Forbrændingsanlægget i Amager Bakke ejes af fem kommuner i hovedstaden. De retter nu henvendelse til klimaminister Dan Jørgensen, fordi de er utilfredse med den nye aftale om affaldshåndtering. Pressefoto: BIG
9 min. læsetid

En række københavnske borgmestres henvendelse til klimaministeren og miljøministeren ser ud til at være blevet overhørt i den netop indgåede aftale om forbrænding og affaldssortering. Borgmestrene frygter, at den netop indgåede skraldeaftale vil sabotere kommunernes ellers ambitiøse klimamålsætninger. Også Amager Ressourcecenter retter skarp kritik af aftalen.


Af Morten Hammeken

På overfladen ser det mystisk, ja endda en smule selvmodsigende ud. På tværs af det politiske spektrum udviser partierne nemlig tilfredshed med den netop indgåede delaftale i den såkaldte ‘handlingsplan’, som skal sikre, at Danmark kan indfri målsætningen om at reducere CO2-udslippet med 70 % inden 2030. Ved nærmere øjekast er det da også vidt forskellige konklusioner, der bliver trukket ud af aftalen.

Liberal Alliance er glad, fordi de mener aftalen giver mulighed for at sikre “en grønnere affaldssektor gennem mere udbud, mere liberalisering og mere konkurrenceudsættelse”, som klimaordfører og politisk leder, Alex Vanopslagh udtrykker det i en kommentar til Miljø- og Fødevareministeriet. De Radikale er ligeledes tilfredse, og erklærer sig samme sted ‘stolte’ over aftalen. Ifølge partiets klimaordfører, Ruben Kidde rummer den “mange helt afgørende elementer for en cirkulær økonomi, som Radikale Venstre har kæmpet for i årevis.” SF’s Signe Munk udtrykker tilfredshed med, at “håndteringen af affaldet bliver grønnere og mere klimavenlig”. Ja, selv Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen er begejstret. På Twitter kalder hun den politiske aftale “en sejr for både klimaet og fællesskabet”.

Er det for en sjælden gangs skyld lykkedes at lande et politisk kompromis, der gør alle – på nær Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige – glade? Nej, ikke helt. Uden for Christiansborgs fire vægge lurer utilfredsheden nemlig dér, hvor aftalen faktisk skal effektueres. Det viser sig nu, at en række københavnske kommuner – før aftaleforliget kom på plads – rettede henvendelse til klimaminister Dan Jørgensen og miljøminister Lea Wermelin, for at tilkendegive deres bekymringer over indholdet i den nu indgåede aftale. Den bekymring ser ud til at være blevet overhørt fra Folketingets side.

CO2-neutral hovedstad

· Københavns Kommune har fremsat ambitioner om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Det skal ske ved hjælp af en målrettet indsats på fire fokusområder eller ‘spor’: energiforbrug, energiproduktion, transport og Københavns Kommune som klimavirksomhed.

· Kommunen udledte i 2015 1,45 mio. ton CO2, hvilket ifølge kommunens hjemmeside var en reduktion på 38 % i forhold til 2005, og en reduktion på 11% i forhold til året forinden. Udliciteringen af affaldssortering vil særligt få betydning for indsatsen i “Københavns Kommune som klimavirksomhed”.

· Læs mere på Skriv under på Københavns Kommunes hjemmeside.

+

Frygter ‘tæppet trækkes væk’

‘Affaldsaftalen’ vil blandt andet betyde, at den voksende opgave med sortering af affald i vidt omfang skal privatiseres. Samtidig skal forbrændingskapaciteten forblive på kommunale hænder, mens kapaciteten skal nedbringes med hele 30 %.

Fra de københavnske kommuners synspunkt vil det derfor blive svært at leve op til de nye krav, og samtidig arbejde for målsætningen om at gøre København til verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. I brevet, som Solidaritet er kommet i besiddelse af, skriver borgmestrene i de fem kommuner, der i fællesskab driver forbrændingsanlægget ‘Amager Ressource Center’ (ARC), at de er: “stærkt bekymrede for, om vi som kommuner kommer i en situation, hvor vi fortsat står på mål for vores store gæld, men ikke har sikkerhed for, at vi kan bruge vores investering til at løse den opgave, vi har ansvar for.”

Den udmelding er underskrevet af borgmestrene i Frederiksberg og de tre omegnskommuner Tårnby, Dragør og Hvidovre, samt af overborgmester Frank Jensen (S) og Københavns Kommune Teknik- og Miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (Ø). Ligesom der i Folketinget lader til at være bred konsensus om aftalen, er der med andre ord en tilsvarende enighed om at kritisere den på tværs af kommunalpolitiske partifarver. De seks borgmestre udgøres nemlig – foruden Frank Jensen og Ninna Hedeager Olsen – af to socialdemokrater (Helle Adelborg, Hvidovre og Allan Andersen, Tårnby) samt en Venstre-mand (Eik Dahl Bidstrup, Dragør) og en konservativ (Simon Aggesen, Frederiksberg).

Borgmestrene udtrykker i brevet ærgrelse over, at Folketingets forhandlinger kan risikere at modarbejde den kommunale indsats for at sikre Københavns grønne omstilling. De frygter, at aftalen ændrer håndteringen: “… på en måde, der i praksis trækker tæppet væk under vores store investeringer i klima-, miljø og cirkulære tiltag.” Den frygt lader nu til at være blevet bekræftet med den nye aftale, der i høj grad lægger op til udlicitering af et kerneområde for den kommunale klimahåndtering.

“Enormt potentiale”

I brevet til klima- og miljøministeren, lægger de københavnske kommuner desuden op til, at man – i stedet for at lægge opgaverne over på private hænder – udnytter det potentiale, der er i de eksisterende ordninger. De seks borgmestre fremsætter fire ønsker til aftalen:

  1. At tilpasningen af forbrændingskapaciteten sker på en måde, der ikke stiller anlæg, som har påtaget sig øgede omkostninger til ambitiøse klima- og miljøtiltag dårligt.
  2. At vi som kommuner ikke får påført et væsentligt tab. Det skal sikres, at reformmodellerne ikke udløser krav om refinansiering af de kommunale lån.
  3. At der fortsat er mulighed for og incitament til opnå CO2-neutralitet gennem for eksempel CO2-fangst, idet vi gerne vil henlede opmærksomheden på, at CO2-reduktionspotentialet i det projekt, vi aktuelt arbejder med, alene er næsten lige så stort som potentialet i hele den foreslåede reform af affaldssektoren.
  4. At der forsat er mulighed for, at kommunerne og fælles affaldsselskaber kan arbejde i ”første led” med udsortering og forbehandling, der kan sikre et optimalt samspil med den private sektor og være med til at markedsmodne genanvendelsesteknologier.

Henvendelsen afsluttes med et ønske om “nærmere dialog”, og Frank Jensen & co. lægger op til, at aftalen kan “tilgodese disse centrale hensyn”. En opfordring, der altså lader til at være blevet overhørt af et bredt flertal i Folketinget, som med aftalen lægger op til en privatisering af kommunale sorteringsanlæg inden for de kommende fem år.

Plasten er knasten

For Gorm Anker Gunnarsen, der er udpeget til Amager Ressourcecenters bestyrelse af Enhedslisten København, kommer aftalen som en ubehagelig overraskelse for arbejdet med at gøre København til en klimaneutral by. Han påpeger, at det kommunale interessentselskab har investeret store summer i at sikre, at forbrændingen kan foregå på den klimamæssigt mest hensynsfulde måde. Der er blandt andet blevet investeret et trecifret millionbeløb i et ‘NOX’-filter, som kan filtrere kvælstofdioxid i forbrændingsprocessen. “Det er klart, at den type hensyn ikke vil blive taget, hvis opgaven bliver lagt ud til andre steder, der ikke har foretaget den type investering, og som vil søge den billigste løsning,” forklarer han.

Når det kommer til forbrænding og genbrug af affald er det afgørende spørgsmål, hvor god kvalitet affaldet er. Det er særligt tilfældet med plastik, hvor det mest ‘rene’ plastik også er dér, hvor pengene er. Amager Ressourcecenter havde planer om at lave et nyt plastsorteringsanlæg, så man kunne effektivisere den proces. “Takket være borgernes indsats, kan meget plastikaffald blive genbrugt. Men vi har faktisk ikke noget overblik over, hvor høj genanvendelsesgrad der lige nu er i Danmark. Det er dybt godnat.”, siger Gorm Gunnarsen.

“Jeg er glad for, at forbrændingen ikke blev straks-privatiseret – men jeg er virkelig bekymret for, at aftalen forsinker os på vej mod den cirkulære økonomi”

Gorm Gunnarsen, bestyrelsesmedlem i Amager Ressourcecenter

Han udtrykker samtidig stor ærgrelse over, at sorteringsaftalen – som den ser ud nu – kommer til at stikke en kæp i hjulet for de københavnske planer om at forbedre håndteringen af plastsortering i hele Danmark: “Vi har i ARC arbejdet for en aftale om afvikling af affaldsforbrænding i Danmark. Det er meget fint, at aftalen rummer en hensigt om at sikre, at kapacitet afvikles i forhold til, hvor meget miljøbelastningen er fra anlæg. Nu er det op til KL (Kommunernes Landsforening, red.) at lægge en plan for denne afvikling inden årets udgang. Og her er det naturligt, at vi vælger først at lukke de mest miljøskadelige anlæg. Hvis markedet får lov til at overtage styringen med den plan efter 2021, vil det være svært at se anlæggenes hensyn til det miljømæssige råderum stå som det centrale, når rækkefølgen for udfasning afgøres.”

Et europæisk affaldsproblem

Problemerne med at overlade affaldshåndteringen til private virksomheder er ikke kun aktuelle i den danske debat. Som tidsskriftet Jacobin kunne berette om i sidste uge, har en lang række europæiske lande oplevet problemer med et såkaldt ‘affaldsmarked’, hvor de mere velstående europæiske lande sælger deres forurenende skrald til fattigere EU-lande. Det er blandt andet gået ud over Bulgarien, hvor der er mindre restriktive miljøkrav end i f.eks. Danmark. Ifølge Jacobins artikel står landet til at få hældt 1,5 millioner tons skrald ind over sine grænser i den nære fremtid. Risikoen for, at den praksis vil blive mere udbredt, hænger bl.a. sammen med, at Kina i 2017 satte en stopper for europæisk affaldsdumping. Året forinden havde EU-landene sendt 1,6 millioner tons plastik-affald til Kina (ud af en samlet mængde plastaffald på 8,4 millioner tons).

Ifølge ‘affaldsaftalen’ er kommunerne fortsat forpligtede på at sikre, at affaldsbehandlingen efter markedsgørelsen lever op til ‘diverse miljøkrav’. Den bestemmelse tvivler Gorm Gunnarsen dog på vil kunne overholdes, hvis opgaven med håndteringen af affaldet bliver udliciteret: “EU’s lovgivning på området gør, at vi ikke kan lave bindinger på, hvor det ender henne. Det bliver uden for vores kontrol,” siger han, og bemærker afsluttende: “Jeg er glad for, at forbrændingen ikke blev straks-privatiseret – men jeg er virkelig bekymret for, at aftalen forsinker os på vej mod den cirkulære økonomi”.

Også næstformanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), langer ud efter forligsaftalen, og kritiserer i en udtalelse til ‘Danske Kommuner’ planen: “Regeringen har taget det nemme og givet os det svære. Vi gambler med danskernes forsyningssikkerhed, hvis vi bliver pålagt at skøjte hen over det her.”

Solidaritet har rettet henvendelse til Klimaministeriet for en kommentar, uden resultat før redaktionens deadline.


Morten Hammeken

Morten Hammeken er cand.mag. i idehistorie og europastudier, og er ansvarshavende redaktør på Solidaritet.

Læs mere af Morten Hammeken