Hvad er omsorg for dine medmennesker værd? Anmeldelse af Emma Holten: “Underskud”

Jeg starter med konklusionen i denne boganmeldelse. Hvis du ikke har fået købt eller lånt og læst Emma Holtens nye bog ”Underskud”, der udkom 2. maj, så er det bestemt på tide.

Med bogen udfordrer Holten en stor del af de offentlige og politiske diskussioner i Danmark om velfærdsstatens udvikling. Bogens største bidrag er, at den er med til at give et tiltrængt skub til, hvordan man omtænker temaer som pension, sundhedspolitik og socialpolitik. Som Emma Holten selv formulerer det: ”Folk har altid sagt, at tingene ikke kunne være anderledes. Og det har altid været forkert”.

Den økonomiske værdi af omsorg

Holtens hovedbudskab er, at vi som samfund ikke anerkender værdien af ”omsorg”, hvilket her forstås meget bredt. Det har betydning for de mennesker, der yder ”omsorgsarbejde” både professionelt og i private relationer – og for hvordan vi som samfund bruger vores penge. Det er dét budskab, der har fået flere af landets førende økonomer op af stolene i talrige artikler.

Mere konkret argumenterer Emma Holten for, at konsekvenserne af den manglende anerkendelse af ”omsorg” ses i flere af samfundets arenaer. Eksempelvis ved at sygeplejersker får mindre i løn, end de burde. Ved at medarbejdere, der er vigtige for sammenhængen på deres arbejdsplads, og f.eks. er med til at skabe trivsel og fællesskab, ikke anerkendes for dette af ledelsen.

Og som en central pointe: Det er sværere for politikerne at kæmpe for investeringer i reduceret arbejdstid eller øgede bevillinger til sundhedsvæsenet, fordi Finansministeriets regnemodeller alene ser investeringer i sundhed som en udgift. Modellerne har ikke blik for, at investeringer i sundhed betyder, at mennesker kommer hurtigere tilbage på arbejde efter sygdom.

Hvor går grænserne for omsorg?

Holtens kritik af den traditionelle økonomiske tænknings manglende blik for værdien af omsorg er bogens hovedbudskab. Det er samtidig bogens stærkeste budskab og dét, som har været genstand for debatten om bogen.

Desværre mudres hovedbudskabet af, at bogen undertiden taber fokus og sporer ud til at inkludere kritik af nedskæringer på humanistiske uddannelser eller den manglende anerkendelse – fra ledelsens side – af værdien af Holtens veninde som en god kollega på en konkret arbejdsplads. 

Flere kapitler i bogen bruges også på at gå i rette med filosoffer og tænkere, der historisk set har været vigtige, men som ingen praktisk betydning har for de økonomiske regnemodeller i dag.

Og når vi nu er i det kritiske hjørne, kan man også diskutere – ud fra et solidarisk perspektiv – hvor grænsen for omsorg går. Ja, SOSU-medarbejdernes indsats på plejehjem er vigtig og bør belønnes, men udfører de lavtlønnede logistikmedarbejdere, der bringer mad og medicin rundt i samfundet, ikke også vigtige opgaver, der bør anerkendes og belønnes? Her ligger der spændende diskussioner forude, og Holtens bog mangler en nærmere afgrænsning af, hvad omsorg egentlig er.

Finansministeriets regnemodeller

Men tilbage til Holtens hovedpointe om, ”al politik ikke er lige”, og at den officielle måde at regne på i Finansministeriet og de øvrige ministeriers økonomiske afdelinger betyder, at det er lettere at finansiere tiltag, der sænker skatter og afgifter end investeringer i offentlig velfærd. For eksempel flere pædagoger.

Det mest håndfaste bevis er nedenstående tabel, Holten har taget med i bogen. Tabellen stammer fra et svar, den daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) gav folketingsmedlem Peter Hummelgaard (S) tilbage i 2016.

Eksemplet viser, at det er let for regnemaskinen at udregne konsekvenserne af at sænke skatten, men maskinen kan ikke med samme selvsikkerhed give et svar på de negative konsekvenser af eksempelvis at skære milliarder på sundhedsbudgettet.

Vrede økonomer

Som nævnt har flere af landets førende økonomer fået pulsen op efter at have læst bogen. Blandt andet overvismand Carl-Johan Dalgaard, der ”fik lyst til at kaste Emma Holtens bog ud af vinduet”.

Både Dalgaard og KU-økonomen Jeppe Druedal anerkender, at det kan diskuteres, om økonomien i dag er god nok til at indregne de ”dynamiske effekter” af offentlige investeringer. Som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tidligere har konkluderet:

”De økonomiske ministerier har i de sidste 15-20 år haft lommeregnere, som kan beregne dynamiske effekter af ændringer i skatterne eller overførselsindkomsterne. Ministerierne har derimod ikke beregnet dynamiske effekter af de penge, vi bruger i den offentlige sektor, fx på sundhedsområdet.”

Det er altså langt fra en ny kritik, Emma Holten kommer med. Og desværre forholder bogen sig ikke til, hvorfor det kan være svært at udregne, hvad effekten bliver af at ansætte flere pædagoger i daginstitutionerne. Det er bogens svageste punkt. Der problematiseres velformuleret over de godt 250 sider, men der er ikke megen hjælp at hente for dem, der er enige i, hvad problemet er – men også gerne vil have en løsning.  

Her er et forslag, der ville ligge i umiddelbar forlængelse af bogens konklusioner. Hvis Finansministeriet ikke kan regne på effekterne af offentlige investeringer, så er det en politisk opgave at få sat midler af til at gennemføre forskning og evalueringer af så høj kvalitet, at der kan produceres et mere solidt vidensgrundlag.

Fokusér på andet end vækst i BNP

Økonomerne, der har kritiseret Emma Holten, overser til gengæld konsekvenserne for den offentlige debat, når Finansministeriet ikke anser offentlige investeringer for at være en investering, der på sigt kan give et afkast og dermed være selvfinansierende. Man kan bare læse de forskellige partiers 2030-planer for at se dette.

Eller man kan tænke med i forhold til begrebet BNP (Bruttonationalprodukt). Væksten i BNP bruges både af internationale observatører som OECD og af det danske finansministerium til at vurdere, ”hvor godt det går i Danmark”.

Men ved at vælge et nøgletal, der alene omfatter produktion og ikke anerkender værdien af det omsorgsarbejde, vi udfører i hjemmet, så løber man måske efter det forkerte mål. Derfor er en sænkelse af danskernes arbejdstid dyrere i de økonomiske regneark, fordi den ”koster på væksten” – et vækstbegreb, Holten altså argumenterer for er alt for snævert.

Her kan man håbe på, at vi engang vil vurdere ”væksten” i Danmark ud fra et mere helhedsorienteret BNP-begreb, der også inkluderer eksempelvis konsekvenser for klima/natur (grønt BNP). Igen vil Holtens argument være, at det er ikke nok, at begrebet ”grønt BNP” eksisterer – det skal også være dét, som Finansministeriet og andre bruger som det gængse begreb.

Økonomi er ikke en eksakt videnskab

Holten glemmer dog at nævne, at alt ikke er skidt. På trods af at ”omsorg” ikke anerkendes tilstrækkeligt, så vælger danske politikere igen og igen at investere i ”offentlig omsorg”.

Vi har et offentligt finansieret pensionssystem, der i stor grad er en omfordeling, da kvinder trækker sig tilbage halvandet år før mænd og lever næsten fire år længere. Vi har et af verdens mest generøse barselssystemer, selvom det ikke er perfekt. Den største post på de offentlige budgetter er til sundhedsområdet med over 250 mia. kr. årligt, og hvert år afsætter politikerne flere penge til sundhed. Så de danske politikere er trods alt ikke magtesløse slaver af de økonomiske modeller, og det er her, hvor politikerne har en vigtig rolle i forhold til at se helheden og ikke bare verden ud fra et traditionelt økonomisk perspektiv.

Lad os slutte, hvor vi startede. Holtens bog er vigtig og bestemt læseværdig, både fordi den er underholdende skrevet, men især fordi vi har brug for langt mere debat af, hvad konsekvenserne er for det ”mulighedsrum” der er for at tænke og lave politik, af at de magtfulde økonomiske modeller er for enøjede i dag.

Løsningen ligger ikke lige for, men den eneste vej frem er at fortsætte diskussionen. Den diskussion foregår heldigvis i økonomkredse, men der er stadig brug for et politisk pres for mere balancerede økonomiske beregninger – særligt i Finansministeriet.

Økonomi er ikke en eksakt videnskab. Økonomi som fag er i konstant udvikling og forandring, men den nuværende måde at tænke økonomi på har helt reelle konsekvenser. Og det er vigtigt, at vi alle minder os selv og hinanden om det. Det gør Emma Holten med ”Underskud”.

Emma Holten: Underskud. Politikens Forlag. 288 sider. Vejledende pris 230 kr.