Frie Grønne: En klimaafgift på 2.000 kr./ton skal sætte scenen for en retfærdig fremtid

Håndteringen af klima og biodiversitetskriserne kommer meget ofte til at handle om tekniske udregninger. Men det er en afledningsmanøvre. Når ministre taler om det økonomiske råderum, konkurrenceudsættelse og provenuneutralitet er det i virkeligheden ikke andet end en afledningsmanøvre, der skal få os til at glemme noget helt centralt – at kriserne handler om mennesker.

Det er også tilfældet med klimakrisen.

Nu er afgiftskommissionens anbefalinger om en CO₂-afgift lige landet. De skal guide forhandlingerne i foråret, men kommissionens anbefalinger er desværre klistret ind i den afledning. Hensyn til de sorteste virksomheder, cementindustrien og det animalske landbrug spænder ben for visionære idéer fra kommissionens eksperter. Og krav om, at afgifterne ikke må røre ved beskæftigelsen, konkurrenceevnen, erhvervslivet og en lang række andre områder er en så hård tackling, at alt ambitiøst, der kunne have været med i de endelige anbefalinger, har måtte bide i græsset og er gået tabt undervejs i kommissionens arbejde. Med så dårlige rammer får selv de klogeste eksperter ikke en chance.

“Det er tragikomisk, at regeringen mener, at det ikke må koste noget eller gå ud over nogen. For det koster allerede.”

Det er nok også derfor, man er endt med nogle dybt uambitiøse anbefalinger, hvor det mest ambitiøse forslag kun vil indføre en afgift på 750 kr. pr. ton CO2 – kun halvdelen af, hvad Klimarådet anbefaler.

Det er tragikomisk, at regeringen mener, at det ikke må koste noget eller gå ud over nogen. For det koster allerede. Det går ud over nogen allerede. Det er bare ikke os. Lige nu bliver regningen betalt af mennesker der ikke har noget andet valg. I Det Globale Syd lever mange midt i klimakatastrofen allerede. Og det værste er, at det er vores forbrug, der har skabt den regning, som Det Globale Syd betaler.

Det er ikke retfærdigt, at vi igen forsøger at tørre regningen for vores hovedløse handlinger af på uskyldige mennesker i en anden del af verden. Ligesom vi skal kræve, at forureneren betaler, når det kommer til erhvervslivet, skal vi også kræve, at det er de lande, der med deres forbrug har sat ild til planeten, der går forrest, når regningen skal betales.

Lobbyister i luften

Luften på Christiansborg er tung af lobbyister, der vil have os til at sænke ambitionerne eller fritage lige netop deres erhverv. Det kan vi bare ikke, hvis vi skal redde vores jordklode. Hvis vi reelt skal være klimaansvarlige bør vi sætte en signalpris på mindst 2000 kr./ton, der gælde alle sektorer og alle drivhusgasser og indføre den gradvist allerede fra i dag.

Hvorfor 2.000 kroner? Da Klimarådet i tidernes morgen anbefalede en afgift på drivhusgasser, foreslog de en pris på 1.500 kroner, som senere har dannet præcedens som et ambitiøst forslag. Men det er allerede længe siden, og for hver dag der går, hvor vi kigger den anden vej og ikke handler, kræver klimaet større og mere ambitiøse løsninger. Dengang var Klimarådets vurdering baseret på en stor tillid til CO₂-fangst og lagring – en teknologisatsning, vi i Frie Grønne slet ikke mener, det er forsvarligt at regne med i 70 %-målet.

Derfor foreslår vi, at prisen på et ton sættes til mindst 2.000 kr. Det er forurenerne, der bærer ansvaret for de globale kriser. Derfor skal det også være forurenerne, der betaler.

Men selv en høj og bred afgift kan ikke stå alene. Den sætter scenen, men spiller ikke forestillingen. Det gør derimod markante strukturelle forandringer. At vi skaber et nyt mål for økonomien, der ikke sætter vækst, men omsorg, sundhed, velfærd og nærvær i centrum. At vi tager jorden tilbage, beslutningsmagten tilbage og forestillingsevnen tilbage for, hvordan en mangfoldig fremtid kan tegnes. Så kan tæppet gå op og et nyt samfund træde ind.