Hvis vi vil beskytte demokratiet, må vi gøre det grønt
Pakistan er ramt af historiske oversvømmelser. Tørke ødelægger menneskers livsgrundlag og gør dem sårbare til rekruttering af konfliktens parter i Central Sahel ørkenregionen. Klimaforandringer skal ikke bare frygtes i en fjern fremtid, men sætter allerede i dag dybe aftryk på verden omkring os.
At klimaet ændrer sig drastisk omkring os, sætter ikke bare sine spor i den fysiske verden, men også i unges sind og tankegang. Den utilstrækkelige politiske vilje til at redde klimaet får mange til at sætte spørgsmålstegn ved hele det politiske system. Vil vi bevare demokratiet, må vi derfor gøre det grønt.
Når det kommer til at redde klimaet, er kløften mellem ord og politisk handling nemlig stor. Denne manglende politiske vilje får mange unge til at stille spørgsmål til det politiske system. Vil vi bevare demokratiet, må vi derfor gøre det grønt.
Mens mange politiske partier stiller op med en grøn retorik og endnu grønnere plakater, skal man lede længe efter løsninger, der batter. Et eksempel er, når Venstre snakker om vigtigheden af at løse klimakrisen, men ikke vil røre ved landbruget, på trods af at det står for 22,4 procent af Danmarks samlede CO2 udledninger.
Hvad er det repræsentative demokrati værd, hvis vores klode er ubeboelig?
Jeg oplever, at frustrationen over den manglende handling fra politisk side for at løse de enorme klimaudfordringer, vi står overfor, er begyndt at ryste unges tro på det repræsentative demokrati. For mens demokratiet er det bedste værn om det frie liv og samfund, er mange begyndt at spørge sig selv, hvad det er værd, hvis vores klode er ubeboelig?
Det lyder måske ekstremt, at nogen ville sætte spørgsmålstegn ved demokratiets værdi. Men tvivlen og afmagten rumsterer blandt ungdommen, der i højere grad oplever frustrationen ved demokratiets besværlige langsommelighed, end det smukke ved kompromisets kompleksitet.
Hvis vi vil bevare troen på demokratiet, bliver vi derfor nødt til at stile mod et grønt demokrati efter valget, der ikke er koblet op på en liberal markedsøkonomi – som søger vækst og profit for den nuværende befolkning på kloden på bekostning af fremtidens generationer – men på en bæredygtig økonomi, der skaber trygge rammer både i dag og i morgen. Det kræver ændringer af regnemodeller og hele det politiske system – ændringer vi ikke har råd til at lade være med at lave.
Omstilling til cirkulær økonomi
Det kunne for eksempel indebære en omstilling til cirkulær økonomi, der har til hensigt at skabe menneskelig trivsel inden for rammerne af planetens midler.
Og så kræver det, at vi politikere tør sige det åbent som det er: Vi skal leve radikalt anderledes. For det er ikke en menneskeret at spise oksekød og flyve på ferie hvert år. Det er til gengæld en menneskeret at kunne trække vejret i ren luft og slukke tørsten i rent vand.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER