Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
EU
14. oktober. 2022

EU-dom: OK at bede alle ansatte om at fjerne tørklæde, hvis der er et reelt behov

Det kan i nogle tilfælde være lovligt for firmaer at forbyde ansatte at bære hovedbeklædning. Det vurderer EU-domstolen i ny dom, der falder samtidig med, at spørgsmålet har delt vandene i de borgerlige partier under valgkampen.

En ny dom fra EU-domstolen gør det klart, at domstolen vurderer, at det var lovligt for et belgisk firma at bede alle ansatte om at fjerne deres hovedbeklædning. Så længe firmaet gør det som en del af en generel regel, fordi man ønsker at fremstå neutral over for sine kunder. Det skriver Reuters.

“En intern regel i en virksomhed, der forbyder synlig brug af religiøse, filosofiske eller spirituelle tegn, udgør ikke direkte forskelsbehandling, hvis den anvendes på alle arbejdstagere på en generel og udifferentieret måde,” står der i en pressemeddelelse fra EU-domstolen udsendt 13. oktober.

Domstolen understreger, at der heller ikke er tale om indirekte forskelsbehandling, hvis virksomheden ud fra objektive kriterier kan begrunde, hvorfor der er et reelt behov for at fremstå neutral. Et ønske om at fremstå neutral uden et objektivt, reelt behov vil derfor ikke i sig selv være nok til at forbyde religiøse symboler.

Venstre skifter holdning

Dommen falder samtidig med, at en række borgerlige, danske politikere har meldt ud, at de godt kan forestille sig, at man indfører en regel om, at ældre kan afvise at modtage hjælp fra social og sundhedsassistenter, hvis de bærer tørklæde.

“Et ønske om at fremstå neutral uden et objektivt, reelt behov vil derfor ikke i sig selv være nok til at forbyde religiøse symboler.”

Venstres formand Jakob Ellemand Jensen var blandt politikerne, som tilsluttede sig dette på et pressemøde. Han har dog siden trukket sin udtalelse tilbage.

– Jeg er optaget af, at borgerne frit kan vælge hjemmehjælp, og at de kan vælge en anden leverandør, hvis de er utilfredse med service. Det handler ikke om religion og alt muligt andet, udtaler han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Det gør Liberal Alliance også

Også lederen af Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, har skriftet mening. Det fortalte han til et valgarrangement i Politikens Boghal.

“Det er jo en, jeg har tygget lidt på hen over natten. For jeg tror, at det, jeg betonede allermest i alle de interviews, jeg gav i går, var, at jeg ønsker ikke at bidrage til sådan en mistænkeliggørelse af vores dygtige, muslimske hjemmehjælpere i det her samfund,” sagde han ifølge Politiken og tilføjede:

“Jeg mener generelt, at man skal kunne fravælge en hjemmehjælper, man er utryg ved, men det bliver selvfølgelig nødt til at være ud fra saglige kriterier, og desto mere jeg tænker over det, desto mere bliver jeg overbevist om, at religiøse årsager ikke er en stærk nok begrundelse.”

Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti mener fortsat, at det skal være muligt.


Om skribenten

Lise Møller Schilder

Lise Møller Schilder

Freelance journalist. Har tidligere skrevet for Solidaritet, Dagbladet Information, Politiken, Weekendavisen, Børsen, Notat, DEO og STOF-bladet. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER