EU-Domstolen undersøger parallelsamfundslovens mulige diskrimination

Parallelsamfundsloven, der blev vedtaget i Danmark i 2018, har til formål at forbedre forholdene i udsatte boligområder gennem en række strenge kriterier. Et af de mest kontroversielle kriterier er, at et boligområde kan klassificeres som en “hård ghetto” eller “omdannelsesområde”, hvis over 50 procent af beboerne har “ikke-vestlig oprindelse”.

Denne klassificering kan føre til nedrivning af boliger og tvangsflytning af beboere. En praksis, der allerede er taget i brug i blandt andet Gellerupparken og Bispehaven i Aarhus, Vollsmose i Odense. I Mjølnerparken i København bliver der ikke revet boliger ned, men derimod er beboerne blevet opsagt, da boligforeningen har valgt at sælge to af fire blokke.

Som Majken Falle, en af de berørte beboere, påpeger i Arbejderen: “Med loven i hånden har man opsagt og tvangsflyttet os fra vores hjem. Den såkaldte udviklingsplan for Mjølnerparken er en direkte konsekvens af ghettoloven.”

Retssagen fra Mjølnerparken

Beboerne i Mjølnerparken mener, at den udviklingsplan, som indebærer frasalg af to karréer og tvangsflytning af beboere, er en direkte følge af ghettoloven. De hævder, at lovens kriterier ulovligt diskriminerer på etnisk grundlag og er i strid med både dansk lov og internationale menneskerettighedskonventioner.

Sagen kører p.t. i Østre Landsret, hvor dommerne har besluttet at sende den til præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen. Det betyder, at den danske domstol anmoder EU-Domstolen om vejledning om, hvordan EU-retten skal fortolkes i denne sag. EU-Domstolen vil således klarlægge, om ghettoloven strider imod EU-retten.

Siden sagen blev anlagt, har tre biintervenienter tilsluttet sig den. Biintervenienter er tredjeparter, som ikke direkte er parter i sagen, men som bidrager med deres ekspertise eller synspunkter for at støtte én af parterne. I dette tilfælde har Institut for Menneskerettigheder samt to af FN’s særlige rapportører engageret sig i sagen.

Høringen ved EU-Domstolen er planlagt til mandag 30. september, men der vil gå et par måneder, før der kommer en udtalelse fra generaladvokaten. Generaladvokaten fungerer som rådgiver for EU-Domstolen og udarbejder en juridisk analyse og anbefalinger til domstolen.

Derefter vil der gå yderligere tid, før den endelige dom falder.

Fremtidige konsekvenser

Hvis EU-Domstolen erklærer ghettoloven ulovlig, vil det få betydelige konsekvenser for boligpolitikken i Danmark. En sådan afgørelse vil ikke kun påvirke Mjølnerparken, men også andre udsatte områder som Gellerup og Vollsmose. En dom imod ghettoloven kan føre til store ændringer i lovgivningen og politiske beslutninger både i Danmark og i hele EU.

Sagen vil fortsætte i Østre Landsret, hvor dommerne nu vil være bedre rustet til at tage hensyn til EU-rettens vurdering. Det vil blive interessant at følge, hvordan beslutningen vil påvirke de boliger i Mjølnerparken, der er i gang med at blive overdraget, samt de andre sager i Gellerup, Nøjsomhed i Helsingør, og Vollsmose.