Verdens højeste vindmøller ud for det nordlige Wales rager 195 meter op over havets overflade. Nu vil den danske regering også give tilladelse til land-vindmøller på over 150 meter herhjemme. Foto: Wiki Commons
7 min. læsetid

Vindmøller på over 150 meter i højden – også på land – skal hjælp den vedvarende energi, men lokale beboere frygter de nye, højere møller. »Vi vil gerne have vindmøller – men de skal ud på havet,« lyder det fra formand for borgerliste i Nordvestjylland.


Af Kim Kristensen

Regeringen fjerner nu loftet over højden på landvindmøller. Det sker efter, at et enigt Folketing i forbindelse med den seneste energiaftale besluttede at give kommunerne lov til at opføre mere »tidssvarende« vindmøller.

»Regeringen har hævet ambitionerne for klimaet til et hidtil uset niveau og påtaget sig det internationale lederskab for den grønne omstilling,« siger erhvervsminister Simon Kollerup (S). »Det betyder også, at vi må sikre de mest optimale rammer for at udbygge med vedvarende vindenergi. På sigt bliver der færre, men større og mere effektive vindmøller«.

Selv om kommunerne fremover kan tillade opstilling af vindmøller på over 150 meter – i dag må kun forsøgsvindmøller være højere end dette loft – er planen nemlig, at de højere vindmøller skal gå hånd i hånd med færre af slagsen.

Af aftalen fra 2018 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance fremgår det, at antallet af landvindmøller skal halveres i aftaleperioden og årene efter. I stedet skal der opstilles flere vindmøller på havet, så antallet af landvindmøller reduceres fra de nuværende 4.300 til et loft på 1.850 i 2030.

Huset falder i værdi

Opstillingen af landvindmøller medfører dog allerede i dag et utal af indsigelser og efterfølgende klager vedrørende plangrundlag og miljøvurdering (SMV og VVM), da naboerne til vindmølleprojekter sjældent er glade for dem. En glæde som næppe bliver større, når kommunerne får mulighed for at planlægge endnu højere møller. 

I debattråde på nettet eller læserbreve i lokalaviser er det typisk forringelsen af udsigten i et naturskønt område og angsten, for at ens hus falder i værdi, der går igen. Alene i 2017 førte protester mod vindmølleprojekter i Jylland til, at hele fire projekter blev droppet. Vindmøllerne i de projekter ville ellers have produceret 305 megawatt – og dermed forsyne 200.000 husstande med grøn strøm årligt.

Flere myndigheder, organisationer og borgere advarer da også i deres såkaldte høringssvar mod bare at give los, og gør opmærksom på, at de højere vindmøller får konsekvenser for naboer, natur og landskab.

Selv om Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at vindenergi sammen med sol og geotermisk energi fremover skal udgøre rygraden i den danske energiforsyning, så understreger foreningen, at »højere møller kan have en negativ påvirkning af omgivelserne, herunder natur og landskab, og henviser til, at højere møller bør kalde på en national planlægning«. DN anbefaler, at planlægningen bør ligge i staten, ikke i de enkelte kommuner, på grund af påvirkningen af nationale natur- og landskabs-interesser samt påvirkning over kommunegrænser.

Kommunernes Landsforening (KL) »udtrykker bekymring« for, at det bliver sværere at finde områder til vindmøller, der kan overholde lovgivningen bl.a. det såkaldte afstandskrav, samtidig med at højere møller samlet i færre kommuner betyder, at de enkelte kommuner kan få sværere ved at opfylde egne CO2-mål. Og endelig mener Herning Kommune, at med større møller bliver der tale om tekniske anlæg, som har betydning over kommunegrænser. »Større møller kan skabe øget konflikt mellem kommuner med modsatrettede interesser, herunder landskabelige kontra energipolitiske interesser,« hedder det i kommunens høringssvar.

Enercon E126 er blandt de kraftigste vindmøller i verden. Nu vil den danske regering intensivere produktionen af vindmølleenergi, bl.a. ved at bygge større vindmøller end hidtil.

Manglende borgerindflydelse

Borgerlisten »Dit Jammerbugt« har været og er en af kritikerne af landvindmøller – og ikke mindst den manglende borger-inddragelse og -medindflydelse, når de ofte bliver opstillet. Den nordvestjyske kommune har de senere år været skueplads for ophidsede kampe mellem tilhængere og modstandere af vindmøller på land. Senest har Jammerbugt Kommune hevet en lokal borger i retten for injurier i forbindelse med dennes Facebook-gruppe »Nr. Økse Sø vindmøllepark – nej tak«, der kæmper for at stoppe etableringen af en vindmøllepark i borgerens baghave i Nr. Økse Sø i Han Herred nordvest for Aalborg.

»Vi vil gerne have vindmøller – men de skal ud på havet,« siger Steen Andersen, formand for borgerlisten. »De skal bare ikke stå på land og genere folk. I forvejen er kravet om afstanden fra vindmøllerne og til naboerne for lille, så hvis man laver dem endnu højere, skal afstanden være endnu længere. Så vi er imod, at man nu fjerner loftet over højden, hvis de står på land. Problemet er, at vindmøller støjer og kaster skygge – og så er de, alt efter hvordan man nu ser på det, ikke særligt kønne at se på. Ja, der er endda undersøgelser som afslører, at særligt ældre – som bor tæt på vindmøller – har sværere ved at sove og lettere får depressioner«.

Steen Andersen henviser således til, at et nyligt afsluttet, flerårigt dansk forskningsprojekt om mulige sammenhænge mellem støj fra vindmøller og helbredseffekter netop fandt: »Indikationer på en sammenhæng mellem høje niveauer af udendørs natlig vindmøllestøj og øget risiko for førstegangsindløsning af recepter på sovemedicin og antidepressiva«.

»Sammenhængen var stærkest blandt de ældre,« konkluderer forskerne, som har undersøgt om personer, der er udsat for støj fra vindmøller, har højere risiko for henholdsvis … blodprop i hjertet, slagtilfælde, forhøjet blodtryk, diabetes, depression, søvnforstyrrelser eller negative fødselsudfald i graviditeten.

Ifølge Steen Andersen vil de eksisterende vindmøller – sammen med dem som er godkendt til opstilling – producere strøm til 10 gange forbruget i kommunens husstande.

»Så vi mener, nok er nok,« siger formanden for borgerlisten.

Energiaftalen
Energiaftalen fra juni 2018 mellem alle Folketingets partier skal muliggøre, at vedvarende energi i 2030 helt kan dække danskernes elforbrug, ligesom den daværende VLAK-regerings mål om samlet 50 pct. vedvarende energi i 2030 også nås. Aftalen indeholder blandt andet følgende initiativer:

• Der etableres tre havvindmølleparker på samlet set mindst 2.400 MW frem mod 2030. Det er forventningen, at parkerne vil være markant billigere end tidligere parker.

• Der afsættes 4,2 mia. kr. til udbud, hvor forskellige teknologier som landvindmøller og solceller kan konkurrere om at levere grøn strøm til den laveste pris.

• Afgifter på el og elvarme lempes med godt 2 mia. kr. i 2025 (ekskl. moms).

Minister vil tage hensyn

Erhvervsministeren henviser dog til, at de øvrige regler om planlægning for – og tilladelse til – opstilling af vindmøller forbliver uændrede. Det gælder blandt andet afstand til nabobeboelse – fire gange møllens totalhøjde – og planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller. 

»Selv om vi nu åbner mulighed for større vindmøller på land, er det vigtigt for mig at understrege, at kommunerne fortsat skal tage hensyn til både naboer, landskab og natur,« siger Simon Kollerup. »Ligesom de lokale beboere altid skal høres, inden konkrete planer bliver vedtaget. Vi ændrer heller ikke på hverken afstandskravet til naboer, støjkravene eller naturbeskyttelseslovens regler«.

Det er kommunerne, som står for at planlægge opstillingen af nye landvindmøller. Derudover kan private også få tilskud til at opstille vindmøller på deres egen grund.


Solidaritet er et demokratisk netmedie. Vi er uafhængige af partier og organisationer, selvom vi ikke er politisk neutrale. Solidaritet bringer nyheder, debat og analyser fra Danmark og verden. Her kan du læse den kritiske vinkel, som de andre medier ikke bringer, og det sidste nyt fra de aktivistiske bevægelser. Her kan du være med til at skabe et socialistisk medie.
Følg os på Facebook for daglige opdateringer.