Flygtningepresset virker. Her er hvad en syrisk flygtning selv har at sige

De seneste tre måneder har jeg været med til at opbygge en solidaritetsbevægelse for de syriske flygtninge, som Danmark ønsker at tage opholdstilladelsen fra.

Det er lykkedes forskellige “græsrodsinitiativer” i fællesskab at presse regeringen i sådan en grad, at det socialdemokratiske bagland nu åbenlyst kritiserer deres egen partiledelse. Det er også lykkes at få støttepartierne til at oppe sig en smule mere. Den 19. maj var der solidaritetsdemonstrationer i 25 byer landet over, og i forbindelse med FN´s flygtningedag 19. juni har der været demonstrationer i 10 byer landet over. Flere store Facebook-grupper med op til 30.000 medlemmer sikrer, at vigtig information bliver delt, og at der sendes titusinder af mails til  regeringstoppen. Alt sammen gammelkendt værktøj i aktivisters værktøjskasse.

“Solidaritetsbevægelsen for de syriske flygtninge må udvikle sig til en massebevægelse, der kan stoppe regeringens flygtningepolitik”

Men alt er ikke som det plejer: Danmark går enegang, trods advarsler fra FN, EU osv. Udenlandske medier skriver langt mere – og mere kritisk – om udvisningerne af syriske flygtninge end danske medier. Der er adskillige protester foran danske ambassader rundt omkring i verden.

Syriske flygtninge er selv en aktiv del af kampen, først og fremmest via deres 5 uger lange sit-in foran Christiansborg, demonstrationer, og egne henvendelser til befolkningen her i landet. Det er aldrig sket før. Man fornemmer, at den syriske revolutions flamme lever i deres hjerter. De kæmper videre. Unge har startet skolestrejke i solidaritet med de syriske flygtninge, og næste skolestrejke er sat til fredag 20. august. Senest har Mellemfolkeligt Samvirke holdt stormøde for alle aktivister i hele landet, som er involveret i solidaritetsarbejdet med de syriske flygtninge, og en landsdækkende aktionsdag er under planlægning.

Solidaritetsbevægelsen for de syriske flygtninge må udvikle sig til en massebevægelse, der kan stoppe regeringens flygtningepolitik. Det kræver, at den slår rod på skoler og arbejdspladser, som kan slå ring om deres udsatte syriske kammerater og kollegaer. Det kræver også, at fagforeninger som FOA og 3F går med, og forsvarer deres egne medlemmer. 

Det kræver, at solidaritetsbevægelsen “bider sig fast i benene” på alle de lokalpolitikere, som kæmper om vælgernes stemmer til kommunal- og regionsvalgene i november, og stiller dem til regnskab for, hvad deres partier på Christiansborg gør ved flygtninge i Danmark.Alle humanister og socialister bør kaste kræfterne ind i denne bevægelse.

At være syrisk flygtning – med egne ord

I skal nu møde Adla Dabbagh, som er én af de mange syrere, der er aktive i Racismefri By – Odense for Mangfoldighed. Hun var desuden én af tre syriske talere til demonstrationen i Odense lørdag 19. juni.

“Hej! Hvor er det dejligt at mødes med så mange venlige mennesker som jer, der støtter vores sag. Jeg hedder Adla, jeg er syrisk flygtning og bor i Danmark i på femte år. Jeg arbejder som pædagogmedhjælper, og har været på arbejdsmarkedet i 4 år.

“Når vores børn ikke længere kan forklare deres tanker og følelser på arabisk, og de helst vil sige det på dansk, så er det danske sprog deres modersmål, og Danmark deres land”

Adla Dabbagh, syrisk flygtning

Vi bærer som flygtninge meget i hjertet, og jeg vil dele nogle af vores bekymringer med jer, selvom det er trist. Det er for at I kan forstå, hvordan vi tænker, og hvad vi tænker på. Inden de syriske flygtninge er kommet til Danmark, har de haft mange dårlige oplevelser, både i Syrien og på vej til Danmark. Men der var et håb om et godt liv og en fremtid for deres børn.”

Vi har kæmpet i mange år, og det har ikke været nemt, da der var stor forskel mellem vores kultur og den danske kultur, traditionerne, sproget og samfundet. Vi har integreret os, lært dansk, passet vores børn og deres trivsel i deres nye land. Ja, Danmark er vores børns land. Når vores børn ikke længere kan forklare deres tanker og følelser på arabisk, og de vil helst sige det på dansk, så er det danske sprog deres modersmål, og Danmark deres land. Hvordan kan vi så forklare til vores børn, at Danmark ikke er deres land? Hvordan kan vi fortælle dem (på dansk), at vi er i Danmark i dag – men at det ikke er sikkert, det er sådan i morgen?

Vi voksne er altid trætte, stressede, bekymrede og utrygge. Kan I så forestille jer, hvad vores børn føler, og hvad det gør ved deres glæde? Vi nyder ikke livet på samme måde som andre gør, men er alligevel stolte af vores kamp i Danmark. Vi er stolte af vores fortid og vores nutid, men samtidig bange for fremtiden. Det gør ondt på os, at vi er ekskluderet fra samfundet, fordi de danske politikere sorterer folk efter baggrund, hudfarve, nationalitet og religion. 

Vi er trætte af, at de danske medier kun fokuserer på vores fejl, og lukker øjnene for vores succes. Vi gider ikke at være en brik i det danske politiske spil. Det, der bekymrer os allermest er, at vi ikke kan forsikre eller beskytte vores børns liv og fremtid i Danmark, selvom mange af os har et job eller er i uddannelse. Vi spørger hele tiden os selv om, hvad vores børn har gjort, siden de skulle blive født i et land, hvor der er krig? Og hvem har givet de danske politikere ret til at ødelægge vores børns liv og fremtid?

Kære venner. Det er ikke sjovt at leve i et land, der ikke vil have os. Det er ikke sjovt at bo i et land, hvor politikere hele tiden peger på os som årsagen til alle problemer. Samtidig bliver man glad, når man mødes med de dejlige danskere, der støtter os i vores demonstrationer imod regeringens uretfærdige beslutninger imod mennesker, der er flygtet fra krig, uretfærdighed, usikkerhed og utryghed. 

Det handler jo om mennesker, ikke om dyr. Vi har gjort meget på kort tid. De danske politikere må ikke viske vores succes ud, bare fordi de ikke vil have os. De må ikke fordømme os som kriminelle, der vil ødelægge samfundet og ‘islamisere’ det. Åbn øjnene, kære danskere, inden de ødelægger jeres samfund.

Jeg ved ikke, hvornår vores kamp slutter. Vi er trætte af at kæmpe hele tiden, både i Syrien og i Danmark. Det er ikke nemt at opbygge et nyt liv alene fra ingenting, og det føles som om, der altid kommer nogen og smadrer det hele, og at vi ikke kan gøre noget imod det.

Det er kun jer, kære danskere, der kan stoppe dem. Det er kun jer, der kan sætte grænser for deres uretfærdige beslutninger.”