Foto: Wiki commons
7 min. læsetid

»Der skal være et system, hvor ikke-demokrater ikke får dansk statsborgerskab,« lyder det fra De Konservative. En ny undersøgelse fra udlændinge- og integrationsministeren afslører, at kun få lande har et sådant system, der forhindrer nye statsborgere med antidemokratiske holdninger.


Af Kim Kristensen

Det har været et konservativt krav, som har fået støtte fra såvel Dansk Folkeparti som Socialdemokraterne: At udlændinge, som søger dansk statsborgerskab, screenes for antidemokratiske holdninger.

Men nu viser en undersøgelse af andre landes erfaringer med screeninger, at Danmark i givet fald kommer til at stå ret alene. Udlændinge- og Integrationsministeriet har nemlig forhørt sig hos en række vestlige lande. Og kun en håndfuld af de i alt 20 adspurgte lande har regler eller procedurer, som skal afsløre sådanne antidemokratiske holdninger. Ingen andre nordiske lande har.

I Sverige er der således »ikke særskilte betingelser, som retter sig mod ansøgerens syn på demokrati og grundlæggende rettigheder«.

I Norge er der »ingen regler som specifikt retter sig mod afdækning af en søgers holdning til diverse spørgsmål, herunder antidemokratiske holdninger, i forbindelse med erhvervelse af norsk statsborgerskab«. Og i Finland er der »ingen lovgivning eller andre procedurer for at screene en ansøgers holdninger til forskellige ting såsom antidemokratiske holdninger«.

Undersøgelsen kommer, efter at De Konservative i 2018 i forbindelse den seneste indfødsretsaftale krævede, at udlændinge – der søger statsborgerskab i Danmark – skal interviewes af regionale komitéer om deres holdninger til demokrati, ligestilling og religion. De komitéer skal så afgøre, om den pågældende er berettiget til dansk statsborgerskab (i tvivlstilfælde kan sagen komme forbi Folketingets indfødsretsudvalg).

De konservative kom dog ikke igennem med kravet i den daværende VLAK-regering, selv om regeringspartiet på forhånd fik støtte fra Dansk Folkeparti, og Socialdemokratiet udtalte sig positivt om kravet. I stedet aftalte partierne bag indfødsretsaftalen at iværksætte den netop afsluttede undersøgelse, hvor danske ambassader på vegne af Udlændinge- og Integrationsministeriet har forhørt sig hos myndighederne i de enkelte lande.

K kræver, at DK går forrest

I dag fastholder De Konservative indfødsretsordfører, Naser Khader, behovet for screeninger. Naser Khader henviser til, at udlændinge som søger amerikansk statsborgerskab – som det også fremgår af undersøgelsen – skal udfylde et spørgeskema og herunder blandt andet svare på, om de nogensinde har været medlem af, eller på nogen måde været forbundet med, et »kommunistisk parti«, »et andet totalitært parti« eller »en terrororganisation«.

»Danmark kan jo godt lide at være et land, som har den gule førertrøje,« siger Naser Khader. »Det kan vi godt lide, når det gælder klimaet. Og det skal vi da også kunne, når det gælder noget af det mest værdifulde, hvilket er at få dansk statsborgerskab. Vi plejer jo ikke at være bange for at gå forrest«.

De Konservative havde inden det seneste folketingsvalg bebudet at tage forslaget med til bordet, hvis partiet efterfølgende skulle deltage i forhandlinger om et nyt, blåt regeringsgrundlag.

Og ønsket om en screening er ikke blevet mindre. Tværtimod. »Vi skal simpelthen have sat ansigt på ansøgerne,« siger partiets indfødsretsordfører.

»Tag nu bare medlemmerne fra Hizb ut-Tahrir. De kan i princippet alle blive danske statsborgere, hvis de ellers klarer de formelle krav. Men for mig er det formelle ikke nok. Du skal også være tilhænger af det her samfund, og altså demokratiet, hvorimod de har erklæret at være tilhængere af kalifatet. Jeg véd godt, at nogle vil indvende, at de bare kan sidde og lyve under samtalen. Men det er jo ikke alle, som kan slippe af sted med at lyve, hvis de får de rigtige spørgsmål. Det er ikke anderledes end med vidner i retssager. Der skal være et system, hvor ikke-demokrater ikke får dansk statsborgerskab«.

S støttede kravet

Danske Folkepartis indfødsretsordfører, Marie Krarup, støtter stadig De Konservatives krav, mens det ikke har været muligt at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til undersøgelsens resultat. Men i 2018 kritiserede regeringspartiets daværende indfødsretsordfører, social- og indenrigsminister Astrid Krag, VLAK-regeringen for netop ikke at ville foreslå screeninger. Både Venstre og Liberal Alliance var modstandere af De Konservatives forslag, som daværende kulturminister Mette Bock (LA) kaldte »sindelagskontrol«.

»Man må bare konstatere, at regeringen har opgivet at komme med noget. Man må forstå på Naser Khader, at de simpelthen ikke kan blive enige internt,« sagde Astrid Krag ved den lejlighed til Jyllands-Posten og tilføjede, at Socialdemokratiet var parat til at »gøre mere« for, at forhindre antidemokratiske kræfter i at blive danske statsborgere.

De Radikale mener imidlertid, at det vil være svært at »gøre mere«.

»Vi kan ikke se, at man kan lave sådan en screening meningsfyldt,« siger De Radikales indfødsretsordfører, Andreas Steenberg.

Mens Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund, kalder undersøgelsen for spild af tid og penge:

»Folks holdninger skal ikke være afgørende for, om de kan blive danske statsborger. Det er noget, alle må have ret til at søge om – og så må de eventuelt efterfølgende stå til ansvar ved en domstol for, hvad de kan finde på at sige og gøre«.

Tyskland kræver loyalitetserklæring

Ud over USA kræver lande som Tyskland, at en ansøger skal underskrive en erklæring om, at vedkommende bekender sig til de »frie, demokratiske grundprincipper i Forbundsrepublikkens grundlov«.

Den nøjagtige ordlyd i den udførlige loyalitetserklæring er fælles for alle delstaterne. »Ansøgeren skal allerede ved indgivelse af ansøgningen både skriftligt og mundtligt belæres om betydningen af bekendelsen til de frie, demokratiske grundprincipper samt adspørges, om han eller hun har foretaget handlinger, der i bekendelsens forstand anses at stå i modsætningsforhold til erklæringens bestræbelser,« hedder det i Udlændinge- og Integrationsministeriets undersøgelse.

Fakta: Undersøgelse af screeninger
  • Som en del af indfødsretsaftalen i juni 2018 mellem den daværende VLAK-regering og Socialdemokratiet samt Dansk Folkeparti blev det aftalt, at »der iværksættes en undersøgelse af andre landes erfaringer med screening for ansøgere med antidemokratiske holdninger mv. før tildeling af statsborgerskab«.
  • På vegne af Udlændinge- og Integrationsministeriet har de respektive danske ambassader derfor forhørt sig hos myndighederne i Belgien, Holland, Irland, Østrig, Italien, Frankrig, Polen, Tyskland, Storbritannien, Sverige, Norge, Finland, Spanien, Schweiz, Luxembourg, Portugal, Australien, New Zealand, Canada og USA.
  • I tilfælde af at landene har nationale regler eller anden procedure for afdækning af en ansøgers holdninger i forbindelse med erhvervelsen, er ambassaderne blevet bedt om at finde ud af, hvilke holdninger der afdækkes, herunder om det eksempelvis er antidemokratiske holdninger. Og i den forbindelse også hvor oplysningerne tilvejebringes, eksempelvis via interviews, spørgeskema, baggrundsundersøgelser, opslag på sociale medier, offentlige ytringer m.v. – og om oplysningerne skal tilvejebringes for samtlige ansøgere, eller om det alene er udvalgte ansøgere, der undersøges, eksempelvis på baggrund af stikprøver. Og endelig hvilken vægt oplysningerne tillægges i den endelige vurdering af tildeling af statsborgerskab.

Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har bl.a. skrevet bogen “Bare kald mig Lene” om Lene Espersen. Han har for nyligt udgivet bogen “Det Hærdede Stål” om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.