Sneen har lagt sig tungt over Japan. Foto: KYODO
11 min. læsetid

Solidaritets redaktør holder dig opdateret på den forgangne uges begivenheder fra det store udland. Denne uge med nyheder fra Indonesien, Japan, USA, Frankrig, Australien og Niger.


Af Morten Hammeken

Har du et tip til en nyhed fra verden, du synes skal med i næste uge? Så kontakt mig her


Oprør på Australiens Lindholm

‘Nok er nok’ sagde demonstranterne ved OK18-forhandlingerne i Danmark, og nu tyder noget på, de også har fået nok på den anden side af kloden. En række indsatte på øen Christmas Island, der vel bedst kan sammenlignes med den nu skrinlagte idé om en fængselslejr på Lindholm, gør nu oprør under parolen ‘enough is enough’. Øen ejes af Australien, og bruges af landets regering til at opbevare afviste flygtninge og asylansøgere. De utilfredse lejrbeboere forsøger at sætte fokus på de umenneskelige vilkår i lejren, der blev oprettet i 2001, og som med et kort afbræk i 2018 har været i brug siden. Lejrens beboere ønskede særligt at gøre opmærksom på deres manglende rettigheder når det kommer til at se deres familie.

Hændelsen er langt fra første gang, de indsatte i den kontroversielle lejr protesterer mod forholdene. I 2011 blev bygninger tilmed sat i brand, og personalet på stedet fik kastet sten efter sig. Ligesom nu gjorde de indsatte oprør mod de ringe levevilkår i lejren, hvor folk kan risikere at sidde fanget i årevis. I 2014 forsøgte 375 af beboerne ligeledes at skabe international opmærksomhed om deres vilkår, da de sultestrejkede i solidaritet med den iranske asylansøger, Reza Barati.

Særligt den australske migrationslovgivnings paragraf 501 har givet anledning til kritik af landets immigrationspolitik. Ifølge den kan landets indenrigsminister nemlig træffe beslutninger om at fratage opholdstilladelser på baggrund af en vagt formuleret sætning om ‘uønskede karaktertræk’. “Den australske regerings politik er at lade de indsatte bo under så kummerlige og umenneskelige forhold, at de er tvunget til at forlade Australien. De seneste uroligheder burde ikke komme som nogen overraskelse for regeringen”, forklarede National Justice Project-advokat George Newhouse efterfølgende til avisen Sydney Morning Herald.

Se billeder og video fra de indsattes protester på The Guardians hjemmeside.


Reglen eller undtagelsen i Frankrig?

I Frankrig er coronavirussen igen løbet løbsk. Her har man i den forgangne uge oplevet en massiv bølge af coronatilfælde, og antallet af nye smittede har i gennemsnit ligget på 18.000 tilfælde om dagen den seneste uge, oplyser Euro News. Landet er dog stadig et stykke fra at ramme efterårets smittebølge, hvor man 25. oktober satte foreløbig rekord med 52.013 nye smittede.

Ligesom i efteråret har den franske regering nu valgt at indføre udgangsforbud i dele af landet. Premierminister Jean Castex meddelte lørdag, at man har indført et yderst restriktivt udgangsforbud, som gælder fra kl. 18 hver aften, i foreløbigt 23 af landets 101 departments. Hans kollega på præsidentposten, Emmanuel Macron var i øvrigt selv ramt af corona i december måned, men er ligesom de fleste andre smittede statsledere – herunder Donald Trump, Boris Johnson og Jair Bolsonaro – sluppet uden varige men.

Det er langt fra første gang, franskmændene skal vænne sig til at få begrænset deres individuelle frihedsrettigheder. De seneste år er det efterhånden blevet dagligdag for landets borgere at befinde sig i en slags permanent undtagelsestilstand. I kølvandet på terrorangrebene i Paris i november 2015, erklærede den daværende præsident, Francois Hollande landet i undtagelsestilstand. Det varede frem til november 2017, hvor Emmanuel Macron erklærede den overstået. I dens sted var dog kommet en ny antiterror-pakke, som i praksis videreførte store dele af beføjelserne fra undtagelsestilstanden til landets politi, og som senere er blevet brugt til at slå ned på blandt andet klimademonstrationer.

Under coronakrisen har landet så genoptaget undtagelsestilstanden. Den nye “sundhedsundtagelsestilstand” blev indført 14. oktober, og ser foreløbigt ud til at fortsætte frem til pandemien er slut. Den første franske kvinde blev vaccineret i december måned, men en komplet vaccinering af landets befolkning har endnu lange udsigter. Ifølge avisen The Local, regner præsident Macron med at kunne påbegynde et omfattende vaccineprogram i april måned. Indtil da må franskmændene stille sig selv spørgsmålet: hvornår bliver undtagelsen til reglen?

Frankrig står på papiret for frihed, lighed og broderskab. Men landets terrorlovgivning møder kritik fra blandt andet FN. Læs mere på UN News om det problematiske i at gøre undtagelsestilstanden til lov.


Boko Haram-terror i Niger

Den midtafrikanske republik Niger er igen blevet ramt af terrorangreb. Landets vestlige Tillaberi-provins blev natten til søndag i sidste uge invaderet af væbnede styrker fra den islamistiske milits, Boko Haram, som trængte ind fra nabolandet Mali. Angrebet kostede mindst 100 civile indbyggere i to små landsbyer livet, og var et af de blodigste terrorangreb i landets historie, rapporterer BBC.

Angrebet er langt fra første gang, Liptako Gourma-regionens civilbefolkning har måttet lade livet. Det såkaldte trekantsområde mellem Niger, Mali og Burkina Faso er blandt verdens farligste områder og beskrives af FN som ‘ekstremt sprængfarligt’. Boko Haram er foruden trekantsområdet kraftigt til stede i det nordlige Nigeria, som grænser op til Nigers sydlige grænse. Samlet anslås det, at mere end 50.000 mennesker er blevet dræbt i kampene mellem Boko Haram og de afrikanske regeringsstyrker. Militsen sværgede i 2015 troskab til Daesh (Islamisk Stat), og finansierer blandt andet sine aktiviteter gennem heroin- og kokain-trafficking i Mali og Niger.

Ligesom sine trosfæller i Daesh, er der tilsyneladende ingen grænser for, hvilke midler, dødskulten Boko Haram vil tage i brug, for at opnå sine mål. Fotograf Adam Ferguson fra New York Times lavede i 2017 en prisvindende billedserie med kvinder, som var blevet kidnappet af Boko Haram, og som alle var undsluppet en ordre fra militsen om at sprænge sig selv i luften. Du kan se dem på World Press Photos hjemmeside her.

Læs mere


Japan lammet af snestorm

Mens vi i Danmark har fået et par centimeter sne i den forgangne uge, er målestoksforholdene nogle andre i Japan. Her har et tungt snetæppe lagt sig over store dele af landet, og sneen falder stadig over særligt de bjergrige egne af landet. Ifølge den japanske nyhedsside NHK, har Niigata-regionen i midten af landet fået op mod 120 centimeter sne på blot 24 timer. Det har skabt trafikkaos i landet, hvor myndighedernes sneryddere har svært ved at følge med.

Sidder du lige nu med idylliske billeder på nethinden af glade japanske børn, der leger i de store mængder sne? Så må du desværre tro om. Sneen har nemlig fået følgeskab af et massivt blæsevejr, og landets metrologiske institut melder om vindstød i Hokkaido-regionen på op til 80 kilometer i timen. Store bølger har desuden fået myndighederne til at fraråde ophold nær kysterne, og tordenvejr og tornadoer er også på vej ind over øen.

Kælketimen er med andre ord aflyst til fordel for en knap så hyggelig historie. Det er dog ikke første gang, de japanske øer oplever voldsomt snevejr. I december sidste år faldt der 176 cm sne på skisportsstedet Fujiwara i det centrale Minakami, hvilket var en rekordstor mængde. Dengang oplevede tusindvis af japanere at sidde fast i flere døgn på Kan-Etsu motorvejen, hvor nogle af de sneramte forklarede, hvordan de var nødsaget til at spise sne for at klare sig igennem. Japans geografi gør landet sårbart for klimaforandringer, da højtryk i det nordlige Stillehav kan påvirke øsamfundet kolossalt.

De store snedriver er bare én af måderne, hvorpå klimaforandringer truer Japan. Ifølge en rapport fra Verdensnaturfonden (WWF) risikerer op mod 90 % af landets sandstrande at forsvinde inden for 100 år. Du kan læse flere nedtrykkende klimatal i rapporten her.


Kaos på Capitol Hill

Også i USA har der den seneste uge været kraftigt stormvejr – denne gang dog i mere overført betydning. Under onsdagens ratificering af valgmandsstemmerne fra præsidentvalget i november, blev det klart for de mere end 10.000 Trump-loyalister, der var troppet op foran den amerikanske kongresbygning på Capitol Hill, at vicepræsident Mike Pence ikke havde tænkt sig at nedlægge veto mod den proces, der endeligt bekræftede valget af Joe Biden. Pence havde ifølge de fleste juridiske eksperter ikke mandat til at omstøde beslutningen, og indtog i stedet den mere traditionelle ceremonirolle, som forfatningen foreskriver.

Den beslutning affødte raseri blandt de fremmødte Trump-tilhængere, der brød ud i råb om at ‘hænge Mike Pence’ for forræderi. Efterfølgende stormede flere hundrede af de fremmødte kongres-bygningen, hvor de afbrød den igangværende valghandling. Meget tyder dog på, at mange af de fremmødte havde planlagt terrorhandlingen i forvejen. Der blev fundet bomber flere steder i Washington D.C., ligesom også “flash-bang” granater og kampuniformer var blevet medbragt. Billeder af en person udstyret med strips er gået verden rundt og har for mange bekræftet, at der var tale om et kupforsøg og mulig gidseltagning. Han er senere blevet identificeret som Eric Gavelek Munchel, og har ifølge Washington Post en fortid i det amerikanske luftvåben. Ifølge mediet TMZ betragter forbundspolitiet FBI det som en mulighed, at Munchel & co. fik hjælp indefra med oprørshandlingen.

Forud for invasionen var demonstranterne blevet opildnet af taler fra bl.a. Donald Trump og nogle af hans tilbageværende håndlangere, som tidligere New York-borgmester Rudy Giuliani. Hvor Trump selv opmuntrede folk til at “være vilde”, tog Giuliani den skridtet videre, da han i bedste Game of Thrones-stil opfordrede til en “retssag ved kamp” (trial by combat). Den afgående præsident opfordrede senere sine oprørsstyrker i hovedstaden til at stoppe volden, men fik samtidig mindet dem om, at han “elskede dem”. I alt 5 personer og en Twitter-konto meldes omkommet under optøjerne.

Endnu en gang var diskriminationen i USA til at tage og føle på. Buzzfeed har snakket med to sorte betjente der fortæller, hvordan de dagen igennem blev kaldt ‘niggers’ og så racistiske sydstatsflag i menneskemængden.


Ny coronabølge i Indonesien – og store dele af Sydasien

Det er ikke kun i Danmark, der lige nu bliver kæmpet for at holde smittespredningen nede. Også i Indonesien, verdens fjerdestørste land, oplevede man i den forgangne uge en bølge af coronavirus, der har sat landets sundhedsmyndigheder på overarbejde. Samlet set er knap 65.000 indonesere blevet konstateret smittet i den seneste uge, men det reelle antal smittede frygtes at være langt højere. Landet har samlet set kun testet 5 millioner af dets indbyggere, og med en befolkning i omegnen af 270 millioner mennesker er det så kritisabelt lavt, at Verdens-sundhedsorganisationen (WHO) flere gange har opfordret præsident Jokowi til at forbedre forebyggelsesindsatsen.

Indonesiens regering er, foruden den dårlige testindsats, i månedsvis blevet kritiseret voldsomt for ikke at have gennemført en ordentlig nedlukning, men i stedet at lave mindre restriktive ‘grønne og gule zoner’ i områder med stor smittespredning. Regeringen har nu indført en alt for sen nedlukning, som trådte i kraft 1. januar, og som varer frem til 14. januar. For at gøre slemt værre, blev Indonesien også ramt af et dramatisk flystyrt natten til søndag, hvor samtlige 62 ombordværende forventes omkommet.

Indonesiens smittetal er desværre ikke nogen enlig svale. Også i en lang række andre sydøstasiatiske lande er smittetallene stærkt stigende i øjeblikket. I Indien har antallet af coronaramte passeret 10 millioner, mens Indonesiens nabo mod nord, Malaysia dagligt har registreret ca. 2.500 nye tilfælde. Billedet er lige så nedtrykkende i Filippinerne, hvor omkring 488.000 personer lige nu er smittet med Covid-19. Selv i Japan, hvor man ellers længe har undgået virussen, er smittetallet eksploderet. Nikkei-indekset melder om ca. 6.000 nye tilfælde om dagen i Japan, hvor det samlede smittetal nu er oppe på 288.818 personer.

Hvis du vil have et samlet overblik over udviklingen af coronatilfælde på verdensplan, kan du finde et hurtigt visuelt overblik på NikkeiAsias hjemmeside.


Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og europastudier. Ansvarshavende redaktør på Solidaritet.

Læs mere af Morten Hammeken