Fracking i Indien – en potentiel økologisk katastrofe

Oversat af Morten Hammeken

Olie- og gasvirksomheder har fået lov til at påbegynde boringer og andre former for carbonhydrid-udvinding (udvinding af alle former for organisk stof, der kun består af kulstof og brint, red.) i Indien, uden at foretage udredninger af de miljømæssige konsekvenser (EIA-undersøgelser, red.) eller kræve offentlig konsultation. Den praksis er ifølge den indiske regering blevet indført i starten af 2020.

Virksomheder har derfor frit spil til at benytte de former for kulbrinte-udvinding, som de lyster, uden først at tage bestik af deres påvirkning af de biologiske omgivelser. Det omfatter den kontroversielle metode ‘hydraulic fracturing’, bedre kendt som fracking. Det er en enormt vandforbrugende teknik, hvor virksomheder udvinder skifergas fra ellers uigennemtrængelige klippesten, ved at sprøjte en blanding af højtryksvand og kemikalier ind i stenene.

Fracking i Danmark?

• Også i Danmark har udvindingen af skifergas gennem ‘fracking’ for nyligt været et omdiskuteret emne.

• Løkke-regeringen (2015-2019) med energiminister Lars Christian Lilleholt i spidsen forsøgte i 2017-2018 at få etableret boringer efter skifergas i både Nordjylland og på Lolland. Lilleholt udtalte dengang, at Danmark skulle være “et førende olie- og gasland”.

• Efter massiv modstand mod projekterne droppede man idéen. Forinden havde Lilleholt ellers stillet sig positiv over for ansøgninger om boringer fra hollandske Nail Resources og franske Total.

+

Fracking er en forholdsvist ny teknologi i Indien, og hver gang der skal frackes, forbruges der mellem 5 – 7 millioner liter vand. Det er 5-10 gange mere, end der bruges ved normal udvinding. Indiens udkast til en fracking-politik fra 2012 understreger, at fracking i Indien risikerer at dræne landets vandreserver, hvilket kan medføre uoprettelig skade på landets økosystemer.

Væk med regulering og tests

Når man undersøger muligheden for at udvinde fossile brændstoffer som kulbrinte, er det normalt først at lave mindre forsøg med udvindingen, før man går i gang med at udvinde på et kommercielt niveau.

At foretage EIA-undersøgelser på en mindre skala først, kan være med til at regulere og give et billede af, hvor stor en påvirkning det tiltænkte projekt har på det omkringliggende samfund.

De virksomheder, der har haft held til at udvinde kulbrinte i Indien, kan imidlertid få lov til at begynde at tjene penge på udvindingen før udforskningsfasen er overstået. Det slog den indiske regering fast i juni måned.

Det betyder også, at virksomhederne ikke længere behøver gennemføre miljøundersøgelser før de kan udvinde naturressourcer gennem eksempelvis fracking. Tværtimod giver beskeden fra i sommer dem mulighed for at fortsætte uden at have testet noget som helst, og uden nogen form for regulering. Som man har set andre steder, kan det resultere i uoprettelige skader på Indiens natur.

Vandproblemet

Udviklingen af fracking i Indien har rejst store bekymringer på verdensplan, særligt i USA som allerede foretager fracking på millioner af hektarer jord.

Det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur, EPA, har fremhævet tre store problemer med fracking: 1) Risikoen for forurening af grundvand og overfladevand på grund af lækager, 2) det enorme forbrug af vand, og 3) et stigende vandforbrug.

Fra 2011 – 2016 steg vandforbruget på de største amerikanske skifergas-områder med op til 770 %, mens tilbagestrømning og vandmængder genereret inden for det første års produktion steg med op til 1440 %.

Den tidlige forskning viser, at de seneste 10 år har budt på adskillige vandrelaterede trusler mod en række lokalsamfund, der ligger i nærheden af fracking-områder i USA. De lokalsamfund, der ligger i nærheden af Marcellus Shale-området i det nordøstlige Pennsylvania, har berettet om store mængder metan-gas i drikkevandet og de omkringliggende økosystemer. Metan-gas er en vigtig del af skifergas-udvindingen. Ydermere har adskillige stater været udsat for, at skifer-virksomhederne har hældt fracking-vand tilbage i jorden, hvilket har skabt en øget seismisk aktivitet og rystelser i jorden.

USA var det første land, hvor fracking blev taget i brug til kommerciel udvinding, og mange af landets delstater har nu enten bandlyst frackingindustrien, eller sat skarpe restriktioner på dens brug.

Regulering

Indien har meget at lære af de amerikanske problemer med fracking, særligt når det kommer til regulering og huller i lovgivningen. Et EPA-studie fra 2016 anbefalede, at reguleringen på verdensplan skulle undersøge følgende fracking-relaterede bekymringer angående vandforsyning, før man gav tilladelse til at begynde boringer. I rapporten blev det angivet, at: 1) Vandbehovet ville stige enormt med udvinding af skifergas 2) Fracking ville forurene grundvandet, såfremt det forurenede vand ikke blev omsluttet af cement; 3) at der er stor sandsynlighed for, at metangas forurener grundvandet i skifergas-udvindingen. Der er en klar forbindelse mellem fracking og udledning af metangas i grundvandet, som en forskningsundersøgelse fra Duke University har vist.

Hvor Indien lemper kravene til udvinding af fracking, har USA med andre ord mærket konsekvenserne af at bore efter skifergas, og hvordan det har stor betydning for vandreserverne.

Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at Indien i sine retningslinjer for miljøregulering fra 2016 henviser til netop den amerikanske rapport – men at man alligevel ikke har valgt at følge nogle af dens anbefalinger. I kontrast dertil har flere EU-lande vedtaget et moratorium på alle fracking-relaterede aktiviteter. Også Storbritannien har begrænset sine fracking-aktiviteter.

En dårligt forberedt praksis

Indien er lige nu i gang med at udforske muligheden for at udvinde skifergas i 56 forskellige områder på tværs af seks indiske delstater, der alle ligger i områder med begrænsede mængder drikkevand. Indien har gennemført adskillige ændringer i lovgivningen siden 2017, der skal gøre det nemmere at bore efter skifergas, både for private virksomheder og den indiske stat selv.

Landets regering har gennemført den såkaldte “Hydrocarbon Exploration and Licensing Policy (HELP)”, der både placerer almindelig boring og skifergas-boring under den almindelige regulering. Det udelukker, at man kan lave regulering, der specifikt skal adressere vandproblemer ved skifergas-udvinding.

I august 2018 vedtog den lovgivende forsamling i Indien, at fracking skulle være tilladt i områder, der tidligere var forbeholdt udvinding af fossile brændstoffer med almindelige boringsmetoder. Det indiske parlament tilpassede også sin definition på råolie i august 2018, så denne nu omfattede skifergas. Energiselskaberne kunne således sove trygt om natten i visheden om, at de kunne begynde at bruge fracking i de områder.

De politiske ændringer har gjort skifergas til et oplagt valg for både statsejede og private virksomheder i Indien. I 2019, hvor man stadig skulle foretage EIA-undersøgelser, inden man begyndte på den indledende fracking, gav Indien tilladelse til tre sådanne projekter. Alle tre undersøgelser viste store problemer med de store mængder spildevand fra fracking.

“Fracking i vand-knappe økosystemer i Indien er en ulmende katastrofe. Mere end 70 % af Indiens overflade- og grundvand er allerede forurenet, og udtømningen af landets grundvand sker med den højeste hastighed noget sted i verden.”

+

Ingen af de tre EIA-studier afslørede imidlertid mere konkret, hvordan man skulle finde de 5-7 millioner liter vand i områder, der i forvejen har vandknaphed. Ligeledes blev der heller ikke fremlagt en klar plan for, hvordan man skulle rydde op efter de store mængder tilbagestrømningsvand. Endvidere gav lovgiverne miljøgodkendelse af projekterne uden at stille virksomhederne konkrete spørgsmål til brugen af fracking, og projekterne blev vurderet på linje med almindelige boringer.

En ulmende katastrofe

Adskillige dele af civilsamfundet har nu stillet krav om, at der skal vedtages lovgivning, der konkret handler om fracking, idet de kæmpestore huller i rapporterne er blevet tydelige for enhver.

I stedet for at gøre noget ved den mangelfulde lovgivning, har den indiske regering besluttet at give grønt lys til, at virksomheder kan undersøge fracking-potentialet – uden overhovedet at gennemføre EIA-undersøgelser.

Miljøaktivister og lokalsamfund i Indien har ikke nogen adgang til informationer om, hvordan fracking-projekter kommer til at påvirke deres verden. Eftersom Indien heller ikke har gennemført nogle risikovurderinger, før man har tilladt fracking-projekter, er der ikke noget videnskabeligt belæg for, at projekterne – som alle ligger i områder med vandmangel – ikke kommer til at smadre deres omgivelser.

Fracking i vand-knappe økosystemer i Indien er en ulmende katastrofe. Mere end 70 % af Indiens overflade- og grundvand er allerede forurenet, og udtømningen af landets grundvand sker med den højeste hastighed noget sted i verden. Landets grundvands-indvinding er allerede højere end hele mængden af grundvand i USA og Kina.

Alligevel har Indien valgt at udstede en blancocheck til virksomheder, der vil lave fracking – og som ønsker at gøre alle jordens byggeklodser til pengemaskiner.

Oprindeligt bragt på The Ecologist: Fracking in India. Bragt på Solidaritet som del af Covering Climate Now