Internationalt overblik: Bombetogter, folkemord, online-censur og et par strikkede vanter

Solidaritets redaktør holder dig opdateret på den forgangne uges begivenheder fra hele verden. Denne uge med nyheder fra Iran, Irak, USA, Kina, Centralafrika og Storbritannien.

---

Af Morten Hammeken

Har du et tip til en nyhed fra verden, du synes skal med i næste uge? Så kontakt mig her

---

Joe Biden er ny amerikansk præsident. Men Bernie stjal opmærksomheden

Mange frygtede til det sidste, at Donald Trump ville hive en desperat kanin op af hatten for at blive ved magten. Og der er da også al mulig grund til at tro, han har undersøgt alle muligheder. I ugen op til hans afgang havde Trump besøg af Mike Lindell, ejeren af virksomheden “My Pillow”, og Lindell havde tilsyneladende smuglet nogle vilde planer med ind under puden. The Guardian kunne berette om notater, der foreslog at sætte en marionet ind på posten som CIA-chef, og også planer om at indføre ‘martial law’, militær undtagelsestilstand, synes at være blevet luftet.

Men nu er Trump altså til manges lettelse væk. Joe Biden blev onsdag taget i ed som USAs 46. præsident på selv samme Capitol Hill, der for et par uger siden var omdrejningspunktet i et forholdsvist amatøragtigt kupforsøg. “Det her er demokratiets dag”, forklarede den nyindsatte Biden efter at have svoret sin traditionelle ed foran højesteretsdommernes formand, John Roberts. Biden gentog sit budskab om  ‘hele nationen’ og opfordrede til, at landets borgere “åbnede deres hjerter i stedet for at gøre vores hjerter hårde.”

Kendetegnende for ‘Sleepy Joes’ øvrige karriere, var det dog ikke ham selv, der løb med opmærksomheden. Den 22-årige digter Amanda Gorman holdt dagens mest mindeværdige tale, da hun reciterede sit digt “The Hill We Climb” foran det stærkt covid-begrænsede publikum. På den musikalske front sang Lady Gaga landets nationalsang, Star Spangled Banner, mens Jennifer Lopez fulgte op med bl.a. “This Land is Your Land”. Den sang blev i øvrigt oprindeligt skrevet af socialisten Woody Guthrie, som en protestsang mod nationalisme og Irving Berlins ‘God Bless America’. Men hvordan giver det så mening at synge den ved indsættelsen af en nyliberal patriot, spørger den årvågne læser. Nemt nok; man fjerner bare det mest samfundskritiske vers fra sin optræden, og så er den på plads.

Ud over Gorman, Gaga og Lopez, var den helt store nyhed ved indsættelsen et par strikkede luffer. De tilhørte nemlig Bernie Sanders, der på demonstrativ vis havde sat sig med armene over kors, iført de nu allerede ikoniske brune vanter. Billedet af en sur gammel Bernie – der efter eget udsagn “bare forsøgte at holde varmen” – gik lynhurtigt viralt, og har siden fyldt alverdens sociale medier til bristepunktet med vanteopskrifter og memes. Hovedpersonen selv benyttede lejligheden til at starte en fundraiser, hvor hele overskuddet går til ‘Meals on Wheels’ i hans hjemstat, Vermont. Ak, ja. Bernie. Du var nu nok alligevel blevet en bedre præsident end sin forgænger…

Jeg ville egentlig have smidt et link til Joe Bidens indsættelsestale ind her, men den er simpelthen for kedelig og floskelagtig til, at jeg nænner at udsætte Solidaritets læsere for det. Så her får du i stedet min personlige favorit blandt de omtrent 500 millioner Bernie Mittens Memes, der er blevet lavet.

---

Iran presset af bombefly

For det iranske præstestyre var der i ugens løb grund til at være bekymret på mere end én måde. En række amerikanske B-52 bombefly fløj mandag ind over områder tæt på iransk luftrum, som del af det amerikanske luftvåbens “tilstedeværelses-patruljer” i regionen. Det udløste øjeblikkeligt fordømmelse fra den iranske udenrigsminister, der opfordrede amerikanerne til i stedet at bruge pengene på at løse landets igangværende sundhedskrise.

Den aggressive overflyvning var langt fra første gang, det amerikanske militær på det seneste har markeret sig over for sin hovedmodstander i regionen. De seneste to måneder har amerikanske fly været på vingerne mindst 5 gange med kurs mod Iran, og spændingerne mellem de to lande har været høje, siden den amerikanske mordbombning på den højtstående general i Revolutionsgarden, Qasem Soleimani for et år siden.

B-52 bombeflyene kan ses som en afskedssalut fra den nu afgåede amerikanske præsident Trump, der længe har forsøgt at tirre Iran. USA forlod i maj 2018 den atomaftale, som var blevet forhandlet på plads under Barack Obama, og har gennemgående forsøgt at afskære Iran fra diplomatiske relationer. Trods den kategoriske afvisning af USA som “Den Store Satan”, må man alligevel antage, Iran ser frem til en ny præsident i Det Hvide Hus.

Konflikten mellem Iran og USA handler i høj grad om, at sidstnævnte varetager Saudi Arabiens interesser. Hvis du vil blive klogere på konflikten mellem de to reaktionære magter i regionen, har Vox lavet en fin overbliksvideo her.

---

Uighurer i Kina: Folkemord eller ej?

Den kinesiske stats gruopvækkende behandling af det overvejende muslimske Uighur-folk, har i mange år været en internationalt kendt sag. Trods forsøg fra landets repressive statsapparat på at lægge låg på nyhederne, er nyheder fra Xinjiang-provinsen jævnligt sluppet ud, og beretninger om interneringslejre og genopdragelse er blevet en fast del af billedet på Kinas totalitære tendenser.

En helt anden diskussion er imidlertid, om der i uighurernes tilfælde er tale om ganske almindelig statsundertrykkelse, eller om det faktisk kan klassificeres som et folkemord. Den diskussion blev igen aktuel i ugens løb, da USA meldte ud, at man betragter overgrebene som et folkemord. Udmeldingen var en af de sidste handlinger, den afgående Trump-regering nåede at foretage sig. “Jeg mener, folkemordet er igangværende, og at vi lige nu er vidne til et systematisk forsøg på at ødelægge uighurerne fra den kinesiske stat”, forklarede landets nu forhenværende udenrigsminister, Mike Pompeo.

Men også den kommende præsident bakker op om den holdning. I en udtalelse sidste år, kommenterede Joe Biden på situationen, og brugte netop betegnelsen folkemord. Kinas regering har ganske som forventeligt pure afvist alle beskyldninger som værende fake news. Landet mener i almindelighed ikke, at andre lande skal blande sig i den slags “interne affærer”, som det også ses i andre sager som frihedskampene i Tibet og Hong Kong. Den amerikanske udmelding vil sandsynligvis lægge pres på EU-landene for at følge trop, og den europæiske reaktion på folkemords-erklæringen kan blive en indikation på, hvordan Unionen vil placere sig i den eskalerende konflikt mellem USA og Kina.

En australsk rapport fra september sidste år dokumenterede overbevisende den systematiske undertrykkelse af uighur-folket, der vækker mindelser om landets blodige fortid under Mao Zedong. Udbygningen af såkaldte “genopdragelseslejre” er ifølge rapporten fortsat i 2019-2020. Det understreger, at den kinesiske stat ikke lader sig styre af international kritik. Du kan læse rapporten her, som ikke er for sarte sjæle.

---

(Endnu en) demokratisk farce i Centralafrika

Ligesom ved sidste uges beretning om valget i Uganda, blev der igen i den forgangne uge gennemført et valg i det centrale Afrika, som ikke ligefrem var nogen demokratisk pragtpræstation. I Den Centralafrikanske Republik blev Faustin-Archange Touadéra genvalgt, efter at være tiltrådt præsidentposten i 2016. Touadéras første periode var samtidig markeringen af landets 12. forfatning på 60 år, efter løsrivelsen fra kolonimagten Frankrig i 1960.

Landets befolkning har været plaget af borgerkrig siden 2012, hvor en koalition af oprørere under betegnelsen Séléka overtog dele af landet, efter at have beskyldt regeringen for ikke at have overholdt landets skrøbelige fredsaftale. Mange af oprørerne i Séléka tilhører landets muslimske minoritet, der føler sig udsat for overgreb fra det kristne flertal og den siddende regering.

“Democratic Opposition Coalition” har kritiseret valget for at være “en demokratisk farce”, og ifølge nyhedsmediet France 24 forventes resultatet ikke at styrke den siddende præsident, der i skrivende stund kun kontrollerer 1/3 af landet. Touadéras regering har dog afvist alle anklager, og hævdede gennem en talsmand, at valget med et officielt stemmetal på 76 % var “et bevis på befolkningens stålsatte vilje til at stemme”.

For anden uge i træk handler nyhederne fra Afrika om et korrupt valg. Men der sker altså andre ting på kontinentet. Læs for eksempel her den spændende reportage om den afrikansk-asiatiske musikscene i Det Indiske Ocean.

---

Storbritannien: SoMe-censurbølgen rammer venstrefløjen

Mange venstreorienterede har – siden det blev bekendtgjort på Twitter, at Donald Trump fik lukket sin konto permanent – frygtet en reaktion mod den anden side af det politiske spektrum. Og den frygt ser nu ud til at have været velbegrundet. Det engelske Socialist Workers’ Party (SWP) fik i ugens løb lukket sin Facebook-konto uden yderligere forklaring. I en pressemeddelelse forklarede SWP, at censuren formentlig skyldtes aktiv deltagelse i en række mærkesags-grupper. Gruppen oplyser desuden, at det ikke er første gang, Facebook har fjernet konti tilknyttet dens medlemmer. I december måned blev 45 konti tilknyttet SWP-aktivister fjernet uden varsel. Den sociale medie-kæmpe genoprettede dog senere de fleste af de konti.

Også den antifascistiske online-tilstedeværelse led i ugens løb et knæk, da Twitter lukkede en række Antifa-profiler. Blandt de største af disse var profilen ‘The Base’, som havde 71.000 følgere på det sociale medie, og som blev styret af en anarkistisk gruppe fra Brooklyn, New York. “Vores kammerater hos The Base… har fået deres konto lukket, og nu er der et tomrum. Vi opfordrer alle til i stedet at tjekke deres hjemmeside med jævne mellemrum. Solidaritet for evigt!” skrev Antifa Sacramento på deres Twitter-profil, som altså stadig er åben.

Reaktionen fra Twitter kommer ovenpå nedlukningen af mere end 70.000 profiler tilknyttet QAnon-konspirationsteorien, der efter stormen på Capitol Hill blev bandlyst. Også Irans ayatollah Khamenei fik i ugens løb lukket en konto på Twitter. “Det er afgørende, at venstrefløjen og arbejderbevægelsen yder modstand mod den slags anti-demokratiske angreb på den politiske talefrihed”, skrev den britiske journalist Kevin Ovenden på Facebook, og tilføjede: “Undtagen for fascister, der kun er interesseret i at smadre det demokratiske rum”.

Twitters angreb på venstrefløjen lader til at være et udtryk for den klassiske “hesteskos-teori”, der sidestiller højre- og venstrefløjen som to sider af samme sag. Hvis du vil læse mere om den teori, har lektor ved Kingston University, Simon Choat skrevet en kort gennemgang af, hvorfor det er noget værre sludder.

---

Baghdad: Dødeligt terrorangreb fra dødskulten Daesh

Indbyggerne i den hårdt plagede irakiske hovedstad blev endnu en gang ramt af terror, da to selvmordsbombere torsdag morgen sprængte sig selv i luften på Tayaran-pladsen i det centrale Baghdad. I alt 32 mennesker mistede livet i angrebet, der var det mest dødbringende i landet i over tre år. Islamisk Stat (Daesh) har taget ansvaret for angrebet, der ifølge en udtalelse fra militsen var tiltænkt at ramme shia-muslimer på det travle tøjmarked.

Omkring to tredjedele af Iraks befolkning er shia-muslimer, og størstedelen af landets sunnier bor i de nordlige regioner, herunder de kurdiske provinser. En række af shia-islams mest hellige bygninger ligger desuden i Irak, herunder Al-Kadhimiya-moskeen i det centrale Baghdad. Landet er derfor et af hovedmålene for terror begået af Daesh, der anskuer shia-islam som sin største fjende.

FN’s Generalsekretær, Antonio Guterres fordømte angrebet på Twitter, og opfordrede til sammenhold på tværs af religiøse og etniske skel i Irak. Også udenrigsminister Jeppe Kofod fordømte på Twitter angrebene som ‘kujonagtige’. Eftersom de dræbtes hudfarve overvejende var af brunlig nuance, har nyheden dog ikke fyldt synderligt i den danske presse. Enkelte aviser – som Politiken og Berlingske Tidende – har dog svunget sig op til at viderebringe et Ritzau-telegram om det blodige angreb, og i Jyllands Posten blev det endda til en reportage af udenrigskorrespondent Heidi Plougsgaard. Danmarks Radio var desværre travlt optaget af at liveopdatere håndbold-VM i Dubai.

Den ekstreme, reaktionære dødskult kendt i den arabiske verden som ‘Daesh’ – et arabisk ordspil på ‘fodsål’ – fylder markant mindre i den globale nyhedsdækning end for 5 år siden. En del af forklaringen skal nok findes i, at dens dødsofre for tiden ikke er tyske juleshoppere eller franske koncertgængere, men derimod andre muslimer. Sådan har det nu altid været, hvilket du kan læse mere om i denne rapport fra 2016.

Har du et tip til en nyhed fra verden, du synes skal med i næste uge? Så kontakt mig her

---