Josefine og Fabian giver Sportmaster et spark, hvor det gør ondt
Har du fulgt med i nyhederne de seneste par dage, har du sikkert lagt mærke til, at der er kommet fart i lokale klimaprotester flere steder i Danmark.
Har du fulgt med i nyhederne de seneste par dage, har du sikkert lagt mærke til, at der er kommet fart i lokale klimaprotester flere steder i Danmark. Unge demonstrerer foran Sportmaster-butikker i protest mod udsmidning af nye sko. Det hele begyndte i Holbæk – tag med Solidaritet på reportage til aktionen, der satte liv i den bølge af protester, som nu fylder nyhederne.
Af Majbritt Press
Mandagens kolde og grå eftermiddagsstemning puster hen over parkeringspladsen ved Megacenteret i Holbæk. Et enkelt bøgeblad hvirvler hen over asfalten og strejfer en vandpyt, som forstærkes af silende støvregn. I det fjerne høres en sagte snakken fra to mennesker på en mission.
Det er kokken Fabian Vennekilde, som sidder og snakker med Josefine. Josefine er klimaaktivist og har opdaget dyre sko i Sportmasters container. Helt nye sko, der kunne være givet til hjemløse eller solgt meget billigere på tilbud.
De to aktivister har fundet fælles fodslag foran Sportmaster. De har medbragt et par store skilte og et par tæpper. Deres sag er meget konkret. De vil have store butikskæder og madbutikker til at reducere deres produktions-spild markant.
»Jeg er forarget og målløs over, at nogen overhovedet kan gøre sådan noget. Lade en ungarbejder ødelægge sko til 1.000 kr. – for at Sportmaster så kan smide dem i en container,« som Josefine siger.
Forbrugscirklen skal nytænkes og gøres bæredygtig
Det er tanken om at smide væk og spilde ressourcer, der slår dem begge dybt. Fabian uddyber, at han støtter op om Josefines demonstration og handling, fordi det er fremtiden, der bliver smidt væk. De kommende generationer kommer ikke selv til at kunne forme deres fremtids muligheder, når overproduktionen får klimakonsekvenser. Derfor vil han støtte op om de unges kamp for klimaet på denne sko-måde.
Josefine nikker, de er også enige om et andet paradoks. Det paradoks, at vi ikke véd, hvilke arbejdsvilkår – de som laver skoene – har haft. Er skoene lavet ved rent børnearbejde?
»Det er absurd for mig at tænke, at der måske har siddet et barn og produceret nogle sko, spildt sin fremtid i stedet for at gå i skole – og så er der en ung medarbejder i Danmark, som gør lige præcis det samme, når han smider de sko i containeren,« uddyber Fabian.
Der kører biler forbi ude på parkeringspladsen og vejen. Mennesker går ud og ind ad butikkerne i Holbæk, men en stemning er ved at tage fat.
Fabian viser et papir med datoer og steder: »Se her, hvor flere grupper af aktivister mødes og demonstrerer foran Sportmaster-butikker i hele landet.« Idet han knuger papiret til sig og putter det i lommen, begynder fremtidens vej at blive dannet, nye muligheder bliver tilkæmpet.
Aktivisterne har fat i den lange ende.
I nyhederne hører vi nu, at Sportmaster siger undskyld og stopper udsmidningen af sko. Det havde de næppe gjort uden Josefines, Fabians og andre unges protestaktioner.
Solidaritet er et demokratisk netmedie. Vi er uafhængige af partier og organisationer, selvom vi ikke er politisk neutrale. Solidaritet bringer nyheder, debat og analyser fra Danmark og verden. Her kan du læse den kritiske vinkel, som de andre medier ikke bringer, og det sidste nyt fra de aktivistiske bevægelser. Her kan du være med til at skabe et socialistisk medie.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)