Kampen for fri abort på Færøerne

Onsdag 15. maj i år blev et lovforslag fremlagt af det socialliberale parti Framsókn (Fremskridt) om at indføre lovlig fri abort til og med 12. graviditetsuge. Forslaget blev stemt ned i det færøske lagting med 15 stemmer for, 15 imod og 3 fraværende.

Lovforslaget forsøgte at forandre den nuværende abortlovgivning i Færøerne, som ellers har været uændret siden 1956. Valget viste en stor intern uenighed og splittelse i de ellers progressive liberale og socialdemokratiske partier i Færøerne. Det eneste parti som enstemmigt stemte for forslaget, var det republikanske selvstændighedsparti Tjóðveldi (Republik).

De fleste partier betragter abort som et etisk spørgsmål, snarere end et politisk. Det betyder, at det er op til de enkelte politikere selv at tage stilling, uafhængigt af deres parti. I Framsókn, der selv stod bag ændringsforslaget og sidder i den nuværende regering, stemte to medlemmer imod og kun et for. Alle medlemmer i både det konservative løsrivelsesparti Fólkaflokkurin (Folkepartiet) og det kristent-konservative parti Miðflokkurin (Midterpartiet) stemte nej.

Hvordan er adgangen til abort?

Lovgivningen fra 1956 er den samme, som var gyldig i Danmark, indtil abort blev legaliseret i 1973. Den er et levn fra det danske kolonialstyre, der stadig hænger over Færøerne.

Loven fratager individet retten til abort. I Færøerne er det i stedet ens kommunelæge, der vurderer, om ens sag falder inden for en række snævre undtagelser. For eksempel:

1) Seksuelt overgreb
2) Incest
3) Om graviditeten er livstruende, eller om der er en høj risiko for komplikationer under graviditeten, som kan medføre alvorlig skade.
4) Den gravide er ude af stand til at forsørge et barn på grund af fysisk eller mentalt handicap.

Det medfører, at den reelle adgang til abort i Færøerne er alt andet end fri eller tilgængelig. Tværtimod afhænger abort af ens læges personlige vurdering af én og ens livssituation, samt lægens private, politiske holdninger til abort.

Selvom aborten i Danmark er fri op til 12. uge – og fra 1. juni 2024 indtil 18. graviditetsuge – er heller ikke det danske sundhedssystem lettilgængeligt, hvis man er færing og er tvunget til at gå uden om de færøske myndigheder for at få en abort. Enten skal man flytte adresse til Danmark, få en dansk sygesikring og derefter en læge, der kan henvise en videre, eller også skal man gå igennem en dansk privatpraktiserende gynækolog.

Det kan være uoverskueligt, tidskrævende og ikke mindst dyrt at tage stilling til, oven i alle de andre komplekse valg der hører til at få en abort.

Den færøske abortbevægelse

Lige så længe abort har været et politisk emne i Norden, har der været forskellige grader af uformelle netværk for abort i Færøerne.

I 2017 opstod et netværk, der kaldte sig for Frítt Val (Frit valg), og et år senere blev en organisation med samme navn stiftet. Frítt Val er en færøsk lobbyorganisation med stærk uformel tilknytning til det aktivistiske græsrodsnetværk i det republikanske parti Tjóðveldi og i det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin (Lighedspartiet).

Organisationen arbejder for en lovændring i Færøerne, der skal sikre alle adgang til fri abort, samtidig med at de laver informationsarbejde for at bekæmpe social stigmatisering og misinformation om abort og abortrettigheder. Samme år som Frítt Val blev stiftet, vedtog den færøske afdeling af Amnesty International deres nuværende abortpolitik, og i 2022 valgte bestyrelsen at prioritere kampen for fri abort.

Lige siden har Frítt Val og den færøske afdeling af Amnesty International været så godt som de eneste stemmer på øerne, som har taget kampen for fri abort og kropsautonomi op offentligt i det færøske samfund.

Hvor er venstrefløjen?

Liberale partier og menneskerettighedsorganisationer har historisk set været de eneste grupper i Færøerne, der har kæmpet for progressive ændringer i samfundet i de sidste årtier. Her skiller Færøerne sig ud i forhold til mange af vores nabolande.

Det skyldes, at der aldrig har eksisteret en stærk venstrefløjsbevægelse i Færøerne. Enhedsorganisering under det socialdemokratiske parti dominerede tidligere den færøske socialistiske bevægelse og fagbevægelse. Det førte til, at ingen andre selvstændige grupperinger fik mulighed for at rodfæste sig på øerne.

Det tætteste, der har været på en selvstændig venstrefløj, opstod som en del af ungdomsoprøret i 1968. Færøske studerende i København høstede dengang inspiration hos den danske og internationale venstrefløj, og de organiserede forskellige færøske separatistiske grupper, netværk og aktioner både i Danmark under deres studier, og senere i Færøerne. Til Rød 1. Maj i København i 1980 fortalte den socialistiske færøske kvindebevægelse om ønsket om fri abort i Færøerne.

I løbet af 1990’erne nedlagde de sidste af disse grupper deres aktivitet med den konsekvens, at den færøske venstrefløj har ligget i dvale i nu godt 30 år. De få personer og netværk af aktivister, som fortsat så sig selv som anti-kapitalistiske, venstreradikale eller socialistiske, er enten flyttet ud af landet, har holdt det bag lukkede døre, eller har engageret sig i fagbevægelsen og de ikke-socialistiske græsrodsnetværk, som er tilknyttet Amnesty International eller de socialt bevidste partier Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin.

Hvor den feministiske og socialistiske bevægelse i Danmark kunne mobilisere for fri abort i 1970’erne, var den færøske bevægelse på det tidspunkt stadig i sin vorden. Et stadie, den aldrig nåede videre fra.

Den yderste højrefløj og den globale kampagne mod abort

1970’erne og 1980’erne var ikke kun en periode med en blomstrende international venstrefløj, hvor bevægelsen for fri abort omsatte hårdt arbejde til rettigheder flere steder i verden. Det var også en periode med global vækst på den yderste højrefløj. Her skete der i 1980’erne og 1990’erne et skift i fokus fra segregering og racepolitik til køns- og seksualpolitik – delvist som reaktion på de sejre, abortbevægelsen havde vundet få år før.

Denne højreradikale bevægelse kender vi i dag som “Pro-Family”-bevægelsen, som mobiliserer imod alt, der sætter spørgsmålstegn ved den moderne kernefamilie, herunder adgangen til fri abort. Bevægelsen har siden 1980’erne bygget bro imellem den globale yderste højrefløj og konservative kristne bevægelser.

Her er Færøerne ingen undtagelse. I 1992 blev to nye organisationer stiftet, Føroya Pro Vita, der er en aktivistisk græsrodsbevægelse og lobbyorganisation, og partiet Miðflokkurin på den yderste højrefløj.

Antiabort-bevægelsen fandt på øerne grobund både i det yderste højrefløjsmiljø og i kristne minoritetsgrupper. Kristne minoritetsgrupper har stor social indflydelse på Færøerne, og deres historiske kontekst i Færøerne er unik i forhold til andre lande i Nordeuropa. Færøerne har en af de største regionale koncentrationer af evangelisk kristne.

Hvor den færøske venstrefløj pakkede ned og stoppede deres virke, har den yderste højrefløj kun opnået større indflydelse med årene. Miðflokkurin har næsten hele tiden siddet i regering, mens Føroya Pro Vita og deres græsrodsnetværk har organiseret store folkelige mobiliseringer på gadeplan.

En ny færøsk venstrefløj

15. maj – mens ændringsforslaget blev behandlet i det færøske lagting, og græsrodsaktivisterne fra både Frítt Val og Føroya Pro Vita sad derinde og fulgte med – stod en lille gruppe demonstranter uden for Lagtinget med et banner med teksten ”Frí abort bjargar lív” (Fri abort redder liv), forskellige skilte og anarko-feministiske faner.

Over de sidste tre år har et lille netværk af færøske socialister samlet sig rundt om et Facebook-forum med navnet Føroya Sosialista Forum (Færøernes Socialistiske Forum). I sommeren 2023 blev der taget initiativ til at stifte Frælsisfylking Anarkistanna (Den Anarkistiske Frihedsbevægelse), som er en bred sammenslutning af anarkister og libertære socialister, der er aktive både i Færøerne og i den færøske diaspora i Danmark.

Gruppen har været aktiv omkring kampen for abort med klistermærkekampagner, demonstrationer og mere, og sammen med andre græsrodsaktivister havde de taget initiativ til at stå uden for parlamentet og kræve fri abort i Færøerne.

Hvad kan venstrefløjen uden for Færøerne gøre?

Der er en tendens i danske og internationale medier til at dække kampen for abort i Færøerne, som om den eksisterer i isolation fra omverdenen, eller som om det skyldes, at færinger er tilbagestående, primitive og konservative, idet vi aldrig har legaliseret abort.

Men det er vigtigt at nuancere billedet. Den færøske konservativisme er en del af den nye globale højrefløjs antiabort-bevægelse. Den bevægelse er også til stede andre steder i Norden, herunder i Danmark. Denne bevægelse har dog en unik tilstedeværelse i Færøerne på grund af den sociale og religiøse kontekst på øerne – sammen med det historiske fravær af et venstreorienteret modsvar til den yderste højrefløj.

Samtidig med at vi bryder den ensidige koloniale forståelsesramme ned, er det vigtigt, at venstrefløjen i Danmark opbygger en færøsk solidaritetsbevægelse og forståelse, så vi sammen kan nedbryde den politiske isolation, som mange af os på den færøske venstrefløj føler og lever med.

Vi må flytte vores tilgang til abort væk fra de styrende partiers etiske forståelsesramme, og hen imod en strukturel forståelse med udgangspunkt i kropsautonomi og individuel frihed. Kun i solidaritet med hinanden kan vi bekæmpe den voksende antiabort-bevægelse i verden.

Fri abort er frihed! Fri abort redder liv!