Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
EU
22. januar. 2022

Replik: Et opgør med EU’s neoliberalisme kræver kamp på EU-niveau

“Der er behov for en realistisk vurdering af den internationale klassekamp og hvilken rolle, Enhedslisten kan spille i den.” Enhedslistens EU-politiske netværk svarer et indlæg fra en lang række af partiets medlemmer.

Kan EU være et redskab for socialister? Illustration: Solidaritet.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Enhedslistens årsmøde skal i år diskutere EU. Det foregår på baggrund af, at Enhedslisten nu er selvstændigt repræsenteret i EU-parlamentet, og at coronapandemien har fremprovokeret sider af EU-samarbejdet, der ikke tidligere var til stede, samt den ekstremt alvorlige klimakrise. Den ændrede situation har blotlagt udfordringer for det nuværende program, der burde være tydelige for alle. Udfordringer, der igen gør det relevant at stille det grundlæggende spørgsmål, hvordan den internationale kapitals herredømme operer gennem EU, og hvad det betyder for vores strategiske muligheder.

De mange og meget alvorlige transnationale udfordringer gør det nødvendigt både at mobilisere modkræfter fra neden til samlet kamp på tværs af grænserne og at anvende alle internationale organer, hvor vanskeligt det end måtte være, til at kæmpe små og store forandringer igennem.

“Starten på diskussionen må naturligvis bestå i at afdække de forskellige positioner, der er til stede i Enhedslisten. Desværre skriver afsenderne sig op imod en karikatur af en position, der ikke er vores.”

Omkring 70 medlemmer af Enhedslisten har underskrevet en kronik i Solidaritet, der starter dette års debat. Vi hilser denne diskussion velkommen, da vi netop har skabt et netværk for at kunne diskutere EU-politik åbent, kritisk og fordomsfrit.

Starten på diskussionen må naturligvis bestå i at afdække de forskellige positioner, der er til stede i Enhedslisten. Desværre skriver afsenderne sig op imod en karikatur af en position, der ikke er vores. Måske nogle føler sig ramt af den fremsatte kritik. Det gør vi ikke i det EU-politiske netværk, men ser kritikken af os som en kærkommen mulighed til at forklare vores position, hvor fællesnævneren er, at udmeldelse af EU som mål i sig selv ikke har en strategisk relevans i kampen for socialisme.

Mere og bedre systemkritik, ikke mindre

Vores perspektiver for EU-politikken er fortsat et brud med det neoliberale EU og en udfoldet systemkritik. Det er dog en systemkritik, hvor EU ikke bare ses som et udefrakommende monster repræsenterende alle den moderne kapitalismes tendenser, men en kritik af den faktisk eksisterende union. Dvs. en modsætningsfyldt institution, der ikke er skabt af én, men af mange interesser. En kampplads, hvor udfaldet af konkrete politiske kampe ikke er givet. Det kunne vi blandt andet se, da EUs økonomiske svar på coronakrisen var markant anderledes end de besparelser, som fulgte finanskrisen. En politisk kamp, hvor den danske regering i øvrigt spillede en klart reaktionær rolle.

Det er ikke unormalt, at en ændring i kritisk perspektiv kan opfattes som en opgivelse af selve kritikken. Men læser man vores hovedforslag, er vores kritik tydeligt formuleret. Vi er kort sagt enige i, at EU er blevet skabt som en ramme for europæisk kapitalisme. Men som vi ser det, kan det samme siges om de enkelte nationalstater, og ligesom nationalstaterne er også EU fuld af modsætninger, der kan udnyttes af modkræfterne, af venstrefløjen og af den internationale fagbevægelse og andre sociale bevægelser. Det er ikke nogen nem opgave, men den er nødvendig. Og et første skridt på vejen kan være at se nærmere på de konkrete sider ved EU, som vi i netværket bliver beskyldt for at undervurdere.  

Kamp for radikal demokratisering

I kronikken slås det fast, at ”EU er udemokratisk”, både pga. EU-traktaternes fokus på frihandel, EU-domstolens magt og selve EUs opbygning, hvor bl.a. EU-parlamentet ikke kan fremsætte lovforslag. Denne kritik deler vi i høj grad også i netværket, og man kunne her f.eks. tilføje begrænsningerne på EU-borgerforslag og den store rolle, der generelt er tildelt ministre og regeringschefer som repræsentanter for nationalstaterne frem for en mere direkte rolle til befolkningerne. Men alt dette er langt fra ensbetydende med, at EU ikke kan ændres, eller at den eneste konklusion må være at kræve udmeldelse. Endsige at EU er hele vejen igennem udemokratisk.

“I praksis vil udmeldelse som mål i sig selv være et aktivt fravalg af et kampområde. Et fravalg, der ikke betyder, at magtarenaen derved vil forsvinde.”

Tværtimod bør vi i Enhedslisten rejse en kamp på tværs af EU for en radikal demokratisering – ikke blot af EU-konstruktionen, men også af hele samfundsøkonomien og erhvervslivet. Og dette er altså noget helt andet end at ”forveksle opbakning til EU med internationalisme”, som vi også ser ud til at blive beskyldt for i kronikken. I det alternative hovedforslag til nyt delprogram, som vi foreslår, skriver vi således udtrykkeligt, at EU på den ene side er ”kimen til et euro-nationalistisk imperium”, men på den anden side også til et potentielt ”multinationalt og grænseoverskridende demokrati”. Det er hér, kampen skal foregå, og hvor vi aktivt skal søge allierede på tværs af grænserne.

Dette er ikke eurocentrisme, men konkret kamp for en anden verden, baseret på modsætningsforhold i den virkelige verden. Og her er vi glade for at se, at vores partikammerater bag kronikken har et tilsvarende udgangspunkt, nemlig at: ”Modtrækket fra venstrefløjen kan kun være, at vi insisterer på et internationalt og europæisk samarbejde af en anden type, der har demokrati og velfærd, ikke kapitalinteresser, som det naturlige udgangspunkt.”.

Så lad os bare få slået fast en gang for alle, at der er ingen i vores netværk, der ser EU ”som en neutral ramme”, er blinde for de demokratiske begrænsninger eller er tilhængere af, at nyliberalisme skal være traktatfæstet. Uenighederne handler om, hvordan vi mest effektivt kan bekæmpe alt dette i en situation, hvor de nationale økonomier og arbejdsmarkeder i høj grad er sammenvævet, og hvor vi absolut ikke kan regne med, at skiftende danske regeringer pr. automatik vil stå for en mere progressiv politik, end der kan opnås i EU. Dvs. om vi bedst kan opnå forandringer i den rød-grønne retning, vi ønsker, ved at kæmpe for udmeldelse a lá Brexit, eller snarere ved et systematisk fokus på international klassekamp og græsrodsmobilisering, hvor vi søger sammen med allierede på tværs af grænserne at opnå forandringer. I netværket mener vi det sidste.

Spørgsmålet om udmeldelse

I praksis vil udmeldelse som mål i sig selv være et aktivt fravalg af et kampområde. Et fravalg, der ikke betyder, at magtarenaen derved vil forsvinde. For EU er jo netop ikke et vildskud på den kapitalistiske udvikling, men statsliggørelsen af den europæiske kapitals interesser gennem et halvt århundrede. Det er derfor illusorisk at forestille sig en løsere handels- og samarbejdsaftale, der stiller ”Danmark” (den danske stat?) friere til at regulere kapitalen, så det virkeligt batter.

Skulle Danmark melde sig ud af EU i dag, vil det ikke ændre en tøddel ved den europæiske kapitals organisering – med mindre, det sker i en markant anden situation som led i en skærpet mobilisering for progressive krav. Danske virksomheder ville fortsat skulle forholde sig til unionens love og domsafsigelser, og EU-standarder ville fortsat være de rådende. Alt sammen på grund af det simple faktum, at den danske økonomi er integreret i den fælleseuropæiske. Hvad der vil ændre sig er, at alle danske politikeres kritik af unionen vil blive mere tandløs. For de har mistet talerstolen, den kunne fremføres fra.

Der er intet behov for at opbygge illusioner om, hvad EU vil kunne gøre for den socialistiske kamp. Der er derimod behov for en realistisk vurdering af den internationale klassekamp og hvilken rolle, Enhedslisten kan spille i den.

EU-parlamentets nye forkvinde Roberta Metsola er stærkt konservativ abortmodstander. Der er ingen grund til at opbygge illusioner om, hvad EU er – men det er vigtigt at fastholde en talerstol, at kritisere EU fra, skriver EU-politisk netværk i Enhedslisten. Foto: Patrick Hertzog.

Den europæiske offentlighed

Internationalismen, som EU står for, er den europæiske kapitals internationalisme. Det er dennes behov for at dominere og kontrollere, der sender fisketrawlere til Vestsaharas kyst og nigerianske tomatplukkere til Lombardiet.

Progressiv forandring kan derfor ikke basere sig på EU-institutionen som sådan, men forudsætter en anden, arbejderklassebåren, internationalisme. Her efterlader udmeldelseskravet et strategisk tomrum. Det forholder sig essentielt kun til EU som kapitalistisk bøhmand uden at fremlægge, hvordan en udmeldelse kan forstås som et led i en europæisk frigørelseskamp.

Bliv medlem af netværket

Er du medlem af Enhedslisten, og ønsker du at være med i netværket, kan du skrive via linket her

+

”Manglen på et egentligt europæisk demos med fælles offentlighed på tværs af EU vanskeliggør desuden folkeligt engagement og skærmer magthaverne fra offentlig bevågenhed”, fremgår det af kronikken. Det er vi helt enige i, og det er derfor, vi mener, at EL her skal på banen med en strategi, der baserer sig på at bruge EU til at opbygge en fælles europæisk offentlighed, der er en forudsætning for folkeligt engagement på tværs af landegrænser. En offentlighed, der kan etableres i modsætning til den EU-lovgivning og politik, der i stigende grad vil komme til at forme alle EU-borgeres hverdag. Den manglende folkelige forankring i EU (eller skulle man sige af EU) er bestemt en politisk forudsætning, som vi må forholde os til. Kampen handler derfor både om mere åbenhed, gennemsigtighed, og indflydelse til direkte valgte organer, men også og især om folkeligt arbejde på tværs af grænser.

Skabelsen af et ”europæisk demos” er også forudsætningen for, at kritik af EU-demokratiet kan komme til udfoldelse, så vi kan få sat de store spørgsmål på dagsordenen om en grøn landbrugspolitik, en social protokol, kamp imod skattely, for asyl etc. Det er et åbent spørgsmål, hvor langt det borgerlige demokrati i EU kan strække sig på disse spørgsmål. Men det er allerede klart, at den danske nationalstat er for lille en størrelse til at håndtere alt dette.

Europæisk samarbejde

Vi er enige om, at den danske venstrefløj skal engagere sig i opbygningen af den socialistiske bevægelse i Europa og internationalt. Enhedslisten deltager allerede i samarbejder og udvekslinger. Men det er en større opgave, der påhviler os. Skabelsen af en offentlighed på tværs af Europa.

“Det ville være et nederlag for venstrefløjen, hvis vi opgiver systemkritikken. Så langt er vi enige. Men det bliver også et nederlag, hvis vi arbejder ud fra en urealistisk strategi.”

Styrkeforholdet er ikke uvæsentligt for strategien. En strategi, der ønsker dansk udmeldelse af EU som et led i unionens kollaps, hvorfra et nyt solidarisk samarbejde kan opstå, forudsætter en europæisk bevægelse, der kan kæmpe denne igennem. Det forudsætter alliancer med andre partier med lignende krav. Stærke socialistiske partier og bevægelser, der er dagsordenssættende i deres lande. Ingen af disse forudsætninger er i dag til stede.

Hvad der er til stede, er en forsvindende nationalt orienteret del af kapitalen, der kun producerer til hjemmemarkedet, diverse nationalpopulister som DF og NB samt muligvis visse ekstremt internationalt orienterede dele af kapitalen i Danmark, for hvem EU reelt er for småt og potentielt omklamrende (Mærsk, Novo m.v.). Dette er de objektive alliancepartnere, Enhedslisten ville have i kampen for dansk udmeldelse som et mål i sig selv. 

En udmeldelse på sådanne præmisser ville ligne det Brexit, den danske offentlighed måbende har været tilskuere til. En udmeldelse i alliance med disse kræfter ville kun styrke nationalisternes navleskuende verdenssyn og ikke rumme noget hverken demokratisk eller socialistisk perspektiv.

Det ville være et nederlag for venstrefløjen, hvis vi opgiver systemkritikken. Så langt er vi enige. Men det bliver også et nederlag, hvis vi arbejder ud fra en urealistisk strategi.  Og det er på denne baggrund, at vi har stillet et nyt hovedforslag til Enhedslistens EU-politik.


Underskrevet af følgende medlemmer af Enhedslisten:

Anders Brandt, Annie Hagel, Bjarne Hesselbæk, Bjarne Irling, Bjarke Friborg, Erik Kempf, Hans Lauge Hansen, Ide Riis-Hansen, Jan Hyldig, Jeppe Rohde, Jens Christy, Jette Lone Jensen, John Andersen, Jørgen Bengtsson, Jørgen Lenger, Karen Helveg Petersen, Kim Benzon Knudsen, Kurt Hansen, Kurt Simonsen, Lars Bohn, Lars Kjølhede Christensen, Keld Albrechtsen, Maja W. Albrechtsen, Mads Phillipsen, Magnus Pharao Hansen, Marianne Mose, Martin Svendsen, Mikkel Warming, Peder Meyhoff, Per Nielsen, Pia Thorsen, Poul Erik Pedersen, Reinout Bosch, Søren Brunsholt Andersen, Telse Hübertz, Tina Vejby, Vibeke Syppli Enrum.


Om skribenten

EU-politisk netværk i Enhedslisten

EU-politisk netværk i Enhedslisten

Enhedslistens EU-netværk består af: Bjarke Friborg, Hans Lauge Hansen, John Andersen, Keld Albrechtsen, Mikkel Warming, Maja W. Albrechtsen, Martin Svendsen, Peder Meyhoff, Poul Erik Pedersen, Reinout Bosch, Søren B. Andersen og Vibeke Syppli Enrum.   Du kan rette henvendelse på mail her: Mikkel Warming, Reinout Bosch, Vibeke Syppli Enrum. Læs mere