Dansk-amerikanske Susanna Dyre-Greensite har siden Rina Ronja Karis exit været én af Folkebevægelsens fire talspersoner. Nu er den 24-årige kommunikationsuddannede blevet forkvinde for bevægelsen. Foto: Folkebevægelsen / Facebook
7 min. læsetid

»Jeg kan måske kan appellere lidt bedre til nogle af dem, som vi ikke har i forvejen,« siger den nye forkvinde for Folkebevægelsen mod EU, der for første gang får ikke bare en forperson – men et formandskab.


Af Kim Kristensen

Det bliver den 24-årige marketing-koordinator Susanna Dyre-Greensite, som fremover skal tegne Folkebevægelsen mod EU. Efter Folkebevægelsen mistede pladsen – og dermed den politiske platform – i EU-parlamentet, har landsledelsen for første gang valgt et formandskab, bestående af en forkvinde og to næstformænd. Susanne Dyre-Greensite får således følgeskab af to næstformænd i Ole Nors Nielsen, der er næstformand i 3F Aalborgs Transportgruppe, samt direktøren for selskabet ‘A-One’, Åge Staun.

Susanna Dyre-Greensite har været én af Folketingsbevægelsens fire talspersoner, siden den nu tidligere EU-parlamentariker Rina Ronja Kari efter valgnederlaget stoppede som bevægelsens frontfigur. Afløseren er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet, og meldte sig ind i Folkebevægelsen i 2015 op til afstemningen om retsforbeholdet. Hun er tidligere medlem af Enhedslisten, men er i dag ikke medlem af et parti.

Susanna Dyre-Greensite voksede op i USA med en dansk mor og en amerikansk far, før hun i 2013 flyttede til Danmark som 18-årig (hun bor i dag på Østerbro, i København). Og Folkebevægelsens nye frontfigur er registered Democrat – og medlem af Democrats Abroad, Denmark – for at kunne stemme på Bernie Sanders i demokraternes primærvalg. Hun gjorde det i 2016, og agter at gøre det igen i 2020.

Susanna Dyre-Greensite plejer da også at henvise til Bernie Sanders’ bog »Where We Go From Here«, når folk ofte spørger, hvad Folkebevægelsen egentlig laver, siden bevægelsen tabte europaparlamentsvalget. Hvorfor de stadig har så travlt? I bogen skriver Bernie Sanders, at det aldrig har handlet om en valgkamp. Det handler om at opbygge en demokratibevægelse:

»I modsætning til mange andre præsidentkandidater, der tabte deres valg, havde jeg ikke tænkt mig at forsvinde med solnedgangen«.

Den første forkvinde/mand

Hvorfor har Folkebevægelsen aldrig tidligere haft en forkvinde/mand? Hvorfor har det altid været EU-parlamentarikerne, som tegnede bevægelsen?

»Spørgsmålet er også, om det egentlig har været hensigtsmæssigt. Men grunden har været, at EU-parlamentarikerne i forvejen var dem, som var mest synlige i medierne, og hensigten med nu at få en forkvinde, er især at øge synligheden i medierne. På den måde får vi en person, som medlemmerne forbinder med bevægelsen, og som de kan skrive til, hvis de har gode idéer. Selvfølgelig kan de altid stadig skrive til landsledelsen. Men nu kommer der én, som er ekstra synlig. Det blev EU-parlamentarikerne automatisk, og det har vi lidt levet på. I virkeligheden havde Rina Ronja Kari måske for mange roller, fordi hun netop agerede som forkvinde, selv om hun var MEP’er. Men det var bare det letteste, når vi i forvejen havde en, som var synlig«.

På det seneste landsmøde blev det sagt, at EU-modstanden er flyttet fra centrum til periferi, fra unge til ældre. Hvis det er tilfældet, er det så ikke mærkeligt, at den nye forkvinde bliver en ung københavner?

»Ja og nej. En af landsmødets konklusionerne var også, at vi skal blive bedre til at nå ud til dem, som vi nu ikke er så gode til at nå ud til. Og det er nok også en af grundene til, at folk har peget på mig som forkvinde. Jeg kan måske kan appellere lidt bedre til nogle af dem, som vi ikke har i forvejen. Unge og folk i byerne. Og så har vi jo også to næstformænd, som kan appellere til nogle grupper, som jeg ikke nødvendigvis når lige så direkte ud til. Mit ærinde er selvfølgelig at nå ud til alle. Men hvis der er nogle, som jeg appellerer særligt til, så giver det mening, at det er nogle af de grupper, vi mangler i dag«.

I virkeligheden havde Rina Ronja Kari måske for mange roller, fordi hun netop agerede som forkvinde, selv om hun var MEP’er. Men det var bare det letteste, når vi i forvejen havde en, som var synlig

Du har også tidligere sagt, at I skal appellere bredere end til bare hard-core EU-modstandere?

»Vi har netop nedsat nogle arbejdsgrupper, som skal se på de her spørgsmål om, hvordan vi når ud til flere. Jeg tror, at vi er nået til en erkendelse af, at vi har været for snævre. Men diskussionen om, hvordan vi har været det, raser stadig – og der skal vi have set på, hvad det egentlig vil sige at være bredere. Er det et spørgsmål om højre-venstre? Eller et spørgsmål om skeptikere-modstandere? Det er nogle spørgsmål, hvor vi endnu ikke har alle svarene. Men vi ved, at vi skal blive bedre til at tale med de unge og at vi skal blive bedre til at tale med skeptikerne. Derfor vil vi fremadrettet arbejde mere analytisk, eller i hvert fald mere end vi tidligere har gjort, med disse spørgsmål. Vi har nedsat en gruppe, som skal arbejde med politiske spørgsmål som for eksempel udarbejdelsen af en mere udførlig klimaplan«.

Rina Ronja Kari har i sidste parlamentsperiode tegnet Folkebevægelsens profil udadtil, og agerede ifølge Susanna Dyre-Greensite “i et vist omfang forkvinde, selv om hun var MEP’er”. Efter tabet af sit sidste mandat i EU-parlamentet, har Folkebevægelsen mod EU nu ændret strategi, og har valgt Dyre-Greensite som forkvinde. Foto: GUE/NGL / Flickr.

Er nogen bedre end hende?

Har Folkebevægelsen nye såkaldte ‘kommunikative redskaber’ i værktøjskassen, som skal være med til at styrke gennemslagskraften?

»Det handler om, at vi skal være mere proaktive. Når der førhen skete et eller andet kontroversielt i EU og EU-Parlamentet, så ringede journalisterne til Rina Ronja Kari. Nu var lige netop Rina Ronja Kari faktisk god til selv at gribe fat i journalisterne. Men det arbejde er jo i dag 10 gange vigtigere. Nu er det mig og de to næstformænd – og sådan set hele bevægelsen – som skal være meget mere aktive med at skrive læserbreve, udsende pressemeddelelser, og selv tage telefonen og ringe rundt. Vi har også en ny Facebook-strategi med nye opdateringer hver dag, som er mere fokuserede på, hvad vores medlemmer løber rundt og laver, end hvad der nødvendigvis sker nede i Bruxelles. Vi har lige rundet 24.000 følgere på Facebook, så det bruger vi rigtig meget til at nå ud til mange. Men i forhold til at nå ud til at de traditionelle medier handler det som sagt om at blive mere proaktiv«.

Det handler om, at vi skal være mere proaktive… Vi har også en ny Facebook-strategi med nye opdateringer hver dag, som er mere fokuserede på, hvad vores medlemmer løber rundt og laver, end hvad der nødvendigvis sker nede i Bruxelles.

Folkebevægelsen skal også have et nyt og enklere politisk grundlag?

»Der er nedsat en arbejdsgruppe, og der er også sat enkelte navne på dens medlemmer, men der kommer flere, og gruppen er ikke kommet i gang endnu. Det bliver noget, vi kommer til at diskutere, for spørgsmålet om, hvad der ligger i ordet ‘enklere’, er noget, som vi har meget forskellige holdninger til i landsledelsen«.

Når du nu er blevet forperson, ligger det så i kortene, at du bliver spidskandidat, hvis Folkebevægelsen igen vælger at stille op til Europa-Parlamentet?

»Nej, det gør det ikke. Jeg har sagt ja til at blive forkvinde, og til at gøre Folkebevægelsen mere synlig. Det er mit job her og nu. Hvem som eventuel skal være spidskandidat er noget, vi i givet fald afgør på et landsmøde inden det kommende valg til Europa-Parlamentet. Det må vi tage stilling til, når den tid kommer. Dels om vi stiller op. Og dels om der ikke er nogen bedre end mig«.


Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.