Fejlslagent fascistisk kup i USA?

Fejlslagent fascistisk kup i USA ​​ ?

Af Peer Møller Christensen, medlem af Kritisk Revys redaktion.

Den 6. januar vil blive en ny mærkedag i USAs historie som dagen. hvor flere tusinde tilhængere af en præsident, som nægtede at acceptere sit valgnederlag, angreb den amerikanske Kongres, mens medlemmer af Senatet og Repræsentanternes Hus var i færd med at ratificere valgresultatet. Ansporet af Donald Trump, som havde opfordret sine tilhængere til fra alle dele af landet at valfarte til Washington DC og ​​ ”fight like hell” for at omstøde valget og ”generobre deres land”.

Angrebet førte til, at forhandlingerne i kongressen om godkendelse af præsidentvalget måtte afbrydes, mens Trump-tilhængerne trængte helt ind i de lokaler, hvor Senatet og Repræsentanternes Hus holder deres møder, og vandaliserede politikernes kontorer, mens de folkevalgte i berettiget frygt for deres liv måtte søge tilflugt i bevogtede beskyttelsesrum. Nogle af Trump-tilhængerne – mange af dem bevæbnede ​​ - løb rundt i Capitols gange for at finde de ”forræderiske” kongresmedlemmer og vicepræsidenten,Mike Pence, for at stille dem til regnskab for at have stjålet valget fra Trump og dem. I stedet for at forsøge at afværge sine tilhængeres livstruende angreb på medlemmer af Kongressen og endog hans egen vicepræsident, forsøgte ​​ Trump og hans personlige sagfører,Rudy Guilliani,gentagne gange telefonisk at kontakte medlemmer af senatet, for at få dem til at fortsætte med at obstruere den igangværende godkendelse af præsidentvalget .

Et væbnet angreb på de politiske institutioner med det formål at hindre gennemførelsen af ​​ en politisk proces, og ultimativt indsætte en anden leder end den, som er valgt af folket, vil de fleste karakterisere som højforrædderi, og mange steder i verden ville en sådan handling føre til en summarisk rettergang og lange fængselsstraffe eller henrettelse af kupdeltagerne og bagmændene bag kupforsøget.

Mange kommentatorer og politikere har i forfærdelse over det mislykkede kupforsøg erklæret, at det har trukket USA ned på niveau med, hvad man nedladende kalder ”bananrepublikker”. Man må da også indrømme, at det er slående, hvor meget kupforsøget og processen, der ledte op til det, ligner begivenhederne omkring præsidentvalget i Bolivia i 2019, hvor socialisten, Morales, blev frarøvet valgsejren efter påstande om valgsvindel.

I Bolivia kræver forfatningen, at vinderen af et præsidentvalg skal have mindst 10% flere stemmer end den nærmeste konkurrent, ellers skal der afholdes omvalg, hvor kun de to kandidater, der fik flest stemmer, deltager. Ved præsidentvalget i 2019 havde den siddende præsident, socialisten Morales, efter optælling af ​​ 83% af stemmerne ​​ fået 45 % mens ​​ den nærmeste modkandidat, Carlos Mesas, havde opnået 38%. Morales forspring var derfor mindre end 10%, og Mesas erklærede derfor, at han havde vundet retten til omvalg. Efter en pause i optællingen blev det endelige valgresultat 24 timer senere offentliggjort, ​​ og det viste, at ​​ Morales havde fået 47.07%, og Mesa 36.5%. Morales blev derfor erklæret som vinder med et forspring på mere end 10%, og et omvalg var derfor ikke nødvendigt. Så brød helvede løs, og Mesas’ tilhængere samledes til demonstrationer med bål i gaderne. Organisationen af Amerikanske Stater(OAS), som havde til opgave at overvåge valget udarbejdede en rapport, hvor man konkluderede, at Morales havde vundet ved hjælp af valgsvindel. USA's regering støttede sammen med EU og andre stater kritikken, og presset fra udlandet og voldsomme demonstrationer af Mesas’ tilhængere fik det bolivianske militær til at gribe ind og tvinge Morales til at flygte ud af landet.

To forskere fra Election Data and Science Lab ved Massachusets Instutute of Technology ​​ offentliggjorde sidste år resultaterne af en analyse af statistiske data fra præsidentvalget i Bolivia, hvor de konkluderer, at de ikke kunne finde ​​ nogen tegn på valgsvindel. Forskellen mellem det foreløbige resultat efter 83% af stemmerne var optalt og det endelige resultat skyldtes , at stemmesedlerne fra byområder i Bolivia blev optalt først og først senere indløb resultaterne fra landområderne, hvor Morales stod relativt stærkest.

Jeg vil ikke starte en ny konspirationsteori om, at Trump-kampagnen var inspireret af det vellykkede kup i Bolivia mod Morales. Konspirationsteorier er der nok af. Jeg vil blot påpege, at OAS i sin rapport om det bolivianske valg erklærede, at det var statistisk usandsynligt, at valgresultatet kunne ændres markant til Morales fordel på 24 timer. Efter præsidentvalget i USA erklærede Trump, at det var statistisk usandsynligt, at ​​ det forspring han havde, da stemmerne fra valgstederne var opgjort, kunne væltes af de senere optalte brevstemmer. Der måtte være tale om valgsvindel, og denne påstand var grundlaget for hele kampagnen for at omstøde præsidentvalget og delegitimere Joe Bidens valgsejr.

Trump selv og hans aktivistiske tilhængere var først og fremmest interesserede i, at Trump kunne bevare præsidentposten. For de republikanske politikere, som spillede med på historien om valgsvindel, var perspektivet imidlertid bredere. De ønskede at sætte en prop i den vækst i valgdeltagelsen, som havde ført til, at Trump, selvom han ved valget fik flere stemmer end han fik ved valget i 2016, måtte se sig slået af Joe Biden med 8 millioner stemmer. De republikanske politikere kan med rette frygte, at Det demokratiske Parti i løbet af Joe Bidens præsidentperiode kunne finde på, at afskaffe Valgmandskollegiet og begrænse lokalregeringernes muligheder for at vanskeliggøre valgdeltagelsen - især for afro-amerikanske vælgere. Valgmandskollegiet, som er en overlevering fra slavetiden, ​​ gør det muligt for en præsidentkandidat at vinde, selvom vedkommende ikke opnår et flertal af stemmerne ved valget, som det var tilfældet, da Trump i 2016 vandt. Den demografiske udvikling i USA gør det vanskeligere og vanskeligere gennem valgsystemet at opretholde et hvidt, racistisk mindretalsstyre. Derfor krævede de republikanske politikere, at den påståede valgsvindel skulle bruges til at gennemføre reformer af valgsystemet, som ville gøre det vanskeligere for store grupper i befolkningen at deltage i valghandlinger. Som Lindsey Graham efter novembervalget forklarede: ” Hvis vi ikke udfordrer og reformerer vores valgsystem, vil der aldrig blive valgt en republikansk præsident igen ”.

Besættelsen af Kongresbygningen stiller nogle foruroligende spørgsmål.

Hvordan kunne det lade sig gøre for Trump-støtterne at invadere bygningen og starte deres jagt på ”forræderiske” politikere?

Nogle af de Trump-støtter, der trængte ind i kongresbygningen fortalte bagefter tv-journalister, at ingen af de få tilstedeværende politibetjente, der havde til opgave at beskytte kongresbygningen, forsøgte at standse dem.

Mange har også undret sig over, at politiopbuddet var så sparsomt og har henvist til den voldsomme opmarchering af nationalgardister omkring samme kongresbygning under Black Lives Matter demonstrationerne sidste år. Nogle (bl.a. Joe Biden og Kamala Harris) er endog gået så vidt som til at påstå, at hvis indtrængerne havde været sorte, var de blevet mødt med en helt anderledes voldsom modstand.

Mange i Kongressens politistyrke kæmpede modigt mod de indtrængende Trump-støtter, en enkelt mistede livet og mange blev såret. Nogle dage efter angrebet dukkede der imidlertid videoer op, som viste en betjent, der lod sig fotografere med de indtrængende, en betjent, som da besættelsen var etableret , iførte sig en rød kasket med sloganet, ”Make America Great Again”, en gruppe betjente åbnede tilsyneladende afspærringen for Trump-støtter og lod dem uhindret gå ind i Kongresbygningen. Myndighederne har senest meddelt, at 17 betjente fra Kongressens politistyrke bliver undersøgt for deres opførsel under besættelsen.

Måske er det ikke så underligt, at nogle i politistyrken optrådte så venligt over for Trump-støtterne, hvoraf mange bar flag, der støttede politiet. Trumps ros til ​​ ordenshåndhæverne under sidste års racedemonstrationer, som blandt ​​ andet førte til krav om at skære ned på bevillingerne til de lokale politistyrker, fik mange af politibetjentenes lokale fagforeninger til at udtale deres støtte til Trump op til præsidentvalget. Mange i politistyrken har formentlig følt, at de og demonstranterne befandt sig på samme side – i politisk forstand.

De juridiske myndigheder har forsvaret det manglende opbud af ordenshåndhævere med, at man ikke havde set nogen tegn på, at et angreb på kongresbygningen var under optræk i dagene op til d. 6 januar. ​​ Analytikere, der overvåger hadgruppers aktiviteter på internettet, har imidlertid gjort opmærksom på, at de i den forudgående periode fandt over 100.000 opslag på ​​ internettet med opfordringen, ”Storm Kongresbygningen”.

En yderligere antydning af medansvar hos ordenshåndhæverne fremgår af, at Rule of Law Defense Fund under Foreningen af Republikanske Justitsminstre(The Republican Attorney General Association) var medarrangør af den demonstration foran Det hvide Hus, hvor Donald Trump og mange andre talere opfordrede demonstranterne til at gå mod Kongresbygningen og ”med styrke” fortælle kongrespolitikerne, at de skulle afvise godkendelsen af valgresultatet. Rule of Law Defense Fund udsendte før demonstrationen en automatisk telefonbesked til dem, der havde tilmeldt sig demonstrationen. Beskeden ​​ lød:“ Kl 13 går vi op til Kongresbygningen og kræver at kongressen stopper tyveriet (af valgresultatet, PMC) ”

Det er voldsomt foruroligende, at to tredjedele af de republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus, efter at Kongressen havde været besat, og Trump-støtter havde afbrudt kongressens forhandlinger, vandaliseret kongresbygningen og forsøgt at forfølge kongresmedlemmer, alligevel skamløst fortsatte med bestræbelserne på at delegitimere valgresultatet.

Det er voldsomt foruroligende, at meningsmålinger efter angrebet på Kongresbygningen har vist, at 45% af de vælgere, som stemte på Trump ved præsidentvalget, synes at angrebet og besættelsen var i orden.

Er Trump fascist?

Besættelsen af Kongresbygningen reaktualiserer diskussionen om, hvorvidt Trump kan karakteriseres som fascist og om den bevægelse, han har sat i gang med basis i Det Republikanske Parti, er fascistisk.

Fascismen voksede historisk frem i Italien, Spanien og Tyskland som reaktion mod den russiske revolution i 1917, og var i sin ideologiske grundvold anti-kommunistisk. Ideologien var derudover nationalistisk og skuede tilbage ​​ mod en gylden fortid, hvor nationen som en krop med en leder og lydige undersåtter levede sammen i et harmonisk fællesskab, hvor hver enkelt kendte sin plads og arbejdede for eller forsvarede nationen. Moderne fagforeninger skaber splid mellem arbejdere og kapitalister og skulle derfor ikke tillades. Fascismen er grundlæggende anti-demokratisk og antiparlamentarisk. Med den begrundelse,at demokratisk flertalstyre og blødsødenhed undertrykker de stærke personligheder og umuliggør magtfuld ledelse af staten. Politiske modstandere opfattes som fjender af folket og skal udryddes eller fængsles, det drejer sig især om kommunister og socialister, men også i forskellig grad om etniske minoriteter. Politisk vold er en integreret del af den politiske praksis, og udøves af væbnede militsgrupper. Fascismen er baseret på pseudovidenskab, som socialdarvinismen i Tyskland, eller religiøse overbevisninger, som katolicismen i Spanien.

Hvordan passer disse karakteristika på Trumps ideverden og bevægelse?

Trump og hans bevægelse er grundlæggende anti-kommunistisk og anti-socialistisk. Han og hans tilhængere omtaler politikere fra Det demokratiske Parti som ”repræsentanter for den radikale venstrefløj”, ”socialister” og ”kommunister”.

Trump har krævet fængsling af sine politiske modstandere, eksempelvis Hillary Clinton, ”Lock Her Up”, Obama, James Comey og mange flere.

Trump er nationalist. Det er indholdet i sloganet ”America First”, og han udtrykker et ønske om at genskabe USA's fortidige storhed – ”Make America Great Again”. Den fortid, som Trump udtrykker ønske om at vende tilbage til er ​​ 1950ernes USA, med verdens ubestridt stærkeste økonomi og militær, med raceadskillelse og en patriarkalsk familiestruktur baseret på religiøse principper, som udelukker homoseksuelle ægteskaber og abort.

Trumpismen er indiskutabelt racistisk. Dertil kommer , at den er anti-demokratisk. Angrebet på Kongresbygningen var et forsøg på at sætte de demokratiske processer ud af kraft og definere Trump's lederrolle som uafhængig af demokratiske valg.

Trumpismens aktivistiske elementer kommer fra grupper af mindre erhversdrivende og  ​​​​ en frustreret del af arbejderklassen, hvis vrede dirigeres ​​ mod, hvad Trump definerer som en venstreorienteret elite. Repræsentanter fra disse grupper er organiseret i væbnede militser, som er villige til at gribe til politisk vold. De er ikke direkte organisatorisk underordnet trumpistiske organisationer, men føler sig forpligtede af ordrer fra deres ”commander-in-chief”, eksempelvis, når han beordrer dem til at komme til Washington for at forhindre godkendelsen af den valgte præsident.

Trumpismen angriber videnskabelig sandhed, ikke ud fra middelalderlig overtro, men med udgangspunkt i ​​ konspirationsteorier, ”alternative fakta” ​​ og opfattelsen af medierne som "folkets fjende".

Disse karakteristika betyder, efter min mening, at man godt kan kalde Trump og hans bevægelse fascistisk.

Besættelsen af Kongresbygningen og forsøget på med våbenmagt at tvinge den retmæssigt valgte politiske ledelse i USA til at overgive magten til Trump, er udtryk for, at en fascistisk bevægelse er vokset frem i USA, med alle de risici det indebærer. I skrivende stund (13. januar) har FBI meddelt offentligheden, at man har opsnappet opfordringer på internettet til væbnede demonstrationer i samtlige 50 staters hovedstæder i dagene der leder op til Joe Bidens indtrædelsesceremoni. Hvis det sker, vil USA være et skridt nærmere noget, der kunne ligne Den amerikanske Borgerkrig 2.0 .