tilvælger faglære, ender manges erhvervsuddannelse brat, længe inden svendeprøven.

Det er ikke ‘kulturen’ – det er underfinansiering

Flere peger på uddannelsessnobberi som den grundlæggende årsag til, at unge fravælger eller ikke gennemfører en erhvervsuddannelse. Og ja, uddannelsessnobberi er i den grad grimt, uretfærdigt og ikke mindst et reelt problem, som vi skylder hinanden at gøre op med. Ulempen ved den tilgang er dog, at det også drejer sagen væk fra at være en politisk og økonomisk underprioritering, til næsten udelukkende at være noget kulturelt. Vi kommer ikke i mål med at skabe verdens bedste erhvervsuddannelser – hvis vi ikke får lappet de massive huller i det nuværende system til at starte med.

Jeg vil ikke på nogen måde forsøge at skræmme fremtidige slagtere, SOSU-assistenter eller grafiske designere væk. Der er heldigvis enorme glæder og en del faglig stolthed at hente ved at lære et håndværk. Men vi har en lang række seriøse problemer, hvad angår vores erhvervsuddannelser. De problemer er en hindring for at opsøge sine drømme om faglære, og gør det endnu sværere at udleve dem. Problemerne kan faktisk løses politisk, hvis viljen er der. Det starter med, at problemerne italesættes, og at reelle løsninger inddrages i forhandlingslokalerne. Og hellere i går end i morgen. Tiden, hvor man kunne nøjes med at fodre erhvervsskoleelever med tom snak ord er ovre. Nu er det tid til at stramme op!


Om skribenten

Jeppe Studtmund

Jeppe Studtmund

Jeppe Studtmund er medlem af SUF. Under uddannelse som bager, og tidligere opstillet til EP-valget for Enhedslisten. Læs mere