Hvem og hvad skaber velstanden?

‘Opråbet’ fra en række virksomhedsledere i Berlingske var den sædvanlige skræmmehistorie fra rigmænd og mainstreamøkonomer. Det mener Enhedslistens Pelle Dragsted, der kalder det “forbløffende”, at danske journalister ikke stiller kritiske spørgsmål til den fortælling.

Har du lyst til at skrive et svar til dette indlæg? Så kontakt os her.

Af Pelle Dragsted

Berlingske havde 21. maj samlet en håndfuld af Danmarks rigeste mænd til på forsiden at advare om konsekvenserne af et nyt politisk flertal med en stærk venstrefløj. Sekunderet af et par af de mainstream-økonomer, som med deres snævre neoklassiske økonomi-forståelse har præget den økonomiske debat i årtier.

Budskabet i artiklen er det samme som altid: Vejen til velstand er at sænke skatten i toppen, og gennemføre reformer der øger udbuddet af arbejdskraft, fx ved at gøre livet ringere for ledige. Det er forventeligt, men egentlig også utroligt, at den økonomiske fortælling fortsat kan stå så stærkt, for der er så meget der taler imod den. Hvis rigmændene og mainstreamøkonomerne et øjeblik fjernede blikket fra de neoklassiske makro-teorier og kiggede ud af vinduet, så ville de blive konfronteret med følgende spørgsmål:

●      Hvis lavere ydelser til arbejdsløse var vidundermidlet til at øge beskæftigelsen, hvorfor er det så de lande i Europa med de højeste ydelser, der også har den højeste beskæftigelse og laveste ledighed?

●      Hvis en stærk progression i skattesystemet var en forhindring for at øge velstanden, hvorfor er de lande som har den højeste marginalskat i OECD så også blandt de mest velstående lande?

●      Og sidst, men ikke mindst: Hvis der ikke er nogen gavnlige samfundsøkonomiske virkninger af et højt offentligt forbrug, hvorfor er de skandinaviske velfærdssamfund så alle blandt verdens mest velstående lande?

Det er faktisk ganske forbløffende, at danske journalister aldrig stiller disse åbenlyse spørgsmål i den økonomiske debat. At man accepterer præmissen om, at offentligt forbrug bare er en udgift uden betydning for velstandsskabelsen. At lighed står i modsætning til velstand. Hvordan kan man lade rigmænd og mainstreamøkonomer påstå, at socialdemokraterne og venstrefløjens politik ikke vil gavne velstanden? Det burde være åbenlyst, at når vi stopper de årlige nedskæringer på uddannelse, så vil det føre til en bedre kvalitet af arbejdskraften, hvilket vil medføre positive virkninger på produktiviteten. Når vi fjerner nedskæringer på arbejdstilsynet, så vil færre blive nedslidt, og flere vil stå til rådighed. Når vi øger trygheden for lønmodtagerne, så øger det modet til at skifte job  – hvilket igen – pga. match-effekter – beviseligt øger produktiviteten.

Sidst men ikke mindst vil store grønne investeringer gøre Danmark til foregangsland, der kan eksportere løsninger og knowhow til en verden, der skriger på redskaber til at gennemføre en hurtig grøn omstilling.

Heldigvis tyder meget på, at den neoklassiske økonomis fatamorgana er ved at miste sin fortællekraft overfor befolkningen. Ikke bare i Danmark, men i hele verden. Det er nok i virkeligheden derfor panderynkerne er så dybe hos multimillionærerne i Berlingske. De kan se at de teorier, som har været hovedargument for en økonomisk politik der entydigt tjente deres interesser nu vakler og falder sammen. For alle os andre – skaffedyrene, der skaber værdierne ude på offentlige or private arbejdspladser, men i mange år er blevet snydt for gevinsten – er det til gengæld rigtig gode nyheder.