Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
22. februar. 2021

Internationalt overblik: Menstruationsbind, strømsvigt og sejr til kvindekampen i Haag

Solidaritets redaktør holder dig opdateret på den forgangne uges begivenheder fra hele verden. Denne uge med nyheder fra bl.a. New Zealand, USA og den Internationale Krigsforbryderdomstol.

“Hej så længe.” Under et kæmpe strømsvigt i Texas valgte Senator Ted Cruz i ugens løb at tage til Mexico på ferie og slappe af. Desværre for ham var journalister klar til at tage billeder af ham i lufthavnen. Foto: Marianne Belis / ABC
Artiklen tager cirka 11 minutter at læse.

Har du et tip til en nyhed fra verden, du synes skal med i næste uge? Så kontakt mig her


Gratis hygiejneprodukter til new zealandske skoleelever

For et halvt år siden var Skotland først på banen, da landet vedtog at gøre menstruationshjælpemidler gratis for alle. Det eksempel har New Zealand nu valgt at tage til efterfølgelse, i hvert fald et stykke hen ad vejen. Under en pressekonference forklarede landets premierminister, Jacinda Ardern at man har besluttet at gøre hygiejnebind og andre menstruationsprodukter gratis for alle landets skoleelever. Programmet er i første omgang blevet sat i gang på 15 skoler landet over, og skal efter planen udrulles på alle New Zealands skoler og gymnasiale uddannelser i juni måned.

”Det er et unikt første skridt for os. Baggrunden er blandt andet, at vi oplever 1 ud af 12 elever har problemer med at betale for hygiejnebind, og derfor potentielt må misse skoletid som en konsekvens af noget, der sker for 50 % af befolkningen”, forklarede Ardern til den fremmødte presse. Premierministeren understregede på den måde, at initiativet kan ses som et ulighedsreducerende initiativ.

New Zealand har i modsætning til de fleste andre lande stort set undgået corona-epidemien, og problemet med ikke at have råd til hygiejnebind i skolen er derfor også et aktuelt problem for landets skoleelever, der altså ikke behøver at modtage online-undervisning, men kan være sammen fysisk. Samlet set har landet kun haft 2.357 smittetilfælde og 26 døde som følge af corona. Blot 83 mennesker er smittet den seneste måned!

Det nye initiativ forventes at koste New Zealands regering 150 millioner kroner henover 3 år. Det lyder dælme som penge godt givet ud. En direkte hjælp til dem, der har svært ved at betale for en helt naturlig del af livet, og samtidig et klart signal om en feministisk dagsorden. What’s not to like, som man ville sige down under. Solidaritets Christine Noe har tidligere skrevet om emnet – opfordringen er hermed givet videre til de danske politikere.


Texas ramt af strømsvigt og elendig ledelse

En ulykke kommer sjældent alene. Således også i den amerikanske delstat Texas, der i den forgangne uge blev ramt af både store snedriver og et kæmpe strømsvigt, som har lukket for energien i op mod 4 millioner hjem. På mange måder virker historien om strømsvigtet i Texas mystisk på overfladen. Hvordan kan et af de mest energiproducerende steder i verden pludselig være uden lys og elektricitet? Og plejer Texas ikke at blive forbundet mere med ørken, olie og bagende sol – end snestorm, kulde og strømsvigt?

I de amerikanske medier har kampen raset om, hvad der dog kunne få skylden for det strømsvigt. Blandt de mere kreative forslag kom delstatens guvernør, Greg Abbott på at skyde skylden på den Green New Deal, som en række progressive politikere har foreslået. Det til trods for – at den altså ikke er gennemført nogle steder. Abbotts argument hviler på, at vindkraft leverer 20 % af Texas’ samlede strøm. Går man en smule ind i stoffet, viser det sig dog hurtigt, at problemet snarere er delstatens dårlige forberedelse på koldt vejr. “Lige nu ser vi resultatet af, at Texas har den mest deregulerede energisektor i USA”, forklarede Fred Stafford i Jacobin Magazine.

Mens millioner af texanere den seneste uge har måttet lave mad på Trangia-campingsæt, har den velstående del af staten ikke mærket det store til strømafbrydelsen. Det her billede fra journalisten Terri Gruca forklarer nok bedre end tusind ord, hvordan katastrofer kan understrege uligheden i et samfund. Som et symbol på overklassens totale indifference, valgte senator Ted Cruz at tage på en dejlig badeferie i Mexico, mens strømsvigtet paralyserede Texas. I skærende kontrast til Cruz’ totale inkompetence og handlingslammelse, satte New York-demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, i samarbejde med den lokale Texas-partifælle og førsteudfordrer til Ted Cruz’ senatsæde, Beto O’Rourke gang i en fundraiser hen over weekenden. Her var formålet at rejse penge til mad, som skulle gives til de mange nødstedte borgere på tværs af den store stat. AOC’s kampagne indsamlede på kort tid 20 millioner kroner, og den unge socialist rejste straks derefter til Texas. I mellemtiden vendte Ted Cruz også tilbage til staten fra badeferien i Cancun, og tog nu et par billeder af sig selv i færd med at uddele vand. Not great, Ted

”Der er noget, man må forstå om Ted Cruz. Jeg kan egentlig lide ham bedre end de fleste af mine andre kolleger i Senatet. Og jeg hader Ted Cruz”, forklarede tidligere senator Al Franken i en selvbiografi. Men trods den tilsyneladende upopularitet blandt kollegerne, har Cruz formået at holde fast i sit politiske embede gennem det magiske (R) ud for sit navn på stemmesedlen. Sidst en amerikansk folkevalgt udviste så ringe dømmekraft under en naturkatastrofe, var nok da New Jersey-guvernør Chris Christie tog på stranden under en total nedlukning af hjemstaten. Måske bliver den her sag også for meget for texanerne, hvis de da ellers kan huske den om tre år? Cruz er nemlig først på genvalg i 2024. Vulture har samlet de bedste memes, der gør grin med manden, hvis far blev beskyldt for at være The Zodiac Killer – af ingen ringere end Donald Trump.


Generalstrejke i Myanmar

Hvis militæret i Myanmar havde håbet at generobre magten i det sydøstasitiske land i stilhed, ser det lige nu ud til, at de har forregnet sig. Hundredtusinder af landets borgere har nemlig været på gaden de seneste uger – i protest mod afsættelsen af landets demokratiske regering. Og nu har store dele af landets befolkning også nedlagt arbejdet i protest mod militærkuppet, og varslet en generalstrejke. Den bliver tilsyneladende også støttet af de fleste forretningsdrivende i millionbyen Yangon, rapporterer mediet Al Jazeera, som også kan berette om “et hav af mennesker på gaden i alle større byer”. Også landets største fagforening for lærere, Myanmar Teachers’ Federation har opfordret sine mere end 100.000 medlemmer til at strejke. “Alle er med i det her. Vi bliver nødt til at gå på gaden, og vi kæmper, til vi vinder”, forklarede San San Maw til Reuters.

Omverdenens øjne er rettet mod militærets reaktion på begivenhederne. General Min Aung Hlaing er lige nu indsat som de facto leder af Myanmar. Både FN generalsekretær Antonio Guterres og USAs præsident Biden har rettet skarp kritik af militæret, mens en række andre statsledere har fordømt militærets brug af vold mod demonstranter. Trods en blodig fortid som et militærdiktatur, har reaktionen dog indtil videre været forholdsvis ublodig. Tre demonstranter og én politibetjent meldes foreløbigt omkommet ifølge avisen Bangkok Post.

En international kampagne kaldet Stop Buying Junta Business forsøger desuden at lægge pres på militærets forhold til udenlandsk kapital, der på lang sigt vil være nødvendig for at gennemføre magtovertagelsen, men som også allerede på kort sigt har vist sin berettigelse. Den skandinaviske teleudbyder Telenor var blandt de involverede virksomheder, da man imødekom militærets krav om at lukke for internetadgangen i landet. Også adgangen til sociale medier som Facebook og Twitter er blevet lukket ned.

Blackout er ingen barriere. Befolkningen i Myanmar viser, at man sagtens kan planlægge massive mobiliseringer udenom sociale medier. Hvis du vil have en kort oversigt over udviklingen, kan du se den her PBS video på 5 minutter, der viser den folkelige modstand mod militærkuppet.


Skelsættende sejr for kvinderettigheder i dom over Lord’s Resistance Army

En historisk domsafsigelse ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol kan nu sætte en ny præcedens. Og det er godt nyt, også fra et feministisk perspektiv. Den tidligere leder af oprørsgruppen Lord’s Resistance Army i Uganda, Dominic Ongwen er blevet dømt af domstolen med hovedsæde i Haag, for at have tvunget kvinder til at gennemføre uønskede graviditeter. Ifølge BBC blev Ongwen desuden dømt for at have tvunget børn til at tjene som soldater, foruden at blive kendt skyldig i 59 andre anklagepunkter.

Ongwen blev allerede eftersøgt i 2005, og overgav sig endeligt i 2015. Under retssagen mod ham blev der vist en række forfærdelige billeder af dræbte børn, og borgerkrigen har i det hele taget været én af verdens mest voldsomme, glemte konflikter. Mere end 100.000 mennesker er blevet dræbt i konflikten mellem LRA og landets regering, og oprørslederen Joseph Kony er stadig på fri fod. Ifølge New York Times anslås Konys oprørere dog at være svundet ind til mindre end 100 aktive soldater. Blandt LRA’s mere gruopvækkende krigsforbrydelser var bortførelsen af 139 kvindelige studerende ved St. Mary’s College i 1996 i det nordlige Uganda. Det er blandt andet disse kvinder, der menes at være blevet udsat for tvangsægteskaber, voldtægter og tvungen fødsel.

I det større perspektiv betyder afgørelsen i Haag, at der nu er skabt præcedens for, at vold mod kvinders kropsautonomi også kan blive taget op som en krigsforbrydelse andre steder. Ifølge nyhedssiden The Swaddle kan dommen ses i forlængelse af en række andre afgørelser, der ligeledes gør det muligt at retsforfølge overgreb mod kvinder som krigsforbrydelser. I 2016 blev congolesiske Jean-Pierre Bemba Gombo dømt for at have brugt voldtægter som en krigstaktik, mens en dom over ligeledes congolesiske Bosco Ntaganda i 2019 fastslog, at sex trafficking også kan tages op i krigsforbryderdomstolen.

Afgørelsen må siges at være godt nyt på en grusom baggrund. Hvis du er interesseret i at vide mere om baggrunden for konflikten i Uganda, har Human Rights Watch lavet en pædagogisk Q&A om bevægelsen her.


Våbenhandlere under offentlighedens lup

Der er få ting i verden, våbenhandlere og andre – som profiterer på død og ødelæggelse – vægter højere end ubemærkethed. Det må derfor have været en kilde til et vist ubehag for Erik Prince, at han i ugens løb landede på forsiden af New York Times. Prince er nu under anklage for at have forbrudt sig mod FN’s våbenembargo mod salg af militært isenkram til Libyen, skriver mediet, som har fået fat i den fortroligheds-stemplede rapport, der blev givet til Sikkerhedsrådet torsdag i sidste uge. Ifølge rapporten har Prince stået i spidsen for at sende våben til Khalifa Haftar, én af de øverstbefalende kommandanter for den milits, som i 2019 forsøgte at vælte den FN-støttede regering i landet.

Når det kommer til våbensalg og private militære ydelser, er få mennesker lige så travle som Erik Prince. Han er tidligere soldat i de amerikanske specialstyrker ‘Navy SEALS’, og var manden bag det skandaleramte lejesoldat-firma Blackwater, som fik dømt en række af sine soldater for krigsforbrydelser mod irakiske civile, da de i 2007 åbnede ild mod ubevæbnede civile og dræbte 17 mennesker. Den sag tog for nyligt endnu en drejning, da Donald Trump på vej ud af Det Hvide Hus benådede de dømte krigsforbrydere i december måned. Erik Prince’s storesøster, Betsy Devos sad dengang i Trumps regering som undervisningsminister, og Prince har selv været en af eks-præsidentens tætteste allierede under hele hans tid på posten. Det kræver derfor næppe den store sølvpapirshat at kæde benådningerne sammen med et intenst stykke lobbyarbejde fra Prince og Devos’ side.

Også i Tjekkiet er en sag om våbenhandel kommet i mediernes søgelys. Her drejer det sig om geværproducenten Česká Zbrojovka, der ifølge Euronews bliver beskyldt for at have solgt våben til Hongkongs politi trods en international embargo med EU som deltager. Virksomheden afviser dog beskyldningerne om den forestående handel. Våbenembargoen blev sat i værk efter vedtagelsen af den kontroversielle ‘Nationale Sikkerhedslov’ i Hongkong i juli 2020, som sendte millioner af utilfredse borgere på gaden i protest. Den kinesiske regering afviste dengang som nu protesterne som ‘udenlandsk indblanding’, hvilket efterhånden må siges at være blevet automat-reaktionen på folkelige opstande i undertrykkende regimer.

Erik Prince droppede efter massakren på Nisour-pladsen navnet Blackwater i 2009, og kalder nu sit ‘sikkerhedsfirma’ Academy. Det er dog den samme dødsprofit-maskine, der gennem Prince spreder sine sugekopper overalt på kloden. Prince har også forbindelser til den skjulte russiske lejesoldat-hær, Wagner. Hvis du vil læse mere om Prince og forbindelsen til Rusland, Saudi Arabien og mange andre lande, har The Intercept skrevet et grundigt portræt af den skrupelløse lejesvend her.


Har du et tip til en nyhed fra verden, du synes skal med i næste uge? Så kontakt mig her


Om skribenten

Morten Hammeken

Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og europastudier. Ansvarshavende redaktør på Solidaritet. Læs mere