6 min. læsetid

Forældre, der er gået fra hinanden og strides om fælles børn, skal ikke vente i uger eller måneder på at få afklaret samvær, forældremyndighed og barnets bopæl. Det lover social- og indenrigsministeren. Foreningen Far frygter, at overbebyrdede sagsbehandlere finder det bekvemt ikke at tage hensyn til faderen


Af Kim Kristensen

Det var tænkt som en problemknuser for sagerne – inden de ender i familieretten, fordi parterne bare ikke kan blive enige. Men Familieretshuset, som skulle forhindre skilsmissesager i at blive trukket i langdrag, er paradoksalt selv endt med at blive en del af problemet.

Efter kritik af at Familieretshuset ikke overholder de lovbestemte sagsbehandlingsfrister, lover social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) dog nu, at fristen for mødeindkaldelse i forældreansvarssager vil blive overholdt »senest« i november 2019. »Familieretshuset har endvidere oplyst, at det ved modtagelsen af ansøgninger m.v. sikres, at sager af hastende karakter – fx sager med bekymring for børnebortførelse eller overgreb – bliver visiteret uden om sagsbunken og håndteres rettidigt,« skriver Astrid Krag til Folketingets social- og indenrigsudvalg.

Forhåbningerne var ellers store, da Lov om Familieretshuset trådte i kraft den 1. april i år.

Familieretshuset, der erstatter Statsforvaltningen, skulle således forhindre, at flest mulige skilsmissesager endte i den anden del af det nye familieretlige system, familieretten, som er en ny enhed i hver byret.

Bag loven stod for en gangs skyld alle Folketingets partier, og daværende socialminister Mai Mercado (K) kaldte det et nyt system, der »vil gøre en svær situation mindre svær for tusindvis af børn og forældre, og det skal vi være stolte af«.

Frist på 10 dage

Undervejs i skilsmissesager står far og mor nemlig ofte på hver sin side og hiver i barnet, og det var også derfor, at Folketinget indførte en frist på 10 dage – fra Familieretshuset modtager en sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær, og til forældrene får en mødeindkaldelse.

Men siden starten i april har børneværelser stået tomme rundt omkring i landet, mens skilsmisseforældre utålmodigt har tjekket deres e-Boks. Igen og igen. Ængstelige efter at høre nyt om, hvornår de igen kan gøre sig håb om at se deres børn.

I stedet har forældrene måttet vente i op til 14 uger. Det betyder, at nogle – når de lægger ventetiden fra det tidligere system oven i – har ventet et halvt år på en løsning af deres skilsmissekonflikter.

Ifølge social- og indenrigsministeren har hendes forgænger på posten »undervurderet« opgaven med at få det nye system til at fungere. Nye opgaver og arbejdsgange har resulteret i, at tidsforbruget per sag er steget – med det måske forventelige slutresultat, at der er kommet sagspukler og forlængede svartider. Men nu er der iværksat en såkaldt handleplan som indebærer, at de kontorer i Familieretshuset – som varetager visitation af sager og mødeindkaldelser – opnormeres, både via rekrutteringer og midlertidig rokering af ressourcer fra andre områder af Familieretshuset. Hvilket ifølge Astrid Krag altså skulle have løst problemet senest til november.

»Den vigtigste opgave for Familieretshuset er at få børnene så skånsomt igennem forløbet som muligt,« understreger Astrid Krag. »For at det skal lykkes, er det helt centralt, at familierne ikke skal vente mange uger på at blive indkaldt til et møde. De lovbestemte frister skal naturligvis overholdes«.

Familieretshuset behandler mange forskellige sager, “som handler om familien i bred forstand”. Det var tiltænkt at skulle forhindre skilsmissesager i at blive trukket i langdrag, men har nu vist sig i stedet at skabe en række problemer.

Foreningen Far frygter for fædrene

Dansk Folkepartis socialordfører, Karina Adsbøl, mener dog ikke, at forældrene kan vente indtil november på, at loven bliver overholdt. Det haster med at få bragt tingene i orden.

»Der er flere elementer i det,« siger socialordføreren. »Den første del er, at vi har lavet en lovgivning, og den skal overholdes. Og den anden del er, at det går ud over familierne med den lange sagsbehandlingstid. Derfor forventer jeg, at ministeren følger det nøje, og melder tilbage til aftalepartierne så snart der er styr på det og senest i oktober«.

Jesper Lohse, landsformand for Foreningen Far, har »forståelse« for, at en større reform kan forårsage længere sagsbehandlingstider i starten. Også selv om det ikke bør ske! Men når det er sagt, understreger også han, at situationen er alvorlig. Foreningen får hele tiden meldinger om forældre, der ender som nummer 50 i telefonkøen og ender med at give op – eller ikke bliver ringet op af en børnesagkyndig, selv om det er aftalt.

»Det mest alvorlige for børnene og fædrene er at helt almindelige familier kan vente i månedsvis uden kontakt og uden grund,« siger Jesper Lohse. »Vi ved at presset sagsbehandling markant går ud over børn og fædrene. Rigtig mange fædre og børn mister aktuelt kontakt til hinanden i sager, som ikke kan betragtes korrekt behandlet. Skal der træffes hurtige afgørelser på grund af presset sagsbehandling, er det nemmest at afskrive far – og det sker. Det kan man jo næsten bortforklare. Vi ser mange sager aktuelt både med danske, men også specielt med udenlandske fædre, hvor en påstand om psykisk vold – som ikke har gang på jord, og som i stedet skyldes moderen – medfører at børnene mister kontakt til den gode far og forælder. Det er alt for nemt at snyde systemet, og situationen forværres af et presset system«.

Sidste år var der 14.936 skilsmisser i Danmark.


Familieretshuset
Den nye administrative myndighed Familieretshuset er indgangen til skilsmissesystemet, og det er her, alle sager bliver screenet og på den baggrund visiteret til det rigtige sagsforløb. Sagerne screenes, så den enkelte families behov mødes på den rigtige måde. Sagerne fordeles på følgende tre spor:


• Aftaleregistrering – enkle sager, hvor parterne er enige og blot har behov for at få fx en separations- eller skilsmissebevilling eller registreret en aftale om forældremyndighed. Familieretshuset registrerer aftalen eller udsteder bevillingen


• Familiemægling – mindre enkle sager, hvor parterne ikke er enige. Familieretshuset behandler sagen og tilbyder parterne rådgivning og konflikthåndtering med henblik på, at parterne finder en løsning


• Familieretlig udredning – komplekse sager på grund af de risiko¬faktorer, som familien er påvirket af, fx et højt konfliktniveau mellem forældrene kombineret med vold, misbrug, psykisk sygdom og socialt udsathed



Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har bl.a. skrevet bogen “Bare kald mig Lene” om Lene Espersen.