Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
4. juli. 2019

Hvordan har klimaet det i København og i byens lokalområder?

De store klimademonstrationer må følges op af en adfærdsændring på lokalt plan, mener Grethe Bidstrup i dette Indspark.

Foto: Rasmus Skov Larsen / Flickr

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.


De store klimademonstrationer må følges op af en adfærdsændring på lokalt plan, mener Grethe Bidstrup i dette Indspark.


Af Grethe Bidstrup

Lørdag den 25. maj var en dag fuld af håb og skuffelse; og håbet fik jeg på Christiansborg Slotsplads, sammen med de over 30.000 mennesker, der deltog i Klimademonstrationen.

Der blev talt om forbruget af CO2, der skal sænkes 40 % for at leve op til Paris-aftalen inden 2030, og der blev talt om industriens fortsatte svineri med affald, rovdriften på naturen, landbrugets forbrug af kemikalier, samt om transporten, som en af de største syndere. Alt sammen blev fremsagt af mennesker og grønne bevægelser, der har forstået og sat sig ind i hvad der kræves af os alle, for at bevare kloden, som et levedygtigt sted. Et af de mennesker som har forstået, at der skal handles på klimaproblemet nu, er den 16-årige klimaaktivist Greta Thunberg. Hun var den samlende figur under demonstrationen, og masser af unge mennesker var mødt op for hendes skyld, hvilket var det, der gav mig følelsen af håb.

Fra håb til skuffelse

Senere på dagen tog jeg Metroen hjem til Vanløse station, og mens jeg cyklede hjem gennem villavejene, blev min håbefulde optimisme næsten forvandlet til skuffelse. For at cykle herude må man køre midt ude på vejen, da der holder tæt parkerede biler i begge sider, og det siger sig selv, at det er farligt. Dels kan man ikke se, hvad der kommer fra sidevejene, og dels er pladsen ofte så trang, at en cyklist og en bil ikke kan passere hinanden.

Når man cykler igennem krydsene, er der hverken lysregulering, fodgængerfelter eller anden tydelig afmærkning. Ja, jeg taler om Katrinedalsvej, og jeg taler om trafiksikkerhed. Meget værre bliver det, når vi begynder at tale om det kæmpe CO2 udslip der opstår, når alle mennesker synes de skal have en bil eller to for at komme på arbejde, aflevere børn og købe ind på vejen hjem. Parkeringen for lokale bosatte er i skarp konkurrence med de mennesker der kommer uden for København, som benytter metroen og derfor parkerer nær ved metrostationerne.

Da jeg kom hjem konstaterede jeg, at jeg var blevet udfordret trafikalt, som så mange gange før, men stadig var fysisk intakt. Dog havde jeg også nogle optimistiske oplevelser, to biler holdt tilbage for mig, hvor de kunne have valgt at køre frem, og bag det tavse vink ”kør” anede jeg en venlig ydmyghed.

Ydmyghed fører jo som bekendt ofte til selvransagelse og forståelse af situationens alvor, og så er det bare at håbe på efterfølgende handling!

Mit råd ville være: Benyt jer i stedet af det offentlige, tag cyklerne frem, lær jeres børn at navigere i trafikken. Det bliver lettere, når der tyndes ud i bilstrømmen. Så behøver børnene heller ikke at køre på fortovet til fare for ældre mennesker.

Så kære alle jer københavnere med bil: vi sakker bagud i forhold til KBH’s mål om at nedsætte CO2 udslippet. Vi skal have en renere luft, især for vores børns skyld.


Grethe Bidstrup er medlem af Enhedslisten i Vanløse, og er suppleant i Vanløse Lokaludvalg . Hun færdes med egne ord “dagligt på cykel i en bydel, hvor bilismen har vundet over cyklismen”.


Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER