‘Græsrodsnetværket’ – nyt initiativ i Enhedslisten
En række aktivister i Enhedslisten er gået sammen i ‘Græsrodsnetværket’. De ønsker at samle medlemmer, der vil løse nogle af de udfordringer, partiet ifølge stifterne har med demokrati og politisk kurs. Medstifter Lise Baastrup forklarer her idéen bag oprettelsen.
Af Lise Baastrup, Græsrodsnetværket
Enhedslisten har problemer med såvel den politiske linje som det interne demokrati. De to ting er naturligvis gensidigt tæt forbundne. Partiets politik tager i stigende grad udgangspunkt i det parlamentariske arbejde og de kompromisser, man kan komme igennem med der.
Partiet begrænser sigtil ”det muliges kunst” – og træffer ind i mellem også beslutninger, der er i modstrid med både partiprogrammet og de vedtagelser, som bliver truffet på årsmødet. Det er grundlæggende set et brud på de demokratiske regler. En række af de kompromisser, som Enhedslisten har deltaget i de seneste år – både nationalt, regionalt og lokalt – har for eksempel brudt fundamentalt med årsmødevedtagelsen om ikke at deltage i beslutninger og kompromisser, der medfører forringelser – det være sig på klimaområdet, for sårbare grupper eller almindelige lønmodtagere.
Svigt af græsrodsbevægelserne og demokratiet
Det parlamentariske fokus har også betydet, at vi i Enhedslisten har svigtet de folkelige bevægelser på en række områder, hvor selv samme bevægelser har langt mere vidtgående krav end dem, som Enhedslisten har fremført. Derfor har mange af aktivisterne mistet tiltroen til partiet som deres repræsentant.
Det gælder særligt klimabevægelsen og boligbevægelsen, men også i kampen for sårbare grupper som arbejdsløse, handicappede og syge, samt når det kommer til flygtninge, der i den grad har manglet opbakning. Senest har det vist sig i den manglende støtte til kravet om at tildele folk et automatisk statsborgerskab efter 10 år i Danmark. En del bevægelsesaktive medlemmer har på det seneste forladt partiet.
Det vil ‘græsrodsnetværket’
Helt overordnet vil vi kæmpe for at fastholde og udvikle ELs oprindelige DNA, som et mangfoldigt, kritisk, antikapitalistisk venstrefløjsparti i sin egen ret. Samt at holde partiet fast på den politik og det vedtægtsgrundlag, som er vedtaget på årsmøderne. Dette vil vi gøre på et demokratisk grundlag, ligesom vi vil arbejde for at styrke demokratiet i Enhedslisten.
Det kan sammenfattes i disse tre punkter:
1. Mere basisdemokrati – mindre topstyring
Vi mener, at vi gennem de seneste år har oplevet stærke tendenser til mindre medlemsindflydelse og mere magt til ledelsen, folketingsgruppen og partisekretariatet.
2. Klare politiske markeringer
Disse skal ikke begrænses af, hvad vi kan blive enige med regeringen om. Det er vigtigt, at vores egne principielle holdninger kommunikeres klart ud som vores officielle politik – i medierne og på hjemmesiden. Dette udelukker ikke parlamentariske kompromisser – bare de overholder vores vedtagne principper.
3. Opprioritering af bevægelsesarbejdet
Det udenomsparlamentariske, støtte til bevægelser og samarbejde mellem parti og bevægelser har altid været en del af vores selvforståelse. Vi er et parlamentarisk talerør for bevægelser. Enhedslisten skal fortsat være bevægelsernes parti, og vi skal opmuntre medlemmerne til at være aktive i bevægelserne.
Er du enig i ovenstående og de tre hovedpunkter, er du velkommen til at være med. Netværket bygger ikke på et overordnet strategisk eller teoretisk grundlag, men på ønsket om at fastholde Enhedslistens oprindelige kerneværdier. Vi kæmper for en Enhedsliste, hvor der er plads til den mangfoldighed af politiske nuancer, som altid har været Enhedslistens styrke.
Derudover er der mange af partiets medlemmer, der oplever, at en række demokratiske principper nu er under angreb. Det gælder for eksempel forslaget om, at partiet begynder at afholde urafstemninger for at vælge medlemmer til hovedbestyrelsen – i stedet for at vælge disse medlemmer på årsmøderne. Det vil utvivlsomt favorisere de mere kendte ansigter i partiet, som optræder jævnligt i medierne, og som gennem deres større platform vil kunne diktere valgene i højere grad.
Det samme kan siges om rotationsprincippet, der er truet af at blive udvandet. Hvis det gennemføres, vil magten blive totalt centreret i Folketingsgruppen, dennes udpegede hovedbestyrelse, samt de ansatte i partiapparatet – helt og aldeles uden for årsmødets demokratiske kontrol. Vores muligheder for at tage en intern politisk debat i vores medlemsblad (bladet Rød+Grøn, red.) er desuden blevet gradvist afviklet. Vi må kræve, at den interne politiske debat igen har mulighed for at komme til orde i alle interne medier, også i Rød+Grøn.
Den nuværende kurs skal ændres
På baggrund af ovenstående udvikling, er det vigtigt at aktivere alle de medlemmer af partiet, der ønsker, at Enhedslisten skal leve op til sit oprindelige DNA: Nemlig et principprogram som et socialistisk, antikapitalistisk parti, hvor medlemsdemokratiet bliver bevaret og overholdt. På sigt må det også gerne blive udbygget.
Socialistisk politik skal udvikles på baggrund af medlemmernes aktive deltagelse i bevægelser, og gennem medlemmernes erfaringer fra deres arbejdspladser og daglige liv. Afdelinger og udvalg skal bidrage og høres, hvorefter politikken skal vedtagelse på årsmødet – ikke bag medlemmernes ryg, som et pressestunt i Information.
En politikudvikling og et demokrati, der virker “nedefra og op” vil forhåbentlig betyde, at aktive medlemmer bliver i partiet. Måske kan det også få andre til at vende tilbage til partiet. Lad os arbejde for, at alle aktive socialister udvikler Enhedslisten til at blive dét parti, der viser en brugbar vej mod et fundamentalt anderledes samfund. Et socialistisk samfund.
Til kamp for kerneværdier
Der har været udbredt utilfredshed med den nuværende politiske linje. Det kom blandt andet til udtryk ved, at kun 60 % af deltagerne på sidste årsmøde stemte for hovedbestyrelsens beretning. Forslaget om at give ret til statsborgerskab efter 10 år i Danmark faldt med kun 3 stemmer (antallet af delegerede til partiets årsmøder er omkring 400 personer, red.). Inden årsmødet havde lokale organiseringer desuden lavet kampagner.
På den baggrund er der nu dannet et ‘græsrodsnetværk’, som er åbent for alle medlemmer af Enhedslisten, der kan tilslutte sig det foreløbigt vedtagne Grundlag.
Vi er et landsdækkende samtalenetværk, der forsøger at fastholde partiets kerneværdier, sådan som de bliver beskrevet i vores grundlag. Vi er et åbent netværk for alle Enhedslisten-medlemmer, der kan tilslutte sig dette grundlag. Vi håber det giver lyst til, at aktive medlemmer, som er utilfredse med den nuværende parlamentariske linje, vil blive i partiet, og vil være med til at fastholde vores kerneværdier.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)