KZ-lejren Auschwitz, hvor Primo Levi som en af de få overlevede at være indsat. Foto: Lorenzoclick via Flickr.
6 min. læsetid

Morten Ranum har set teaterstykket “Hvis dette er et Menneske”. Han kalder det “en spartansk og stram fremstilling af Primo Levis oplevelser som koncentrationsfange i en af Nazi-Tysklands rædselslejre under 2.verdenskrig”. Under forestillingen sidder man ifølge Ranum med en “ubehagelig fornemmelse af, at denne umenneskelighed virker alarmerende velkendt”.


Af Morten Ranum

Den italienske kemiker og jøde Primo Levi sad i koncentrationslejren Auschwitz fra vinteren 1944 til krigens slutning i 1945. Han skrev senere flere bøger om sit ophold i lejren, hvor den første ”Hvis dette er et menneske” blev udgivet i 1947. Levi skrev sine bøger for at dokumentere, hvad som skete, således at vi ville huske, og det aldrig ville ske igen.

Vidnesbyrd om det værst tænkelige

Primo Levi’s tekst er som en skærende, nøgtern og beskrivende kniv. Umiddelbart kan den virke kynisk og brutal, fordi vi kender dens rædselsfulde kontekst, men den er blot neutral og registrerende. Netop derfor er det hele så gruopvækkende forfærdeligt og uudholdeligt. Vi glemme aldrig, hvor vi befinder os.
Det er den tekst, som Jens Albinus har læst grundigt igennem mange år, igen og igen. Den er blevet skåret, klippet og sat sammen til en monologisk forestilling af en times varighed. Albinus er alene på scenen med en meget minimalistisk scenografi; udover Albinus som krop og stemme, er der kun en stol, en kande med vand og et glas på gulvet.

Det meste af forestillingen er Albinus placeret i en lyskegle forrest på scenegulvet tæt på publikum, hvor han helt konsekvent følger Levi’s nøgterne stil. Nogle få gange træder Albinus tilbage i scenerummet og sætter sig på stolen og drikker flere glas vand hurtigt efter hinanden, mens han fortsætter i teksten, men her bryder han den nøgterne stil og begynder at spille teksten med et mere svulstigt temperament.

File:Pimo Levi al Premio Strega.JPG
Primo Levi (th.) i selskab med Francesca Sanvitale, ved uddelingen af Strega-prisen i 1967. Foto: Wiki Commons

Det er svært at forstå om vandet er en del af forestillingen, eller om det er nødvendigt væde til Albinus’ hals. Hvis vandet er en del af forestilling, virker det som en malplaceret kommentar til teksten, fordi Levi og hans medfanger i lejren netop ikke har adgang til drikkeligt vand.
Albinus sætter sig lidt mellem to stole. På den ene side vil forestillingen ikke bygge noget ovenpå Levi’s tekst, men kun lægge krop og stemme til ordene. Men på den anden side spiller Albinus alligevel et temperament ind over teksten, uden at tilføje særlig meget. Jeg ville have foretrukket Jens Albinus siddende og læse op fra teksten med sin meget sprøde stemme, som passer virkelig godt til Levi’s tekst, fordi det nemlig især er Albinus’ stemme, der bærer forestillingen. Hans stemme er tydeligvis helt tæt inde i Levi’s ord, og det er efter forestillingen også en meget bevæget og skrøbelig, næsten gennemsigtig Jens Albinus der møder publikums applaus – ikke fordi han vil, men det skal han, som det hører sig til efter en hvilken som helst teaterforestilling.


Historisk erfaring som nyttig idiot

De danske oversættelser af Primo Levi’s tre bøger om Holocaust er samlet i en tyk sort bog med titlen ”Vidnesbyrd”. Den består af den nu teateraktuelle ”Hvis dette er et mennesket”, derudover af ”Tøbruddet” og ”De druknede og de frelste”. Sidstnævnte udgivet året før Levi’s død efter et fald ned ad trapperne i huset, hvor han boede. Officielt opfattes dødsårsagen som selvmord, men måske var det et uheld. Der er andre kendte holocaust ofre, som senere i deres liv har valgt at begå selvmord, heriblandt digteren Paul Celan, hvis seneste oversættelse til dansk er digtsamlingen Sort Mælk (2015).

Igennem Levi’s liv udvikler der sig en desillusion, som kan illustreres ved han svigtende tiltro til menneskets erfaring. I 1958 ved genudgivelsen af ”Hvis dette er et menneske” i USA med titlen ”Survival in Auschwitz” konstaterer han: ”If there is one thing sure in this world, it is certainly this that it will not happen to us a second time”. Nogle årtier senere, året før sin død, reviderede han sit håb, og måske indser han også, at hans vidnesbyrd havde vist sig ikke at bære frugt. I 1986 ved udgivelsen af ”De druknede og de frelste” siger Primo Levi: ”It happened therefor it can happen again: this is the core of what we have to say. It can happen, and it can happen everywhere”.

I disse dage markeres 25-året for folkemordet I Rwanda, og derfor må vi sige, at Levi desværre fik ret, ikke kun i Rwanda, men adskillige andre steder. Hvis jeg ikke tager meget fejl, så er det nok igen ved at ske et sted i verden. Præcis som før er det internationale samfund ligeglad.

“Primo Levis vidnesbyrd om Auschwitz får krop og stemme”, lyder det på teaterets hjemmeside. Foto: Husets Teater ©

Optimistisk alvor på Halmtorvet

Det er måske ikke tilfældigt, at Jens Albinus fokuserer tidligt i Primo Levi’s forfatterskab, hvor der stadigvæk er en slags håb om, at vi kan forhindre historiens gentagelse ved at aflægge vidnesbyrd. Publikum sidder med den fornemmelse, at det ikke kun handler om Holocaust dengang under krigen, men også om det der foregår i verden lige nu – med flygtninge og migration. Albinus aflægger vidnesbyrd og får os til at tænke over, hvordan vi behandler andre mennesker. Måske som et ønske om at undgå Levi’s dom:

”I som lever i sikkerhed, i jeres varme huse, I der finder når I kommer hjem om aftenen, varm mad og venlige ansigter: Tænk over om dette er et menneske Som arbejder i mudder Som ikke kender til fred Som slås for en bid brød Som dør på grund af et ja eller et nej. Tænk over om dette er en kvinde Uden hår og uden navn Uden styrke til at mindes Med tomme øjne og et goldt skød Som en frø om vinteren. Tænk over at dette er sket: Jeg overantvorder jer disse ord. Lad dem mejsle sig ind i jeres hjerter, hjemme så vel som ude. Når I går i seng, når I står op. Gentag dem for jeres børn. Eller måtte jeres huse falde sammen, Sygdom ramme jer, Og børnene vende sig fra jer. Primo Levi: Hvis dette er et menneske

Hvad er et menneske?
Instrueret af Jens Albinus

Forestillingen kører på Huset Teater 30.marts-13.april, 1-15.maj samt 23-25.maj. Spilletiderne er tirsdag-fredag kl.20 og lørdag kl.17

Læs mere på teaterets hjemmeside, hvor der også kan købes billetter.

Morten Ranum er digter og forfatter. Han skriver anmeldelser af kunst og kultur, laver interviews med kunstnere og har særligt fokus på sociale og kulturelle forhold i det østlige og sydlige Afrika. Han har tidligere boet i Uganda og opholder sig for tiden 3-4 måneder om året i Sydafrika.