Det tidligere Aarhus Universitetshospital i Risskov, der fungerede som psykiatrisk hospital i mere end 150 år.
3 min. læsetid

Hvad er afgørende for, om vi kan skabe bedre forhold for psykisk sundhed, spørger Grethe Bidstrup, efter udmeldingen om bedre forebyggelse i psykiatrien.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Har du selv et indlæg du gerne vil have publiceret? Så skriv til Solidaritet.


Af Grethe Bidstrup

Det er glædeligt, at der nu fra politisk side skal satses på en udvikling af psykiatrien med fokus på forebyggelse. Det er nemlig det, der skal til, for at vi kan komme til at skabe betingelser for – at sårbare mennesker kan få et liv, der er til at holde ud. Med penge kan man komme et stykke vej i akutpsykiatrien, men vi kan komme meget længere ved at forebygge psykisk sygdom. Så hvilke betingelser er afgørende for, om vi kan skabe bedre forhold for psykisk sundhed?

Psykiske sygdomme er stigende især blandt unge og ofte med angst-problematikker. Angst opstår bl.a. af præstationskrav og manglende tiltro til fremtiden. Andre kan være disponerede for mere alvorlige psykisk sygdom, men alle problematikker skal vægtes lige højt.

Min påstand er, at vi politisk kan skabe miljøer, der integrerer den psykisk sårbare i bo- og arbejds-miljøet, så vi i stor udstrækning kan, om ikke forhindre, så minimere udvikling af psykisk sygdom.  

Gennem mit mangeårige virke i hospitals – og distrikts-psykiatrien har jeg været med til at tage imod psykisk syge borgere, som efterfølgende har fået en behandling, der ikke var optimal. Samt ligeledes været med til at sige farvel til borgere, som blev udskrevet til en bolig med absolut intet netværk og en pose medicin i lommen.

Mange gange har jeg spurgt mig selv og kolleger, om dette kunne være undgået. Og ja, selvfølgelig kan det undgås, men det kræver en anden måde at tænke på. Det kræver en omstilling og dermed en politisk omsorg for fællesskabet.

I DK er boligmarkedet frit og overlades til spekulanter. Især I storbyerne hersker en umenneskelig boligpolitik, som overladt til profitmagerne ikke er skabt ud fra principper om menneskers trivsel. Mennesker har levet med usikkerhed for udsmidning fra egen bolig, og arbejdsmarkedet har været optaget af vækst og ikke af at skabe gode betingelser for de mennesker, der skal udføre arbejdet.

Planlægning af en forebyggelsespolitik foregår med andre ord på mange niveauer!

  1. Der skal udvikles boformer med indbyggede rammer for trivsel og sundhed. At leve i et miljø, der prioriterer fællesskabet, skal prioriteres højt. Det kræver et opgør med den nuværende boligpolitik; ejendomme og institutioner skal i stor udstrækning overgå til det offentlige.
  • Arbejdslivet og produktionen skal ændres og tænkes ind i nærmiljøet, arbejdet skal i høj grad tilrettelægges på baggrund af menneskelige betingelser – også en offentlig opgave.
  • Herudover skal fagpersoner vedvarende uddannes i at udvikle redskaber, der skal hjælpe borgerne med at håndtere egne sociale kompetencer. Man kan sagtens forestille sig fagpersoner ansat i bolig-/lejeforeninger.

En stor, men nødvendig opgave. Der er sikkert mange, som har gode ideer. Så lad os komme i gang.


.