Hvor skal krydset sættes 1. juni? Partierne er uenige

Onsdag 1. juni bliver en dato, der går over i den politiske historie. Her skal danskerne nemlig i stemmeboksen for at beslutte, om vi vil afskaffe forsvarsforbeholdet fra 1993. Hvis vi stemmer ja, betyder det, at Danmark får afskaffet forsvarsforbeholdet, og at vi dermed kan være fuldt ud med i EU’s fælles sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Det betyder også, at Danmark kan være med til at beslutte og diskutere, hvor og hvornår EU skal indsætte militære styrker.

Hvis vi siger nej, beholder vi forsvarsforbeholdet. Det betyder, at Danmark fortsat ikke kan deltage fuldt ud i sikkerheds- og forsvarssamarbejdet, og heller ikke kan være med til at beslutte, om EU skal være en del af en militær mission i et konfliktområde. Det vil også begrænse muligheden for at samarbejde med de øvrige EU-lande om at håndtere kriser.

“Vi kan risikere, at vi bliver presset ud i missioner, vi ikke vil være en del af, og det ønsker jeg ikke. Derfor skal vi bevare forsvarsforbeholdet.”

Nikolaj Villumsen, MEP (Ø)

Blandt partierne er der ikke enighed om, hvor krydset skal sættes. De fleste af dem peger på et ja, men flere partier, heriblandt Enhedslisten anbefaler, at Danmark skal beholde forsvarsforbeholdet. Nikolaj Villumsen er én af dem. Han er medlem af EU-parlamentet for Enhedslisten, og opfordrer til et nej.

“Jeg ønsker ikke en militarisering af EU. Der er sket en heftig udvikling på militærområdet i EU. Jeg er bekymret for fremtiden, for jeg frygter, at vetoretten på udenrigs- og sikkerhedspolitikken i EU bliver fjernet. Det vil allerede være muligt uden en ændring af den nuværende traktat. Vi kan risikere, at vi bliver presset ud i militære opgavermissioner, vi ikke vil være en del af, og det ønsker jeg ikke. Derfor skal vi bevare forsvarsforbeholdet,” siger Nikolaj Villumsen.

Han frygter for fremtiden, fordi både Tyskland, Frankrig og Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, ønsker at gå langt i den militære centralisering, og det, mener Nikolaj Villumsen, er en udfordring for Danmark. Han er bekymret for, hvordan det vil ende, når Danmark sidder med ved forhandlingsbordet, hvis det bliver et ja. I dag sidder vi også med ved bordet, men Villumsen frygter, hvordan de forhandlinger bliver i fremtiden, og at vi bliver presset til noget, vi ikke ønsker.

“Jeg mener, det er bekymrende, det EU foretager sig,” siger han.

Danmark er fortsat sikret hjælp

Hvis folk ude i stuerne er i tvivl om, hvorvidt Danmark kan få hjælp, hvis vi skulle risikere at blive invaderet af et ikke EU-land – for eksempel hvis Putin gik ind i Danmark, så afliver Nikolaj Villumsen den frygt.

“Forsvarsforbeholdet handler ikke om forsvaret og Danmark. Der er en musketered fra Lissabontraktaten, så man som medlemslande hjælper hinanden. Alle lande i EU vil hjælpe Danmark, hvis for eksempel Putin gik ind i vores land. Det her er altså ikke en diskussion om forsvar af Danmark. Jeg synes i stedet, at vi bør fokusere på de fredsbevarende missioner i FN, og bakke op om dem. Det har vi rig mulighed for at være en del af,” mener Nikolaj Villumsen.

Uenig med statsministeren

Hans holdning til et nej, betyder også, at han er uenig med statsminister Mette Frederiksen i forhold til, hvor krydset skal sættes.

“Forsvarsforbeholdet er langt fra symbolsk, som Mette Frederiksen siger. Det her handler om, at vi kan blive presset af flertallet og gå i en retning, som vi ikke ønsker. Jeg synes, det er gået alt for hurtigt med at få den her folkeafstemning igennem”, siger han.

Villumsen mener heller ikke, der er nogen garantier for, hvordan det bliver. “Det her er en meget vidtgående beslutning, og vi ved i virkeligheden ikke, hvad vi får. Det er helt afgørende, at vi lige nu ved, hvad vi har med forsvarsforbeholdet, men vi ved ikke, hvad vi får. Vi får aldrig nogensinde et forbehold igen. Vi burde have en ordentlig diskussion om det her og lade støvet fra Ukraine-krigen lægge sig, inden vi skal tage så stor en beslutning. Jeg kan godt forstå de danskere, der sidder og tænker, at det er et stort spørgsmål, som man har kort tid til at sætte sig ind i,” fastslår Villumsen.

Samme fløj – men ikke enig

På samme centrum-venstre fløj, men med en anden opfattelse, er Socialdemokratiets Camilla Fabricius, der sidder i Folketinget for partiet. Hun hører til de partier, der stemmer for et ja, når vi skal sætte vores kryds. Sådan har det dog ikke været altid. Faktisk stemte Camilla Fabricius nej, da vi i 1992 skulle stemme om Maastrichttraktaten. Dog valgte hun at stemme ja året efter, hvor de fire forbehold – herunder forsvarsforbeholdet – var blevet skrevet ind som en dansk betingelse.

“Det er vigtigt, at vi står sammen, og i Danmark er vi for små til ikke at være med i det fællesskab.”

Camilla Fabricius, MF for Socialdemokratiet.

“Vi er i en helt anden verdenssituation i dag, end vi var dengang. Jeg tror på, at et større EU-samarbejde er vigtigt, for at give større muligheder og en øget tryghed. Det er altafgørende, at vi står sammen i Europa. Hvis vi stemmer ja, skal vi også huske, at udover, at vi får mulighed for at sige nej til noget, så får vi også mulighed for at sige ja. Det er ikke kun vetoretten, vi opnår. Det handler også om at være med til at bestemme, hvordan vi sikrer vores fælles grænser, og hvordan vi passer på hinanden,” siger Camilla Fabricius.

Reelt med bekymringer

Camilla Fabricius kan godt forstå de danskere, som er bekymrede og i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds. Hun mener, det er vigtigt at lytte til dem og tage dem alvorligt.

“Jeg har været rundt dør til dør og tale med vælgerne. De bekymringer, de har, er reelle, og det er okay, at man er i tvivl og usikker,” siger Camilla Fabricius.

Hun påpeger dog, det er vigtigt, vi har for øje, at verdensbilledet ændrer sig, og at det er vigtigt, at vi passer på vores værdier, og det Europa vi kender.

“Jeg forstår godt bekymringerne. Det er en forandret verden. Men det giver en langt større sikkerhed, at vi kan sende missioner af sted. Det foregår på samme måde i NATO som i EU: Synes vi, den her mission er en god idé – ja eller nej, og vil vi være med. Vi gør ikke noget alene. Det er vigtigt, at vi står sammen, og i Danmark er vi for små til ikke at være med i det fællesskab,” siger hun.

Hun vil endnu ikke forholde sig til de konsekvenser, der eventuelt opstår, hvis Danmark stemmer nej.

“Det er for tidligt at sige noget om. Nu tager vi afstemningen, og så må vi se, hvad det ender med. Hvis det bliver et nej, så må vi tage stilling til det og derefter finde ud af, hvad vi så gør,” siger hun.

Forsker anbefaler tests hvis man er i tvivl

Rasmus Brun Pedersen, lektor i international politik ved statskundskab på Aarhus Universitet, forklarer her, hvad det får af betydning, hvis danskerne stemmer ja.

Fakta om folkeafstemningen

• Onsdag 1. juni skal danskerne afgøre, om vi vil stemme ja eller nej til, at det danske EU-forsvarsforbehold skal droppes eller ej.

• Danmark har fire EU-forbehold: Retsforbeholdet, Euroforbeholdet, Forbeholdet om unionsborgerskab og Forsvarsforbeholdet

• I 1992 stemte Danmark nej til Maastrichttraktaten. Folketiungsflertallet kiggede derefter på, hvad danskerne var mest imod, og deraf kom de fire forbehold. Det betød, at nej’et fra 1992 blev til et ja året efter, hvor de fire forbehold blev vedtaget ved en ny folkeafstemning og skrevet ind.

• Følgende partier i Folketinget anbefaler et ja til at afskaffe forbeholdet: Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.

• Følgende partier i Folketinget anbefaler et nej til at afskaffe forbeholdet: Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

+

“Først og fremmest er forsvarssamarbejdet i EU et mellemstatsligt samarbejde. Det betyder helt konkret, at vi kan være med i missioner/militære operationer, hvis vi stemmer ja. Helt enkelt betyder det, at vi får lov til at sidde med ved bordet, når der skal diskuteres. Der er en kraftig udvikling på det militære område. Uanset hvad der foregår i EU, så bliver Danmark påvirket af det. Ved at stå udenfor, får vi ikke indflydelse, og vi får ikke vetoret. Det, vi blandt andet vinder ved at komme med, er, at vi har mulighed for at trykke på bremsen,” oplyser han.  

Nogen kan måske blive forvirret i forhold til, hvad henholdsvis EU og NATO står for, når der er tale om militære operationer. Rasmus Brun Pedersen forklarer, at man skal holde sig for øje, at NATO og EU er to forskellige ting.  

NATO er kort sagt krudt og kugler, hvordan man går i krig og styrer kommandoen, mens EU er blødere og mere handler om det politiske og økonomiske samarbejde. Et af de punkter, som kritikerne langer ud efter, er, at EU ønsker at øge den militære udrykningsstyrke til 5.000 mand.  

“Man skal være opmærksom på, at de 1.500 mand, der i dag er i udrykningsstyrken, aldrig nogensinde har været udstationeret. Det er også frivilligt for de enkelte lande, om de vil være med – der er ingen tvang,” siger han.

Et tænkt eksempel kan være: Der er et afrikansk land, som er ved at kollapse. Der befinder sig 2.000 EU-borgere i hovedstaden. I det tilfælde kan EU bede om at få de borgere ud af landet ved hjælp af udrykningsstyrken. Selv om danskerne stemmer ja 1. juni, vil Danmark fortsat have mulighed for at sige, at den operation, ønsker vi ikke at deltage i.  

Hvis man nu er i tvivl om, hvad man skal stemme, og man synes, det hele er forvirrende og usikkert, hvad vil du så anbefale, at man som dansker skal gøre, inden man går i stemmeboksen?

“Der ligger mange gode tests, man kan tage på nettet, ligesom der også er en masse viden at hente. Det er kompliceret stof, og det kan være svært at forstå, hvad det går ud på, og hvad vi kan være med i og ikke med i, alt efter, om det bliver et ja eller nej. Verden forandrer sig meget hurtigt lige nu. Man skal overveje, hvad man mener, der er bedst for Danmark set med internationale briller. Uanset hvad, så påvirker udviklingen også Danmark,” siger Rasmus Brun Pedersen, der ikke vil råde til, om man skal stemme det ene eller det andet, når kalenderen viser 1. juni. Det lader han være op til den enkelte dansker.