Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
15. januar. 2021

God bedring, Vanopslagh. I modsætning til syge på jobcentrene, har du gode udsigter!

Stress er en ærlig sag. Men de mange stressramte politikere burde overveje, om ikke resten af befolkningen fortjener samme pause som dem selv?

Alex Vanopslagh (LA) har sygemeldt sig med stress. Hver fjerde folketingspolitiker har oplevet at have stress, viser undersøgelse. Illustration: Anton Moss / Solidaritet. Billeder fra Wiki Commons

Stress er en ærlig sag, som kan ramme enhver. Men de mange stressramte politikere burde overveje, om ikke resten af befolkningen fortjener samme vilkår som dem selv?

Solidaritets leder er udtryk for redaktionens holdning.

Har du lyst til at besvare dette eller et andet indlæg bragt på siden? Så skriv en Replik til Solidaritet


Af Morten Hammeken

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh meddelte onsdag, at han ville gå kraftigt ned i gear, efter at være blevet ramt af stress. Det er hverken første eller sidste gang en folketingspolitiker er gået ned med stress-flaget. Et flag, der ikke har nogen partifarve. Enhedslistens Eva Flyvholm sygemeldte sig i december måned, og Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsens tog for lidt over et år siden en pause på 10 måneder, efter at være ramt af stress og depression. Ja, faktisk er stress så udbredt på Christiansborg, at fire ud af ti folketingspolitikere ifølge en undersøgelse fra A4 Medier har været ramt af stress.

Når Vanopslaghs stress-sygemelding er interessant at dvæle ved, er det derfor ikke fordi den er noget særligt, men snarere på grund af den hånlige reaktion, nyheden blev mødt med på de sociale medier. De mange skadefro kommentarer og leende emojis blev for meget for blandt andet SF’s Carl Valentin, der tog sin politikerkollega i forsvar på sin Facebook-profil: “Fuck ufølsomme idioter – og god bedring, Alex.” lød den opmuntrende besked.

For en offentlig person som Vanopslagh, kan det at udvise et sådant ‘svaghedstegn’ hurtigt blive blod i hajfyldte vande, når det kommer til den hårde debatstil på internettet. Og Vanopslagh har da også klogeligt valgt at skærme sig selv: “Jeg håber på forståelse for, at jeg ikke ønsker at stille op til interviews om min situation på nuværende tidspunkt”.

Det har jeg fuld forståelse for. Men jeg forstår også fuldt ud, hvorfor reaktionen mod ham og andre politikere, der trækker stikket, kan være så voldsom. Når Alex Vanopslagh bliver ramt af stress, kan han nemlig tage sig al den tid, han har brug for til at komme sig. Ifølge Folketingets bestemmelser om orlov for folketingsmedlemmer, “forlanges der ikke nogen egentlig dokumentation for rigtigheden af begrundelsen”, og der er ligeledes heller ikke “tidsmæssige begrænsninger for orloven”.

Bliver du syg på Christiansborg, åbner velfærdens skattekiste sig på vid gab. Den gavmildhed står i skarp kontrast til den barske virkelighed uden for Borgens mure. Her oplever sygemeldte personer, der er tilknyttet et jobcenter, at de faktisk bliver mere syge af at være i systemet. Og for dem er der ikke noget, der hedder “forståelse for privatliv”. Ifølge Psykiatrifondens rapport oplever halvdelen af de sygdomsramte, at specialisterklæringer fra for eksempel psykologer bliver ignoreret. Er du ledig og stresset som almindelig borger, er der altså ikke noget med at tage dig tid til at blive rask. Så skal du tage dig sammen og møde op til ugentlig kontrol. Og hvis du er arbejdsløs, er du i øvrigt nok bare en forkælet type, der nægter at tage andet end sit drømmejob, sådan som Vanopslagh konstaterede det i en JP-kronik forrige år.

“Den vrede, der kommer til udtryk i grinende emojis og hånlige kommentarer, handler ikke om mennesket Alex Vanopslagh, men om det arbejdsmarkedssystem, politikerne trækker ned over hovedet på alle andre end dem selv.”

Reglerne for sygeorlov er bare endnu et eksempel på, at den danske politikerklasse lever efter et helt andet sæt spilleregler end resten af befolkningen, for hvem sygdom risikerer at afspore hele deres liv. Og skulle den stressramte formand ryge ud af Folketinget efter næste valg, behøver han heller ikke møde op med hatten i hånden på et jobcenter. I stedet kan han hæve en løn på knap 57.000 om måneden i op til to år efter, uden at skulle dokumentere en febrilsk jobsøgning på ugentlig basis. Den vrede, der kommer til udtryk i grinende emojis og hånlige kommentarer, handler ikke om mennesket Alex Vanopslagh, men om det arbejdsmarkedssystem, politikerne trækker ned over hovedet på alle andre end dem selv. Politikerleden kommer også i den her sammenhæng af afmagt: Gid du dog bare for en kort bemærkning kunne mærke, hvordan det var at være i vores sko!

Uanset hvor uenig jeg end måtte være med Vanopslagh politisk, håber jeg sådan set han bliver rask igen hurtigst muligt. Og selv om man kunne påpege, at Vanopslagh har været med til at fostre den hånekultur, der nu får afløb mod ham selv i kommentarsporene – som da han gjorde grin med Mette Frederiksens minktårer – er der ikke nogen grund til at spotte en syg mand.

“Jeg har været overrasket over, hvor indgribende stress kan være”, skriver den unge LA-formand i sit opslag. Helt rigtigt, Alex – stress kan knuse selv den stærkeste liberale hanløve! Hvor ville det være fantastisk, hvis de mange politikere, der rammes af folkesygdommen stress, kunne tage netop den erkendelse skridtet videre end deres egen næsetip, og kunne udstrække den til også at ændre vilkårene for de tusinder, der lider under det danske jobcenter-system.

Jeg tror ikke på spøgelser som dem, der besøger Ebenezer Scrooge i Charles Dickens’ klassiker ‘Et Juleeventyr’. Men hvis Vanopslagh og de andre stressede politikere alligevel skulle have besøg af nogle ånder – eller blot noget eftertænksomhed og selvindsigt – under deres egne stress-sygemeldinger, ville det være kærkomment, om de ligesom Scrooge kiggede med nye øjne på tingene bagefter. Dem, der i årevis har lidt under et uretfærdigt, stressfremkaldende system i de danske jobcentre har også brug for ro og støtte til at komme sig. God bedring herfra.


Om skribenten

Morten Hammeken

Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og Europastudier. Redaktør på Verdenspressen og tidligere ansvarshavende redaktør på Solidaritet (2019 - 2023). Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER