Første IT-overenskomst med 30 timers arbejdsuge er landet
Som den første virksomhed i IT-branchen har medarbejderkooperativet Tetrabit indgået en overenskomst med 30 timers arbejdsuge. Tetrabit håber, at andre lader sig inspirere af deres overenskomst
”Glem det, venner”, sagde statsminister Mette Frederiksen i et interview Børsen om ideerne om, at danskernes arbejdstid kan sænkes.
Alligevel er den første IT-overenskomst med 30 timers arbejdsuge nu blevet aftalt. Det skete, da der torsdag 30. marts blev underskrevet en overenskomst mellem fagforeningen PROSA og virksomheden Tetrabit, der laver webudvikling og grafisk design.
Tetrabit er et medarbejderkooperativ, hvilket betyder, at alle de ansatte har medbestemmelse. De modtager også den samme løn, uanset hvilken jobfunktion de har. Og så var deres arbejdsuge på 30 timer også inden overenskomsten med PROSA. Alligevel giver det god mening, at de 30 timer nu står i en overenskomst, mener Rune Bødker, digital designer hos Tetrabit:
”Vi håber på, at vi kan vise andre, at det kan lade sig gøre, at lave en overenskomst med 30 timers arbejdsuge. Og så er overenskomsten grundlaget for virksomheden. Alting er fint, når det går godt i virksomheden, men det er vigtigt at få lavet nogle rammer. En overenskomst og de rammer, den giver, er med til at sikre den enkelte i kollektivet i forhold til arbejdstid, opsigelse, barsel og så videre”, siger Rune Bødker til Solidaritet.
Rune Bødker håber på, at overenskomsten mellem Tetrabit kan være med til at inspirere andre medarbejderkooperativer til at indgå overenskomster.
”Medarbejderkooperativer har normalt befundet sig i en besværlig situation i forhold til overenskomster, da der ikke er den traditionelle opdeling mellem arbejdsgivere og ansatte. Så vi håber på, at vi kan inspirere andre medarbejderkooperativer til at indgå overenskomst. Nu har vi i hvert fald vist, at det kan lade sig gøre”, siger Rune Bødker.
Samtidig indfører overenskomsten helt kønsneutrale barselsforhold. Forældrepar af samme køn er ligestillet med forældrepar af hvert sit køn, og begge forældre har ret til lige meget barsel.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER