Foto: Klaus Berdiin Jensen, Flickr
7 min. læsetid

»Tallet burde få alle til at komme frem til den indlysende konklusion, at vi har ramt helt forkert med denne lov – og den burde rulles tilbage,« lyder kritikken, efter at Nick Hækkerup kommer frem til, at det såkaldte burkaforbud i sit første leveår har resulteret i bøder til kun 16 og ikke – som tidligere oplyst – 23. Dansk Folkeparti mener, at det lave tal skyldes en manglende indsats fra politiets side.


Af Kim Kristensen

Først var det 23, som havde fået det siden lovens ikrafttrædelse: En bøde for at bære burka eller niqab i det offentlige rum. Men nu nedjusterer justitsminister Nick Hækkerup (S) antallet – da det viser sig kun at være 16.

Justitsministeren oplyser således til Folketingets retsudvalg, at Rigsadvokaten har gennemgået alle overtrædelser af tildækningsforbuddet i perioden fra forbuddets start 1. august 2018 og frem til 31. august 2019 for at finde antallet af personer, der netop har modtaget en bøde for at bære burka eller niqab. En gennemgang som modsat Rigspolitiets hidtidige opgørelse afslører, at det sidste år var fem og i år 11. Altså i alt kun de 16.

»Det er jo ikke, fordi tallene afslører, at der skulle være et stort og voldsomt problem gemt her,« siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen. »Lad mig slå fast, at SF ikke tolererer undertrykkelse, men vejen til at bekæmpe den går ikke gennem at bestemme, hvad folk skal gå i. Derfor vil vi stadig gerne af med forbuddet, men vi anerkender også, at der desværre er et stort flertal for den. Jeg har allerede spurgt justitsministeren om en afskaffelse, og svaret har været nej. Den vej er nok lukket, desværre«.

Det er jo ikke, fordi tallene afslører, at der skulle være et stort og voldsomt problem gemt her. Desværre er et stort flertal for den. Karina Lorentzen, SF’s retsordfører

Ifølge Alternativets retspolitiske ordfører, Sikander Siddique, burde afskaffelse dog være konsekvensen. 

»Det hedder ganske vist et tildækningsforbud og ikke et burkaforbud, så man juridisk slipper for at komme i strid med grundlovens ord om religionsfrihed,« siger retsordføreren. »Men det ændrer ikke på, der reelt er tale om et burkaforbud – og at der altså er tale om et skred i retssikkerheden. Samtidig dæmoniserer forbuddet en minoritet, som i forvejen i offentligheden og den politiske debat i de seneste to årtier har været genstand for en sådan dæmonisering og marginalisering. Og når vi – efter en så heftig debat om forbuddet – endelig ser, at det kun er 16, som har fået en bøde, bekræfter det bare det, vi sagde: Nemlig at hvis der er 100 eller 150 kvinder, som vælger at bære burka eller niqab, er vort demokratiske samfund så stærkt, at vi kan sagtens kan leve med det. – Det behøver vi ikke lovgive om. Tallet burde få alle til at komme frem til den indlysende konklusion, at vi har ramt helt forkert med denne lov, og den bør rulles tilbage«.

Protest i København imod burkaforbudet 2018. Foto: Klaus Berdiin Jensen, Flickr

Ellemann-Jensen og Ku Klux Klan

Når der er tale om et forbud mod tildækning i det offentlige rum – og ikke et burkaforbud – skyldes det netop, at sidstnævnte ville skabe problemer i forhold til grundlovens ord om religionsfrihed. Et problem den daværende VLAK-regering kom uden om ved at sørge for, at loven også gælder andre typer maskering. Venstres daværende politiske ordfører og nuværende formand, Jakob Ellemann-Jensen, nævnte tildækkede fodboldbøller og Ku Klux Klan-hættebærere blandt dem, han havde i tankerne.

Tallet burde få alle til at komme frem til den indlysende konklusion, at vi har ramt helt forkert med denne lov, og den bør rulles tilbage. Sikander Siddique, Alternativets retspolitiske ordfører

Forbuddet mod tildækning i det offentlige rum er dog blevet kritiseret for at være et symbolpolitisk tiltag, som løser et ikke-eksisterende problem, fordi der kun menes at være mellem 100 og 200 kvinder i Danmark, der bærer niqab eller burka. Amnesty International har samtidig kaldt tildækningsforbuddet »diskriminerende« mod kvinders rettigheder.

Tildækningsforbuddet blev vedtaget af et stort politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative samt enkelte medlemmer af Liberal Alliance. Men forinden havde forbuddet splittet ikke alene de to politiske blokke, men også den daværende regering og partierne.

Flere medlemmer af Liberal Alliance stemte imod forslaget sammen med Enhedslisten, Alternativet, De Radikale, SF samt Mette Gjerskov fra Socialdemokratiet.

Tildækningsforbuddet fik ligeledes opmærksomhed i de internationale medier. Da en 28-årig kvinde fik den første bøde for at for at bryde forbuddet – gik historien verden rundt.

Trods den store opmærksomhed er Danmark hverken det første eller seneste land, der enten åbent eller ad omveje forbyder brugen af de islamiske niqab- og burka-klæder i det offentlige rum.

Tildækningsforbuddet blev vedtaget af et stort politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative samt enkelte medlemmer af Liberal Alliance.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har stadfæstet, at burkaforbud er lovlige; og Danmark blev det 6. europæiske land, der vedtog et sådant forbud, efter Frankrig, Belgien, Holland, Bulgarien og Østrig. Og i Nord- og Vest-afrika breder tendensen sig, især på grund af problemer med terror udført af burka- eller niqab-klædte kvinder. Tre muslimske lande i Afrika har ved lov begrænset eller forbudt de muslimske dragter (senest Tunesien), og andre lande på kontinentet varsler lignende tiltag.

Kreativiteten var stor blandt demonstranterne i 2018 imod burkaforbudet. Foto: Klaus Berdiin Jensen, Flickr

DF mener at politiet har en ’særlig kultur’

I dag kritiserer Dansk Folkeparti politiet for ikke at håndhæve tildækningsforbuddet. Selv om Nick Hækkerup tidligere har afvist, at der skulle herske en »særlig ånd« hos politiledelsen om, at betjente helst skal lade være med at skrive sager om overtrædelse af forbuddet for så vidt angår burkaer og niqab, mener partiets retsordfører, Peter Skaarup, at dette netop er tilfældet. Ifølge justitsministeren skal sager om overtrædelse af tildækningsforbuddet håndteres som enhver anden straffelovsovertrædelse og behandles som sådan – uafhængigt af hvilken form for tildækning der er tale om. Peter Skaarup mener derfor, at det virkelige tal er større end de 16 i Nick Hækkerups opgørelse.

»Jeg får det indtryk fra betjente, at det ikke er en prioriteret indsats,« siger retsordføreren. »Betjentene får ikke ros, hvis de kommer hjem og siger: ”Nu har jeg uddelt x antal bøder i forbindelse med, at vi skal håndhæve burkaforbuddet”.

Det er ikke særligt politisk korrekt, og så ender det let med, at der ikke bliver uddelt ret mange bøder – og så kan der jo let brede sig et indtryk i befolkningen af, at vi sidder og vedtager noget på Christiansborg, som ikke bliver fulgt op. Hvilket er skadelig for retsfølelsen, uanset om det er burkaforbuddet eller andre love. Men hvis man skal integreres i Danmark, så skal man kunne passe et arbejde, og der vil det på mange arbejdspladser være en forhindring, hvis kvinden går klædt i en burka. Derfor skal vi opretholde forbuddet«.

Fakta: I Straffeloven § 134 c hedder det, at:

Den, som på offentligt sted bærer en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, straffes med bøde.

Det nævnte forbud gælder ikke for tildækning af ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål.

Overtrædelse af forbuddet bliver som udgangspunkt straffet med en bøde på 1.000 kroner ved første overtrædelse, 2.000 kroner anden gang, 5.000 kroner tredje gang og 10.000 kroner fjerde gang og derover.


Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har bl.a. skrevet bogen “Bare kald mig Lene” om Lene Espersen. Han har for nyligt udgivet bogen “Det Hærdede Stål” om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.