Godt råd fra advokat: Overdrag aldrig beviser, hvis du anklager politiet for vold

Nogle historier kan gå under radaren, hvis de kommer fra et lille medie. Det ved vi alt om her på Solidaritet. En af de historier, er et interview med advokaten Claus Bonnez, som har mange års erfaring med at føre sager mod politiet.

For et par uger siden gav han et interview til K-news, der er et nyhedsmedie henvendt til advokatbranchen. Her forklarer han, hvorfor det er svært at vinde en sag over politiet, hvis man anklager dem for vold.

“Hvis folk har optaget en video af noget, der sker, og de så klager og vedlægger videoen som bevis, så bliver videoen sendt til politifolkene og deres advokater, inden politifolkene udtaler sig,” siger han og fortsætter:

“Det gør man eksempelvis ikke i England, for man vil ikke have, at de skal kunne sidde og indrette deres forklaring i forhold til sagsbevis. Men det gør man jo så i Danmark, og det giver ingen mening.”

820 klager blev til 15 sager

I 2021 var der 820 klager over politiet, som gik til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Men kun 15 af sagerne førte til kritik mod politiet, ifølge DR. Sagerne ender dog yderst sjældent med en dom til de betjente, som står anklaget, forklarer Claus Bonnez, der altid anbefaler, at man holder bevismaterialet tilbage.

Det har han også gjort i Vejle-sagen, hvor en familie har oplevet at blive chikaneret af Sydøstjyllands Politi. Det er en sag, som er blevet beskrevet detaljeret af Politiken.

Familien har fra starten noteret, hver gang et medlem af familien har været udsat for chikane af politiet. Men de har ikke overdraget bevismateriale til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

”Familien har noteret alle hændelser i et Excel-ark. Der er mere end 60 punkter, og omkring halvdelen af dem kan de dokumentere ved hjælp af videoer, lydoptagelser, billeder og dokumenter fra myndigheder,” skriver Politiken.

Otte falske forklaringer

Ifølge familien har den vedvarende chikane fået familiens 16-årige søn til at løbe hjemmefra, og da artiklen blev publiceret i Politiken, havde familien ikke set ham i fem måneder.         

Sagen skal for retten i løbet af 2023. Claus Bonnez, der er familiens advokat, vurderer, at sagen er kommet så langt, fordi familien ikke har overdraget bevismaterialet, så politiet har kunnet indrette sine forklaringer. Det har, ifølge Claus Bonnez, ført til otte falske forklaringer fra politiet, fordi familien ved hjælp af videoer kan dokumentere, at der er sket noget andet, end politiet har fortalt.

K-news har henvendt sig til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som har svaret skriftligt på henvendelsen.

Her oplyser DUP blandt andet, at politipersonale har samme rettigheder som andre anklagede parter, og derfor har ret til at gøre sig bekendt med den klage eller anmeldelse, der er indgivet overfor dem.