Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
7. april. 2021

Hvidvask for Assads onkel og vilde lønforhøjelser: Til generalforsamling i tre danske storbanker

Hvad var Jyske Banks fortjeneste på hvidvask og skattely i Gibraltar og Schweiz? Hvordan forsvarer Danske Bank lønforhøjelser til eliten på næsten 50 %? Lars H Nielsen har været på 3 generalforsamlinger i danske banker.

Illustration: Vector Stock
5 min. læsetid

Jyske Bank: Manøvrernes mester

Foråret har budt på generalforsamlinger i en række af landets store banker. Jeg har været med til tre af disse, og lad os starte med den værste først: Jyske Bank. En af dens prominente kunder er den syriske diktator Bashar al-Assads onkel, Rifaat al-Assad, der går under øgenavnet »Slagteren fra Hama,«. Mediet Moneylaundering.com har afsløret, at Rifaat al-Assad i 12 år – helt frem til 2018 – var kunde hos Jyske Bank i Gibraltar. Rifaat al-Assad havde flere konti, og sendte hundredvis af transaktioner gennem Jyske Bank Gibraltar.

Dagbladet Politiken skriver, at Jyske Bank har tjent store penge via afdelinger i skattely på Gibraltar og i Schweiz. Rifaat al-Assad er dømt for at have hvidvasket millioner af euro. På Jyske Banks generalforsamling 23. marts spurgte jeg derfor virksomheden: “Hvad var fortjenesten for Jyske Bank – og hvad er den samlede fortjeneste på hvidvask og skattely, som banken har tjent via sine filialer i skattely gennem tre årtier?”

“Jyske Banks afdelinger i skattely har gennem tre årtier været lovløshedens fredhellige templer for de velhavende kunder.”

På årets generalforsamling svarede bankens administrerende direktør Anders Dam: Jeg kan klart afvise, at Jyske Bank har hvidvasket formuer, eller deltaget i skattely spekulationer på Gibraltar og i Schweiz. Der vil altid være nogen, der forsøger at benytte sig af bankens faciliteter til at foretage sig den slags forretninger. Men at Jyske Bank bevidst skulle medvirke til den slags, kan jeg blankt afvise”.

Jeg begyndte som finanskritisk aktivist på Twitter i 2011. For mig har Jyske Bank i alle årene, med deres undvigende manøvrer, manipulerende og fordrejede svar på mine kritiske spørgsmål, stået som en sand mester i at lave undvigende manøvrer, når det gælder kritik af deres aktiviteter. Jyske Bank skylder ikke den menige kunde, borgeren eller samfundet noget, lader holdningen i banken til at være. Al værdi skal videre til aktionærerne, og disses glubende appetit på endnu mere shareholder value.

Jyske Banks afdelinger i skattely har gennem tre årtier været lovløshedens fredhellige templer for de velhavende kunder. De blev udstyret med anonyme kreditkort til lyssky transaktioner og sikret mod kritiske spørgsmål. Ansatte og kunder har fortalt til Danmarks Radio, at “Jyske Bank hjalp med skattesvindel”.

Frank Aaen stiftede i 1998 foreningen ‘Kritiske Aktionærer’, og har siden været et fast indslag på mange generalforsamlinger, herunder også i Jyske Bank. Enhedslistens økonom har med idérigdom og vedholdenhed stillet mange kritiske spørgsmål gennem årene, og har gennem disse spørgsmål været med til at ændre kursen i Mærsk, som lod sig inspirere til større åbenhed og mere fokus på miljø efter flere ture gennem Frank Aaens vridemaskine.

Lønforhøjelse på 47 % i Danske Bank

Også Danske Banks generalforsamlinger kan være et besøg værd for det bank-kritiske menneske. Jeg deltog 16. marts i år i generalforsamlingen i Danske Bank, hvor jeg kritiserede bankens ekstreme aflønning af finanseliten i sin egen top. Sidste år fik bankens bestyrelsesformand, Karsten Dybvad en lønforhøjelse på hele 47 %.

Generalforsamlingen var i år online, og dirigenten læste mit kritiske spørgsmål, mens hans kropssprog afslørede modvilje: “De elitære mænd i toppen af Danske Bank scorer enorme privilegier og efterlader kun smulerne fra de riges bord til den fattige danske mand”. Bestyrelsesformand, Karsten Dybvad takkede høfligt for kommentaren og spørgsmålet, som efterlyste lønreduktion. Dybvad oplyser, at bag bankens lønninger er et ønske om “at kunne rekruttere kompetente bankdirektører i konkurrence med andre banker”.

Grådigheden bag den ligeglade kommentar kan virke voldsomt provokerende i sig selv, men går man et spadestik dybere, truer den faktisk også sammenhængskraften i samfundet. Overklassens indkomst stiger voldsomt i Danmark, viser rapporten “Din klasse følger dig gennem livet” fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Bjergsomheden i toppen af Danske Bank er et trist eksempel på netop det.

Bestyrelsesformand i Danske Bank, Karsten Dybvad (tv.) i selskab med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen ved Dansk Industri topmødet i 2013. Som altid sørger finanseliten for at tage for sig af retterne, og Dybvad er ingen undtagelse. Han sikrede sig i 2020 en lønforhøjelse på knap 50 %, efter hvidvaskskandaler for milliarder i bankens estiske filial. Foto: Hasse Ferrold

Arbejdernes Landsbank bag facaden

Endeligt har jeg også været til generalforsamling i Arbejdernes Landsbank, der ellers har ry som en af de ‘bedre banker’. Men også her er der grund til at være kritisk, hvis man piller lidt i lakken. Jeg satte her kritisk fokus på prisen på boligejernes kreditforeningslån, og spurgte bankens ledelse om, hvorfor man havde valgt at nedsætte ‘BoligBonus’ til kun 5 % af bidragssatsen, og forklarede desuden, at flere bekendte faktisk har skiftet bank for at få BoligBonus, og er utilfredse med kursskiftet.

Bankens ordførende direktør, Gert R. Jonassen forklarede, at kunderne er skiftet fra variable lån med høje bidragssatser til fast forrentede lån med lave bidrag. Det gav banken tab. Den nye BoligBonus på 5 % af bidraget løber derimod rundt og er attraktiv.

I mit andet spørgsmål mindede jeg om generalforsamlingen i marts 2017, hvor kundestormen mod højere bidragssatser var på sit højeste. Facebookgruppen ‘Kritiske Interessenter i Nykredit og Totalkredit’ så dagens lys, og foreningen Fair Bidragssats blev stiftet. Totalkredit ønskede at polstre sig. Jeg spurgte, hvorfor Arbejdernes Landsbank havde givet grønt lys til det?

Bankens ordførende direktør Gert R. Jonassen svarede i 2017:  “Essensen af det her, det vigtigste er at følge med i: Hvornår trækker de stikket ud af det her, når de har bygget op, så det ikke ender med en kapital-præmie til ejerkredsen”.

Jeg anførte, at Totalkredits buffer nu er bygget op, og at bidragene ender som kapital-præmie i ejerkredsen: “Agter Arbejdernes Landsbank at tage initiativ til at tage kontakt til Totalkredit for at få bidragssatserne på boliglån sat ned igen?”

Gert R. Jonassen veg dog uden om spørgsmålet, men gået på klingen svarede direktøren: “Vi kan ikke få disse bidragssatser længere ned. Men vi kører hele tiden en dialog med Totalkredit, så vi kan sikre de bedst mulige produkter til vores kunder”.

Om skribenten

Lars H. Nielsen

Lars H. Nielsen

Uddannet maskinsnedker (1992) og industritekniker (2002). Forfatter til jubilæumsskriftet “Vi har bygget på Vestegnen i 100 år” , aktiv i Fair Bidragssats, finanskritisk aktivist på Twitter. Blogger i gruppen "Kritiske Interessenter i Nykredit og Totalkredit.  Læs mere