Folkebevægelsen: Enhedslisten løber fra løfte om EU-penge

Folkebevægelsen mod EU fik 40 procent at stemmerne i det fælles valgforbund, der sikrede Enhedslisten en plads i EU-parlamentet, men får ikke et tilsvarende beløb af de penge, der nu tilflyder partiet fra Unionen. Bevægelsen mener ellers, at det var en forudsætning for at indgå valgforbundet med Liste Ø.

Af Kim Kristensen

Folkebevægelsen mod EU kritiserer Enhedslisten for at løbe fra løftet om at dele rovet efter EU-parlamentsvalget. Kritikken kommer efter, at Liste Ø på weekendens årsmøde besluttede at give Folkebevægelsen 470.000 kroner årligt, hvilket kun svarer til en tredjedel af bevægelsens andel af stemmerne i valgforbundet mellem de to.

»Det er klart, at vi havde håbet på et andet resultat,« siger Folkebevægelsens talsperson Susanna Dyre-Greensite. »Og det hænger sammen med, at Enhedslistens årsmødebeslutning var den, som Folkebevægelsen tog udgangspunkt i, da vi i sin tid stemte, om vi skulle indgå et valgforbund med partiet. Det var jo en ret kontroversiel beslutning, for vi var bange for at miste borgerlige stemmer ved europaparlamentsvalget. Hvad Folkebevægelsen sandsynligvis også har gjort«.

Folkebevægelsen besluttede således på landsmødet i 2017 – med 92 stemmer for og 62 imod – at indgå valgforbundet med Enhedslisten, som året forinden havde besluttet for første gang at stille op til Europa-Parlamentet. En beslutning som blev kombineret med en kompensationspakke til Folkebevægelsen. Liste N fik tilbuddet om et valgforbund, en opfordring til Enhedsliste-medlemmerne om stadig at deltage både i Enhedslistens og Folkebevægelsens valgkampe (og at stemme på den ene af de to!), samt løftet om kontant afregning, hvis det endte med blot ét mandat – og det tilfaldt partiet. Hvilket som bekendt skete ved europaparlamentsvalget i maj. Her gik Folkebevægelsen tilbage til 3,7 procent af stemmerne mod Enhedslistens 5,5, og valgforbundets enlige mandat tilfaldt Nikolaj Villumsen (Liste N fik altså 40,2 procent af stemmerne i dette valgforbund).

Splittelse i listen

Siden EU-parlamentsvalget har Enhedslisten dog været splittet om, hvor meget af EU’s partistøtte på 4,2 millioner kroner årligt, Folkebevægelsen egentlig havde krav på. Var det de 1,3 millioner kroner, som bliver tilbage efter have fraregnet diæter, løn og partiskat til Enhedslisten? Var det 1.118.000 kroner, hvilket svarer til 40 procent af de lønninger, som EU betaler? Eller var det kun 470.000 kroner, svarende til lønnen til én stilling i Bruxelles?

Når sidstnævnte beløb kom på tale, skyldes det, at Enhedslistens årsmøde i 2016 nok vedtog en formulering om at fordele »de samlede økonomiske midler, der udløses ved valg og repræsentation i EU-­parlamentet, imellem parterne i valgforbundet med udgangspunkt i de opnåede stemmetal«. Men af samme vedtagelse fremgik, at Enhedslisten »mindst« ville stille én stilling til rådighed for Folkebevægelsen.

Samtidig har Enhedslisten forsvaret sig med, at ingen i 2016 havde tænkt over, at Liste Ø ikke kvit og frit kan råde over de penge, som nu tilflyder fra Unionen. Pengene er for de flestes vedkommende øremærket til stillinger, som kun kan anvendes til at støtte den valgte i Europa-Parlamentet og derfor ikke kan deles med Folkebevægelsen. I stedet skal pengene hentes op af partikassen, som i forvejen kommer til at mangle en million på grund af tilbagegangen ved det seneste folketingsvalg. Herudover ønsker hovedbestyrelsen at spare tre millioner op inden år 2024 til at føre valgkamp for.

Messerschmidt-sagen

Susanna Dyre-Greensite afviser dog, at EU’s partistøtteregler kan komme bag på Enhedslisten. Folkebevægelsens talsperson henviser til, at den såkaldte Morten Messerschmidt-sag fyldte medierne samtidig med Enhedslistens årsmøde i pinseferien i 2016. Blot en uge inden årsmødets start havde Europa-Parlamentet besluttet, at Dansk Folkeparti skulle tilbagebetale knap tre millioner kroner, fordi pengene var blevet brugt på ting, som europæiske partier og fonde ikke må bruge EU-støttemidler på.

»Vi er uforstående over for, at der skulle opstå et fortolkningsproblem i Enhedslisten,« siger Susanna Dyre-Greensite. »Vi mener, at den er ret klar, men det betyder selvfølgelig, at Enhedslisten skulle finde midlerne et andet sted på budgettet. Det har Folkebevægelsen været klar over, og det har mange i Enhedslisten også«.

På Enhedslistens årsmøde valgte et flertal af de delegerede imidlertid at følge hovedbestyrelsens anbefaling om kun at give Folkebevægelsen 470.000 kroner, og hovedbestyrelsens talsperson, eller såkaldte FU-ansvarlige, Maja Albrechtsen, afviser i dag kritikken fra Folkebevægelsen.  

»Men ikke desto mindre har debatten på årsmødet vist, at der har været tvivl om netop det,« siger Maja Albrechtsen. »Om man så synes, vi burde vide bedre, står jo den enkelte frit for at vurdere. Hvad Folkebevægelsens bevæggrunde for at gå i valgforbund med Enhedslisten er, kan jeg ikke udtale mig om. Vi har i Enhedslisten i 2016 taget stilling til, hvad vi som parti vil gøre i den her situation. Nu har årsmødet så taget stilling til, hvordan den beslutning konkret skal føres ud i livet, og det er ved at finansiere en fuldtidsstilling til Folkebevægelsen. Beslutningen i 2016 tager ikke højde for, at pengene fra EU er bundet til det enkelte EU-parlamentsmedlem, og derfor ikke kan bruges på andet. Det er en svær situation, og vi har gjort det så godt vi kunne ud fra omstændighederne«.

Flere fremtrædende medlemmer af Enhedslisten – herunder folketingsmedlem Christian Juhl, som stillede op til EU-parlamentsvalget for Folkebevægelsen – har kritiseret årsmødets beslutning for at stille spørgsmål ved partiets troværdighed. Efterfølgende har Folkebevægelsens tidligere EU-parlamentariker og mangeårige medlem af Enhedslisten, Rina Ronja Kari, meldt sig ud af partiet. Rina Ronja Kari har dog ikke ønsket at oplyse, om udmeldelsen skyldes årsmødets beslutning.

Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.