Kampen om råderummet: Der er råd til både velfærd og grøn omstilling

S-regeringen og de borgerlige partiers modstilling af velfærdsløft og grøn omstilling er forkert. Hvis der er politisk vilje, kan begge dele finansieres gennem fremrykning af pensions-beskatning og tilbagerulning af skattelettelser.

Af Henrik Herløv Lund

Den socialdemokratiske regering har i sin nye økonomiske 2025-plan afsat penge til henholdsvis velfærd og grøn omstilling. Det sker som et bud på, hvad en ambitiøs strategi for både velfærd og grøn omstilling vil koste frem til 2025. Men regeringen har afsat for lidt til grøn omstilling. Derfor kommer der til at stå en kamp mellem genopretning af velfærd og gennemførelsen af den grønne omstilling inden for råderummets størrelse og fordeling. Det er en unødvendig kamp, da der er mulighed for at udbygge råderummet, dels ved at fremrykke pensionsbeskatning, og dels gennem tilbagerulning af de mange skattelettelser til de rige.

2025-planen efterlader et lille økonomisk råderum.

S-regeringen har med ‘DK2025’ fremskrevet det økonomiske råderum til 2025. Ifølge fremskrivningen vil der frem til 2025 være et råderum – eksklusive reserver på 2 milliarder kr. til forsvar og erhvervsfremme – på 17½ mia. kr.

Et positivt element i planen er, at regeringen prioriterer et løft af velfærden. Frem til 2025 afsættes der en ramme i DK2025 på 17,5 mia. kr. hertil. Mere præcist afsættes der 11 mia. kr. til, at velfærden kan vokse i takt med befolkningsudviklingen, og yderligere 6,5 mia. kr. til et kvalitetsløft i velfærdsservice.

Økonomi for begyndere – det betyder begreberne i artiklen

– Offentligt forbrug er de midler, som går til den service, det offentlige stiller til rådighed for borgerne. Offentligt forbrug går primært til velfærdsservice inden for undervisning, sundhed og socialområdet samt til øvrigt offentligt forbrug, herunder fx politi, forsvar og miljø og klimatiltag.

– Demografisk træk er målestok for væksten i det offentlige forbrug. Det er et udtryk for den ressourcetilførsel til det offentlige forbrug, som skal til, for at velfærden bevares på samme niveau. Det umiddelbare demografiske træk følger befolkningsudviklingen, og vokser især når antallet af børn og ældre stiger.

Det fulde demografiske træk følger derimod ikke bare befolkningsudviklingen, men også velstandsudviklingen. Her er der ikke bare råd til samme standard, men også til opdatering og udvikling af velfærden: Bedre kvalitet, ny medicin, ny teknologi og nye tilbud.

+

Så langt så godt. Men et kritisabelt element i 2025-planen er til gengæld den lave prioritering af den grønne omstilling.  For her konkluderer regeringen nemlig, at det begrænsede råderum sætter grænser for ressourcerne til klimatiltag, hvis der skal være råd til velfærdsløft. Regeringen sætter med andre ord ikke en fast ramme af, som på samme måde kan garantere den grønne omstilling på lige fod med velfærden.  

Statsministeren har godt nok meldt ud, at man ved siden af råderummet vil afsætte 2 mia. kr. årligt til klimatiltag de næste 5 år, men der er ikke tale om en fast ramme. Disse er snarere engangsbevillinger, som kommer uden for råderummet, blandt andet fra EU’s corona-hjælpepakke, som i øvrigt primært har til opgave at stimulere økonomien.

Intet løft når man kigger på det fulde demografiske træk

Det er på den ene side positivt, at der afsættes 17,5 milliarder til offentligt forbrug i velfærdsservice, som frem mod 2025 skal kompensere for det umiddelbare demografiske træk frem til 2025. Samtidig er det dog problematisk, at den langt fra opfylder det fulde demografiske træk. Det udgør i alt 30 mia. kr. i perioden frem til 2025, er 12,5 milliarder for lavt sat i forhold til dette.

Også når det kommer til at genoprette den velfærd, som er tabt siden 2010, er effekten af 2025-planen blandet. Det efterslæb udgør efter finansloven for 2020 i alt – 6 mia. kr, og kan gennemføres i planen, der som nævnt har et overskud på 6½ mia. kr. Men set i forhold til det fulde, demografiske træk forværrer planen snarere efterslæbet. Efter finansloven for 2020 udgjorde efterslæbet i forhold siden 2010 i forhold til fuldt demografisk træk i alt – 37 mia. kr. Men eftersom DK2025 har et underskud i forhold til det fulde demografisk træk på 12,5 milliarder kr. frem til 2025, øger fremskrivningen altså dette efterslæb med 49½ mia. kr.

Grøn regning venter forude

Men frem mod 2025 er der ikke kun spørgsmålet om at opfylde de demografiske krav fra velfærden, og at genoprette den tabte velfærd. Der må – nok så væsentligt – forventes at skulle betales en regning for den grønne omstilling. Det er der ikke afsat nogen egentlig ramme til i planen. Regeringen satser primært på et teknologifix tæt på 2030, hvilket imidlertid bare er at udskyde problemerne og den nødvendige handling. Det indebærer en højst usikker og risikabel gambling på et teknologispring, som ingen ved om kommer – eller vil være inden for de økonomiske muligheder.

S – regeringen er indstillet på frem til 2025 at bruge 2 mia. kr. om året på klimatiltag, men der er her ikke tale om en fast ramme i råderummet, men fortrinsvis om engangsmidler udenfor råderummet i puljer.

Hertil kommer, at det langtfra er tilstrækkeligt i forhold til, hvad en ambitiøs grøn omstilling frem til 2025 vil koste. Klimarådets mål om at nå en reduktion i 2025 på 50 procent i forhold til 1990, repræsenterer en sådan ambitiøs strategi. Frem til 2025 kan omkostningerne for at indfri den ambition skønnes at løbe op i samlet 18 mia. kr., et godt stykke fra de afsatte midler.

Løsning: Fremryk pensionsbeskatning og beskat de rigeste.

Hvordan findes der så penge til både grøn omstilling og velfærd? Der er to nærliggende kilder til at udbygge råderummet.

For det første har det offentlige efterhånden store tilgodehavender i form af udsat skat på den store pensionsformue i Danmark. Den samlede pensionsformue udgør op mod 4.350 mia. kr., hvoraf udskudt skat udgør op mod 1.750 mia. kr. 

Det er statens penge, som imidlertid efter gældende regler ligger hos af pensionsselskaberne, indtil pensionerne kommer til udbetaling. Men der er brug for disse penge nu, ikke om mange år, hvis vi skal gøre noget effektivt mod klimakrisen.

Dertil vokser den bundne skat år efter år med omkring 100 mia. kr., og godt 40 mia. kr. af disse er udskudt skat. Det mindsker det finansielle råderum mærkbart. Frem for at lade endnu flere penge gå i pensionsselskabernes kasser, kunne man starte med at indføre ens pensionsfradrag for alle.

Det ville ikke ramme almindelige lønmodtagere, men øge skatteindtægterne fra de rigere. Herudover ligger der naturligvis et evt. senere spørgsmål om fremrykning af skattebetalingen som helhed fra udbetalings – til indbetalingstidspunkt ved yderligere at begrænse den nuværende fradragsret for pensionsindbetalinger.

“I dag skal alle bidrage til den grønne omstilling, men selvsagt bør de bredeste skuldre løfte de tungeste byrder. Det kan de passende gøre ved at skattelettelserne rulles tilbage, og startende med topskattelettelserne”

Der er også en anden nærliggende kilde til at udbygge de statslige indtægter og råderummet, så der er flere midler til genopretning af velfærden og til en ambitiøs grøn omstilling.

Det handler om de mange milliarder i skattelettelser, som gennem en borgerlig økonomisk politik er givet siden årtusindskiftet, fortrinsvis til de rigeste. Regner man indkomstskattelettelser, afgiftslettelser og lempelser i boligskat gennem skattestop med i ligningen, er der tale om op mod 50 milliarder årligt i skattelettelser.

I dag skal alle bidrage til den grønne omstilling, men selvsagt bør de bredeste skuldre løfte de tungeste byrder. Det kan de passende gøre ved at skattelettelserne rulles tilbage, og startende med topskattelettelserne.

Kampen for både genopretning og forbedring af velfærden samtidig med en ambitiøs grøn omstilling er således en kamp om råderummet: En kamp mod borgerlige økonomisk politiske sparestrategi og for udbygning af råderummet gennem at øge skatteindtægterne.