Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
24. december. 2020

Jul på den gamle venstrefløj

Hvordan holder man venstreorienteret jul? Pernille Loumann giver sit bud på fire idéer til en rød jul. Husk også lige at smadre patriarkatet!

Giv de udsatte noget ekstra kærlighed, prøv en nøddepostej og slip af med Linje 3-DVD’en til pakkeleg. Pernille Loumann fortæller, hvordan hun holder en rød(ere) jul. Illustration: Anton Moss / Solidaritet.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

For mig er dét at være venstreorienteret at have et særligt sæt af værdier, som jeg forsøger at leve mit liv efter. Det handler bl.a. om antiracisme, solidaritet med udsatte grupper, ligestilling mellem kønnene, antikapitalisme og bæredygtighed. De værdier betyder noget for, hvad jeg har valgt at bruge mit arbejdsliv på, hvad jeg interesserer mig for, hvad jeg bruger min tid på, hvordan jeg har opdraget mit barn, hvad jeg køber, og hvad jeg spiser. Så selvfølgelig betyder det også noget for, hvordan jeg holder jul. Her er et udpluk af mine egne velafprøvede idéer til at holde gode venstreorienterede dyder i hævd i juletiden.

1. Drop unødvendigt forbrug

Lad nu være med at gå ned i Tiger for at købe den åndssvage nissehue med blinklys, fordi du synes, det kunne være sjovt at tage et par billeder juleaften, hvor onkel har den på. Du ved jo godt, den ender i skraldespanden. En nissehue med blinklys er blevet produceret et eller andet sted af rigtige mennesker, der er brugt en række materialer til at fremstille den, og siden er den transporteret på tværs af kloden og ind i en butik i Amagercentret for at du kan købe den.

Hver gang vi køber noget, der overhovedet ikke har nogen funktion, og som vi ikke skal bruge, er vi med til at slide unødigt på klodens ressourcer. Hvis nogen på jobbet eller i din familie foreslår, at I skal lege pakkeleg, så foreslå derfor, at man kun må medbringe noget, man i forvejen har derhjemme. Du vil blive overrasket over, hvor meget du selv og andre kan finde frem fra gemmerne af ting, der ikke fejler noget som helst, og som andre kan blive glade for. Samtidig har du nu chancen for at komme af med din uåbnede DVD med Linje 3’s jubilæumsshow eller den parfume, du fik i fødselsdagsgave. For så vidt angår gavepapir kan det udmærket genbruges fra sidste år, eller gaverne kan pakkes ind i stof, tørklæder eller aviser, du alligevel ville smide til genbrug.

2. Gør noget ekstra for dem, der har brug for det

Julen er også tid til eftertænksomhed, taknemmelighed og opmærksomhed på dem, der ikke er lige så heldige som dig. Brug julen til at donere penge til udsatte, køb Hus Forbi af din lokale sælger, giv et bidrag til Folkekirkens Nødhjælp eller arranger en indsamling til dit lokale asylcenter eller værested. Der findes med garanti også mennesker i din omgangskreds, som kunne bruge lidt opmuntring i julen. Send en gave til din veninde, der lige er blevet skilt, skriv et julekort til dine bedsteforældre på plejehjemmet eller send blomster til din kollega, der skal holde jul alene.   

3. Spis mindre kød og undgå madspild

Julen er traditionelt et kødorgie. Vi ved jo godt, det ikke er særlig godt for klimaet (eller fordøjelsen) at proppe os med and og flæskesteg, medister, sylte, frikadeller og rullepølse. Derudover er julen højsæson for indkøb af varer, man stort set ikke bruger resten af året, hvorfor mange d. 27. december står tilbage med karrysild, ribsgele og sovsekulør, der kun akkurat er taget hul på. Som regel ender det i skraldespanden eller allerbagerst i køleskabet, hvor det kan sygne hen, til man finder det igen om et år og konstaterer, det er blevet for gammelt. Men sådan behøver det ikke at være!

“Højtider er perfekte anledninger til at forholde sig kritisk til kønsroller på arbejdspladsen, i vennekredsen og i familien. Selv bruger jeg julen til at øve mig i at udfordre traditionen med, at mændene sidder og drikker snaps, mens kvinderne vimser rundt i køkkenet og sørger for mad og opvask.”

Første skridt til mere bæredygtig julemad er at blive vegetar. Svampepostej, appelsin- eller kålsalat med nødder og granatæblekerner og kartofler med brun sovs på grøntsagsfond, rødvin og fløde er fremragende julemad. Næste skridt er at stoppe med at være så fundamentalistisk i forhold til, hvordan et rigtigt julefrokostbord skal se ud. Der behøver ikke være rejer og laks og tre slags sild og fire slags lunt og ostebord og kage og konfekt – der er jo ingen, der kan spise det! Hos os består julefrokosten d. 25. og 26. december typisk af rester fra julemiddagen suppleret med brød, æg, ost og frugtsalat. Det ligner ikke julebuffeten på en smørrebrødsrestaurant, men til gengæld er der intet, der går til spilde.

4. Gør op med gamle kønsroller

Højtider er perfekte anledninger til at forholde sig kritisk til kønsroller på arbejdspladsen, i vennekredsen og i familien. Selv bruger jeg julen til at øve mig i at udfordre traditionen med, at mændene sidder og drikker snaps, mens kvinderne vimser rundt i køkkenet og sørger for mad og opvask. En god regel, når du som kvinde deltager i en julefrokost, er, at du ikke rejser dig fra bordet og begynder at rydde ud eller vaske op, før mændene i selskabet gør det. Derudover kan du bruge julegaveindkøbene til at forsøge at undgå alt for kønsstereotype gaver. Lad være med bare at antage, at små piger ønsker sig dukker, eller at små drenge ønsker sig biler, og undgå for enhver pris produkter, der er kønnet på fuldkommen idiotiske måder, som fx ”kogebogen til seje drenge” eller ”Grimms eventyr til piger.”

Og sidst men ikke mindst skal du selvfølgelig huske at bekæmpe racismen, styrke den internationale solidaritet og smadre patriarkatet til jul såvel som resten af året.

God jul!


Om skribenten

Pernille Loumann

Pernille Loumann

Socialrådgiver bosat på Nørrebro. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER