Her er 5 ting, som er værd at vide om medejerskab

At de ansatte skal eje deres egen arbejdsplads har fået medvind på venstrefløjen. Solidaritet har taget en snak om emnet med Andreas Pinstrup Jørgensen, som er direktør for Demokratisk Erhverv og har udgivet bogen ‘Medejer.’ 

Af Alex Arash Sand Kalaee og Markus Christian Hansen

1. Hvad er medejerskab overhovedet? 

Helt grundlæggende handler medejerskab om, at virksomheder ejes af de mennesker, der arbejder i dem. Det er forskelligt, hvor meget af virksomheden medarbejderne ejer. I kooperativer ejes hele virksomheden af medarbejderne, og hver person har en stemme, mens virksomheder med aktieprogrammer til medarbejdere nøjes med, at deres ansatte modtager en del af virksomhedens profit.

Der findes derudover forskellige andre organisationer, der har en demokratisk opbygning, som minder om den, Demokratisk Erhverv ønsker at få indført på arbejdspladsen. Andelsbevægelsen er nok det mest kendte eksempel herpå.

På den måde får arbejderne, ifølge Pinstrup Jørgensen, større kontrol over “kapitalapparatet”, da de vil få en demokratisk medindflydelse på virksomhedens ledelse. Dette skulle også kunne tilvejebringe en nedsættelse af den økonomiske ulighed, som især den franske økonom Thomas Piketty for nyligt har dokumenteret i sit arbejde.

2. Hvorfor er medejerskab en god idé?

Ifølge Pinstrup Jørgensen er der flere fordele ved medarbejderejede virksomheder. For det første er der et spørgsmål om, hvor stærk den individuelle virksomhed står som økonomisk aktør; og for det andet er der spørgsmålet om det individuelle menneskes glæde i arbejdslivet. Ved at gøre op med de “autoritære impulser” på arbejdspladsen, vil vi få gladere mennesker og medarbejdere, mener han. ”Men”, tilføjer han, “de medarbejderejede virksomheder har også vist sig at være både mere robuste og konkurrencedygtige end traditionelle virksomheder”.

3. Hvad bliver medejerskab kritiseret for?

Et ofte rejst spørgsmål er forholdet mellem fagbevægelsen og de medarbejderstyrede virksomheder. Vil fagforeningen som interesseorganisation for arbejderne ikke blive udspillet, hvis arbejderne bliver deres egne chefer? Dermed er der en risiko for, at venstrefløjen mister et af sit vigtigste progressive værktøjer. Pinstrup Jörgensen affejer dog denne kritik med henvisning til, at fagforeninger varetager nogle andre interesser end arbejdspladsen selv. Fagforeningen repræsenterer den enkelte medarbejder som individ, hvor virksomheden repræsenterer sine egne kollektive interesser. Dermed kan fagforeningen træde ind, hvis individets rettigheder bliver tromlet af det arbejdskollektiv, som vedkommende indgår i. Så fagforeningerne vil stadig være til stede i et samfund med medarbejderejede virksomheder.

4. Hvad er den største udfordring for medejerskab lige nu?

Ifølge Pinstrup Jørgensen er en af de store udfordringer for oprettelsen af demokratiske virksomheder en manglende institutionel struktur. Det er ganske vist muligt at oprette en medarbejderejet virksomhed, men de facto er det meget svært, da der f.eks. i SKAT stort set ikke findes nogle afdelinger eller individer, som har erfaring med dem. Også de erhvervsorganisationer der findes i civilsamfundet er oftest ude af stand til at hjælpe aspirerende virksomhedsstiftere, der ønsker at oprette en medarbejderejet virksomhed.

5. Handler medejerskab om reform eller revolution?

Demokratisk Erhvervs mål er reformistisk. “Helt konkret er det jo ikke en voldsom forandring af den situation, som man var i før,” siger Pinstrup Jørgensen. “Det der sker i en medarbejderejet virksomhed er, at de ansatte vil få det samme eller lidt mere i lønningsposen og så være medejere af virksomheden”.

Derudover bliver det økonomiske argument ofte fremhævet som en vigtig fordel ved de medarbejderejede virksomheder – ja, undertitlen på Pinstrup Jørgensens nye bog er sågar “Kunsten at overhale konkurrenter gennem demokratisk ejerskab”. Der er altså ikke tale om et anti-kapitalistisk projekt.

Men er mange af de problemer som Demokratisk Erhverv fremhæver ved det nuværende økonomiske system ikke nærmere grundfæstet i behovet for at konkurrere på markedet via profit?

Hertil siger Pinstrup Jørgensen, at der i hans optik nok ikke umiddelbart er noget alternativ til en kapitalistisk økonomi, at markedet generelt har vist sig at være effektivt til at skabe rigdom og til at levere produkter til forbrugerne. I realiteten, mener han, at virksomheder godt kan sameksistere uden at gå under. Selvom han indrømmer, at der er fejl i markedet, så kan disse afhjælpes via statslig regulering.