Forhenværende sexarbejder: Feminisme og venstrefløj skal være mere inddragende

Af Emma Inge Hansen  

Emma McLellan voksede op med Karl Marx og ungdomshuset i Aalborg. Hun besluttede at blive sexarbejder som reaktion mod samfundets snærende bånd. I dag mener hun, at venstrefløjen skal inddrage sexarbejdernes sag i stedet for at overlade den højrefløjen, som ikke fokuserer på de svageste i gruppen.

Sexarbejderkamp på venstrefløjen 

 Emma McLellan har tidligere arbejde som sexarbejder og laver i dag socialt arbejde for gadebaserede sexarbejdere. Hun mener, at den feministiske bevægelse i højere grad skal åbne sig for dem, der ligesom hende selv har levet af at sælge sex.

”Sexarbejderkamp er både en arbejderrettighedskamp, en kvindekamp og en kamp for andre kønsminoriteter. Feminismen bør invitere sexarbejdere ind som en del af den feministiske kamp, for sexarbejdere har brug for gode allierede,” lyder det fra McLellan.  
Hun mener, at sexarbejderne skal alliere sig med venstrefløjen for ellers bliver kampen kun en kamp for de mest privilegerede i branchen.

”Der er så mange racialiserede, folk med handikap og andre minoriteter i sexarbejderbranchen. Dem kan vi ikke kæmpe en kamp for på højrefløjen. Der er brug for at lave politik, som beskytter de mennesker frem for politik, som har fokus på de stærkeste individer inden for branchen”.  
Historisk har gruppen allieret sig med liberale partier, fordi store dele af venstrefløjen har været i mod sexarbejde, fortæller Emma McLellan. 

”Fordi de eneste på Christiansborg, som har villet alliere sig med sexarbejdere har været de liberale partier, har kampen for sexarbejderrettigheder foregået under parolen om, at staten skulle blande sig udenom”, siger hun.  
 

“Der er så mange racialiserede, folk med handikap og andre minoriteter i sexarbejderbranchen. Dem kan vi ikke kæmpe en kamp for på højrefløjen. Der er brug for at lave politik, som beskytter de mennesker frem for politik, som har fokus på de stærkeste individer inden for branchen”

– Emma McLellan

Fra Kropotkin til gudinde-feminisme 

Som ung blev Emma McLellan formet i miljøet omkring Tusindfryd i Aalborg, som kan minde Ungdomshuset i København. Her stødte hun på teorier fra skikkelser som Karl Marx, Kropotkin og Emma Goldmann. Efter en fase farvet af tung politisk teori blev hun inspireret af, hvad hun selv betegner som ”gudinde-feminisme”, som pegede hende i en åndelig og spirituel retning. Det dannede grobunden for, at hun senere valgte at være sexarbejder.

Hun understreger dog, at ikke alle er lige så privilegeret som hende – nogen kommer f.eks. ind i branchen, fordi de skylder penge. Og at det er ikke altid en dans på roser at være sexarbejder: ”Nogle gange har man brug for at lægge sig en halv dag og spise pomfritter efterfølgende, fordi det er et meget opslidende emotionelt arbejde.” 

Drømmen om en anden verden

Alligevel er det ønsket om en frigjort kvindelig seksualitet, som var drivkraften for den vej, som Emma McLellan tog. ”Dér, hvor jeg voksede op, var der ikke en kultur, hvor en teenagekvinde havde mulighed for at være fantasifuld og nysgerrig uden, at det kunne være farligt. Og det tror jeg, at der har været mange fra min generation, der har måtte lære på den hårde måde”, fortæller hun om at være en ung kvinde med en udfarende seksualitet. Hun har blandt andet oplevet, hvordan ældre mænd har overskredet hendes grænser, fordi de har opfattet signalerne forkert.

”Feminisme kan præsentere et alternativ til den virkelighed, jeg voksede op i. Jeg drømmer om, at unge kvinder har mulighed for at udforske deres seksualitet i et kærligt og omsorgsfuldt miljø,” siger Emma McLellan.