Hyggekrig serveret til aftenkaffen

Det er meget sjældent, at jeg ser DR’s Aftenshowet. Ikke fordi jeg specielt boykotter det, men sidder jeg ikke til møde på det tidspunkt af døgnet, er det i denne tid som oftest Al Jazeeras nyheder fra et Mellemøsten på randen af totalkrig, der kører hen over skærmen.

2. oktober var en tilfældig undtagelse.

Som alle ved, er konceptet for Aftenshowet den ufarlige hyggejournalistik, så alle ender med en positiv følelse i kroppen, når udsendelsen er slut. Dét koncept blev NATO-Danmarks kurs mod krig med Rusland presset ind i den aften – med Mette Frederiksen som sologæst og live-transmissioner fra den danske bataljon i Camp Valdemar i Letland.

Kommer russerne? Drang nach Westen?

Mens aftenkaffen blev serveret rundt om i stuerne, blev opinionen så sandelig masseret godt og grundigt. Krigsflertallet i Folketinget, repræsenteret ved statsministeren, kunne uimodsagt boltre sig med en retorik, der uden nuancer skulle samle nationen mod “fjenden”, “modstanderen”, som det blev gentaget op til flere gange.

“Rusland er meget aggressivt”, “truslerne er mange”, og “jeg ser ikke nogen tegn på, at Rusland har tænkt sig at stoppe ved Ukraine,” lød det fra Mette Frederiksen. Hvad det er for en strategi fra Ruslands side, der indikerer angreb på NATO-lande eller en generel Drang nach Westen, kom statsministeren ikke ind på.

I stedet påstod hun:

“Rusland vil inden for ganske få år kunne angribe ind i et NATO-land, hvis ikke NATO evner at stå sammen, afskrække Rusland og opruste.”

Og det er ikke kun Mette Frederiksens vurdering. EU’s nyudpegede forsvarskommissær, den tidligere litauiske statsminister Andrius Kubilius sagde for nylig:

“Forsvarsministre og NATO-generaler er enige om, at Vladimir Putin kan være klar til en konfrontation med NATO og EU om seks-otte år.” Og han fortsatte:

“Hvis vi tager disse vurderinger alvorligt, så er det på tide, at vi forbereder os ordentligt, og tiden er knap.”

Tid til hygge i krigsforberedelserne – Drang nach Osten?

Hurtigt videre i Aftenshowet til Camp Valdemar i Letland, hvor 800 danske soldater er udstationeret som led i en NATO-styrke på sammenlagt 4.000 personer. Dejlige scener fra fitnesscentret og kuffen med dens lyskæder, hvor frivillige fra KFUM sørger for, at soldaterne kan have hyggestunder.

Krig og forberedelse til krig skal gøres spiselig. I bedste sendetid. Forsimplet. Argumentfrit.

Men hyggen er begrænset. NATO-styrken i Letland er faktisk aktiveret. For vi skal forberede os på at være i krig om seks-otte år.

Man kan have mange holdninger til krigen i Ukraine. Min personlige opfattelse er, at Ruslands invasion er folkeretsstridig. Jeg har aldrig støttet den. På den anden side har det hele vejen igennem også været min opfattelse, at den ikke kom uprovokeret. Den bagvedliggende årsag er NATO’s og USA’s årelange ekspansion mod øst.

Uanset hvad man mener om årsagerne, så er kendsgerningerne, at krigens kræfter i den grad er sluppet løs på det europæiske kontinent. I en rædselsfuld krig der nu har varet i mere end to og et halvt år og har kostet hundredtusinder livet, førligheden, hjemmet – russere såvel som ukrainere – militære såvel som civile.

Krigen skal stoppes

Derfor er det for mig helt logisk, at vi som venstreorienterede sætter fokus på et stop for krigen, en våbenhvile, forhandlinger, dialog – you name it. Eller som det lød fra de 2200 organisationer og enkeltpersoner, som anbefalede den virkelig store fredsdemonstration i Berlin 3. oktober:

“Forhandlinger om øjeblikkeligt at afslutte krigen i Ukraine og Gaza! Ingen våbenleverancer til Ukraine, Israel og nogle steder i verden!”

Men beskæmmende nok spiller den danske regering i den grad hasard med freden – og reelt set også med Danmarks sikkerhed. Og dét faktisk på to fronter: Når regeringen vil give USA ret til at etablere baser i Danmark, bliver vi et bombemål. Og når den selvsamme regering vil have, at Ukraine skal have lov til at anvende NATO-donerede våben langt inde i Rusland, bliver vi også et bombemål.

“Jeg tror ikke, at Ukraine kan vinde krigen – og jeg synes, at Ukraine skal vinde krigen – med en arm omme på ryggen.”

Sådan argumenterede Mette Frederiksen i Aftenshowet for sin holdning om at skrotte al tale om røde linjer og give frit slag til NATO-sponserede angreb dybt inde i Rusland. Desværre står nogle af venstrefløjens parlamentarikere på samme linje.

Per Clausen, medlem af EU-parlamentet for Enhedslisten, er således medforslagsstiller til en udtalelse, som EU-parlamentet vedtog den 19. september. Den kræver, at EU-landene bruger flere penge end nu på at støtte Ukraine militært, samt at de såkaldte røde linjer ophæves. Det betyder konkret, at Ukraine skal have tilladelse til at bruge vestlige våben til angreb ind i Rusland.

“Jeg synes, det er vigtigt, at vi klart siger, at vi insisterer på, at man fortsætter med at støtte Ukraine med alt, de har brug for,” har Per udtalt.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi klart siger, at vi insisterer på, at man stopper med at føde krigens kræfter.