Fagbevægelsen er splittet om forsvarsforbeholdet

På onsdag er der folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold, men spørgsmålet splitter fagbevægelsen. Mens de fleste fagforbund har valgt at forholde sig neutralt, anbefaler Dansk Metal, NNF og Fagbevægelsens Hovedorganisation, at man stemmer ja.

Modsat har en række lokale fagforeninger valgt at føre kampagne for et nej. Det gælder blandt andet mindst fem større 3F-afdelinger, herunder 3F København, der organiserer hele 14.000 medlemmer inden for alle 3Fs områder med undtagelse af byggeriet. Formand John Ekebjærg-Jakobsen forklarer:

»Vi skal passe på vores forbehold. En beslutning om at give mere magt til EU, den kan ikke vendes. Den eneste vej tilbage vil så være at trække sig helt ud af EU. Vi kan ikke række hånden op og bede om at få vores forbehold tilbage; det kommer ikke til at ske. Der er ikke nogen, der ved, hvad forsvarssamarbejdet kan udvikle sig til. Noget andet er, at det bliver dyrt at få ensrettet militæret i Europa. Og det kommer oven i de 18 milliarder, som politikerne vil bruge på NATO. Det har vi faktisk ikke lyst til; vi synes de 18 milliarder er alt for meget i forvejen«.

Et solidarisk nej

Blandt medlemmerne i 3F København er der mange perspektiver på dette spørgsmål. Faktisk diskuterede de mere end 30 medlemmer i afdelingsbestyrelsen forsvarsforbehold i mere end tre timer, da de skulle lægge linjen. 

GIver det ikke mening, at Europa står sammen mod Putin?

»Jo, men det gør vi også i forvejen. Vi synes faktisk det er groft og utilstedeligt, at man i den her situation sætter forbeholdet til afstemning. Vi er allesammen enige om, at vi er nødt til at gøre noget i forhold til Ukraine. Og hvis man mener at Putin skal stoppes, er det største skridt nok ikke at sende våben til Ukraine, men sige, at så lukker vi helt for kul, olie og gas fra Rusland”, siger han. John Ekebjærg-Jakobsen er afklaret med, at det vil koste nogle arbejdspladser, men mener ikke det bør forhindre os i at stå fast på principperne. “Hvis vi står sammen om det i Skandinavien og Europa, så finder vi nok ud af det. Den er vi sådan set med på. Men forsvarsforbeholdet gør altså hverken fra eller til i Ukraine. Det er signalpolitik«, mener Ekebjærg-Jakobsen.

“Forsvarsforbeholdet gør altså hverken fra eller til i Ukraine. Det er signalpolitik.”

John Ekebjærg-Jakobsen, 3F

3F København fører en relativt aktiv Nej-kampagne. Det var bl.a. tema for deres 1. maj og de har indrykket annoncer i flere aviser. Og så har de opsat et banner på forsiden af deres hus i Københavns Nordvestkvarter, så ingen i nabolaget i hvert fald er i tvivl om, at de anbefaler et nej.

Hvorfor er det overhovedet, at fagbevægelsen skal tage stilling til sådan noget som forsvarsforbeholdet?

»Man kan altid diskutere, hvad der har indflydelse på vores arbejdsliv. Når Metal siger, at vi skal afskaffe forbeholdet, for så får vi flere jobs i våbenindustrien, så er det jo en holdning om, at de vil skaffe flere arbejdspladser”, siger John Ekebjærg-Jakobsen.

For 3F-formanden bør tilgangen snarere være, at vi skal passe på hinanden. “Vi laver meget internationalt arbejde; lige nu har vi tre ansatte her fra fagforeningen forskellige steder ude i verden og lave projekter. Gode løn- og arbejdsvilkår i Danmark kan kun fungere i længden, hvis dem omkring også har det”, siger han. “Derfor bruger vi mange kræfter på social dumping og på at passe på ukrainerne lige nu. Både for at de ikke skal snydes, og også for, at de ikke skal ødelægge vores overenskomster. Derfor har vi nogle holdninger til EU som konstruktion. At der skal ikke afgives mere magt. Vi synes det er en fin konstruktion med de her forbehold«, slår fagforeningsformanden fast.

John Ekebjærg-Jakobsen mener, at fagbevægelsen er i sin fulde ret til at blande sig i alle mulige politiske spørgsmål, og synes også det er helt fint, at Dansk Metal anbefaler et ja, »hvis deres medlemmer sætter jobs og penge forrest«. 

Fagbevægelsens Hovedorganisation er en paraplyorganisation, der repræsenterer en lang række faglige organisationer med tilsammen 1,3 millioner medlemmer. Og som Ekebjærg-Jakobsen pointerer, er det blandt FH-fagforbundene kun Dansk Metal og NNF, der anbefaler et ja, mens 3F, FOA og HK og alle de andre har valgt at forholde sig neutralt. Derfor mener han, at FH’s mandat for at anbefale et ja er lovlig tyndt.

»Vi bruger meget tid på at fortælle vores medlemmer, at fagbevægelsen er et stort demokrati, og hvis der er noget, som de er utilfredse med, så skal de sige noget. FH er jo ikke et privat virksomhed med en øverste direktør i toppen, der stikker linjen ud. Det skulle gerne være et samlingspunkt, der samler de ting, vi andre har gang i. Men her virker det til, at Metal har fået lov at lægge linjen«, mener formanden for 3F København..

Ja giver Danmark indflydelse

Bente Sorgenfrey, næstformand og internationalt ansvarlig hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, afviser kritikken. Hun påpeger, at det er vigtigt at skelne mellem en medlemsorganisation og en hovedorganisation.

»Jeg har været formand for pædagogerne, og der blandede vi os primært i udviklingen inden for daginstitutionsområdet og selvfølgelig de økonomiske tildelinger til området. Men som hovedorganisation har vi en meget bredere portefølje; også i forhold til det europæiske, hvor vi bruger rigtigt mange kræfter på at sikre Danmarks indflydelse i den europæiske dagsorden. Som hovedorganisation opfatter vi os selv som en del af en samfundssøjle, og der er forskellen til medlemsorganisationerne. Det er også derfor at vores forretningsudvalg har accepteret, at vi har lov til at mene noget om denne her afstemning, hvor vi jo så anbefaler et ja«, siger hun.

“Vi er partipolitisk uafhængige, og vi kommer med denne her anbefaling, fordi vi vurderer at det er i de danske lønmodtageres interesse”

Bente Sorgenfrey, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Sorgenfrey tilføjer dog, at FH ikke fører en decideret ja-kampagne. 

»Vi har skrevet på vores hjemmeside og på facebook, at vi anbefaler et ja, og så har vi lavet en lille animationsfilm. Men vi kører jo ikke avisannoncer, outdoor-kampagne eller noget.«

Hun afviser, at FH’s stillingtagen har noget at gøre med deres forhold til Socialdemokratiet: 

»Vi er partipolitisk uafhængige, og vi kommer med denne her anbefaling, fordi vi vurderer at det er i de danske lønmodtageres interesse. Vi er ikke bange for at kritisere Socialdemokratiet, og det gør vi også jævnligt. I øvrigt er det jo ikke kun Socialdemokratiet, der anbefaler et ja; det gør en lang række partier. Det er en meget bred politisk aftale«.

For Sorgenfrey og FH er det vigtigste argument for et ja, at det giver Danmark større indflydelse.

»Når vi har valgt at være med i det europæiske fællesskab, så synes vi det er mærkeligt, at vi som det eneste land ikke også kan være med i deres forsvarssamarbejde. Det handler for os at se om at sidde med ved bordet, når der er diskussioner, som også handler om militære spørgsmål, det kunne for eksempel være i forhold til cybersikkerhed. Det handler om indflydelse på den fremtidige forsvars- og sikkerhedspolitik i Europa«, mener hun.

»Derudover handler det om, at fred og stabilitet i Europa har stor betydning for lønmodtagerne. Og der tager vi jo også pejling på, at USA mener, at Europa skal stå mere selv og sørge for deres egne interesser. USA har mere fokus på fx Kina«.

Håber på høj stemmedeltagelse

I sine yngre dage var fagbevægelsen temmelig antimilitaristisk. Er det helt passé?

»Nej. Vi går jo ikke ind for krig; vi går ind for fred. Jeg tror også man skal se det samarbejde, der er i Europa, som et fredsbevarende samarbejde. EU opstod jo også på bagkanten af 2. verdenskrig; dels som en kul- og stålunion, men også som et fredsbevarende projekt. Det er stadig vigtigt for os som land at være en del af det, og også at Europa holder fanen højt«. 

Sorgenfrey understreger dog, at det er vigtigt for FH, at de endelige beslutninger skal ligge i Folketinget, fx når det handler om at sende soldater i krig. 

»Forsvarssamarbejdet er jo mellemstatsligt, så det betyder også at det er Folketinget, der skal tage stilling, hvis der skal sendes folk afsted til fredsbevarende eller militære aktioner. Det er de danske politikere, der skal vurdere, om det er formålstjenstligt for Danmark at deltage i en mission. Og jeg kan sagtens forestille mig, at der er noget, vi siger nej til og andet vi siger ja til«.

Både hun og John Ekebjærg-Jakobsen fra 3F København håber på en høj stemmeprocent på valgdagen.

»Det er vigtigt at stemme, fordi den afgørelse, der kommer, får betydning for os alle, og den skal helst hvile på så mange stemmer som muligt«, siger Ekebjærg-Jakobsen«.