Gorm Anker Gunnarsen har som 'amagerkaner' kæmpet for at bevare Amager Fælled som vild natur. Nu er han klar til at tage bl.a. den kamp med ind på et borgmesterkontor, når han opstiller til kommunalvalget 2021 i Københavns Kommune. Privatfoto.
12 min. læsetid

Kommende teknik- og miljøborgmester – eller overborgmester? Gorm Anker Gunnarsen stiller op som borgmesterkandidat for Enhedslisten i København. Læs hans begrundelse her.


Af Gorm Anker Gunnarsen, Københavns Borgerrepræsentation (Ø)

Et af de mest oversete træk ved kommunalvalget 2017 i København er, at det felt, som modtog flest krydser, ikke stod ud for en persons navn. Med 11% af de over 300.000 afgivne stemmer, gentog bogstavet ”Ø” sin ligeledes oversete succes fra 2013 som stemmesedlens absolutte topscorer.

Enhedslisten er altså så markant en profil, eller så godt et brand, at det kan vinde valg i sin egen ret. Mange københavnere ved og respekterer, at der bag bogstavet gemmer sig en betydningsfuld organisation, der navigerer efter vigtige politiske mål. De fleste københavnere kender nok også et medlem af Enhedslisten.

De, der sætter kryds ved Ø, fornemmer sandsynligvis, at de dermed stemmer på, at deres ven, kollega eller bekendte – som er medlem af Enhedslisten – skal have mere indflydelse på byens udvikling. De tror på, at vi er et demokratisk parti med medlemsindflydelse og lokalt engagerede græsrødder. Det er denne kontakt mellem medlemmer og andre københavnere, der er vores største mulighed for varigt at blive et stærkere parti med styrket indflydelse på byens udvikling. At forholdet mellem medlemstal i Ø og det samlede stemmetal på partiet, inklusive de personlige stemmer, ved valg ligger nogenlunde konstant gennem de seneste to årtier taler for, at det først og fremmest er medlemmerne, som sikrer stemmetilslutning.

Hvis medlemmerne skal vinde flere stemmer til ”Ø” i valgkampen frem mod valget til Borgerrepræsentationen 16. november 2021, så skal vi bryde med den nuværende linje for København. Vores bud på en ny linje er blevet diskuteret og udformet i en proces, der vil gøre medlemmerne villige til at bekende Ø-kulør blandt venner, bekendte og kolleger – og måske ligefrem tale for partiets politik over for vildt fremmede!

Borgernes behov bestemmer

Frem mod Enhedslisten Københavns generalforsamling i februar har vi brug for at indramme det fælles fokus, som kan gøre os til byens største og mest toneangivende parti. Udfordringen kan sættes ind i tre overordnede målsætninger:

For det første skal vi skærpe vores kritik af Københavns og københavnernes miljøødelæggelser, og udforme en plan for at bringe byens stofskifte med resten af biosfæren inden for rammen af, hvad der er miljømæssigt bæredygtigt.

For det andet skal vi gå til angreb mod udstødningen af københavnere fra byen og udforme en plan, der både vil styrke den universelle velfærd og understøtte gode liv for de udsatte og de specielle borgere.

For det tredje skal vi udfordre den fordummende topstyring og udforme en plan, der både omfatter styrket lydhørhed over for borgernes helt lokale behov og reel medbestemmelse for personale, forældre, elever, brugere, beboere og pårørende på kommunale institutioner.

Den væsentligste styrke i det første punkt, miljø-arbejdet, er vores mange, grønt orienterede medlemmer, som brænder for og ved meget om miljø, og som har idéer til, hvordan for eksempel luftforurening kan bekæmpes, biodiversitet kan sikres og genanvendelse kan organiseres. De medlemmer skal inddrages i udformningen af vores konkrete politik, så vil de have større vilje til at kæmpe for en valgsejr til efteråret.

København kalder sig verdens bedste cykelby, og udleder allerede mindre CO2 end landsgennemsnittet. Men en voksende bilpark giver udfordringer med klimaomstillingen, og skal være blandt de vigtigste prioriteter efter kommunalvalget, skriver Gorm Gunnarsen. Foto fra EPCOE

Nej til Frank Jensens miljø-ødelæggelser på Amager Fælled og Lynetteholm

Vores nej til at deltage i planlægningen af miljø-ødelæggelser har i denne valgperiode sat os uden for to budgetforlig. I efteråret 2018 fik Frank Jensen hældt os ud af forhandlingslokalet ved at gøre byggeri på Amager Fælled til betingelse for deltagelse. Og i efteråret 2020 formåede han at gentage historien på et endnu vildere plan med et ultimatum om betingelsesløs tilslutning til etablering af Lynetteholm. Enhedslisten har altså ved at fastholde en grøn linje lidt tab af indflydelse på en række politik-områder. Til gengæld har vores nej til miljø-ødelæggelse givet borgerne et valg i november 2021. Valgperiodens to mest skæbnetunge beslutninger kan ved en stærk valgkamp forvandle et kryds ved bogstavet Ø til et ja tak til at beskytte biodiversitet, vild natur og Amager Fælled som et rekreativt område for alle københavnere, et ja tak til at beskytte havmiljøet, og et ja tak til en by-udvikling beriget med et regionalt planperspektiv.

At et nej til Lynetteholm også kan befri byen fra spekulation i stigende priser på boliger, er absolut centralt for vores udsigt til at engagere de rødeste socialister blandt vores medlemmer, hvoraf nogle føler, at hensyn til frøer og ålegræs har taget sociale hensyn som gidsel.

“Enhedslisten har ved at fastholde en grøn linje lidt tab af indflydelse på en række politik-områder. Til gengæld har vores nej til miljø-ødelæggelse givet borgerne et valg i november 2021.”

Det centrale spørgsmål for det andet punkt, modstanden mod social udstødning, tegner tydeligt til at blive boligprisernes himmelflugt. Denne himmelflugt har siden årtusindeskiftet presset titusindvis af lavtlønnede københavnere ud af byen – lejerne mærker det brutalt på eget budget, nye på boligmarkedet får fingeren eller dyb gæld, og selv nogle af ejerne synes, at det er helt forkert. At magten over byens jord og dermed også over prisen på boliggrunde flyttes fra Nordre Toldbod, hvor arealudviklingsselskabet og gældsdeponiet By og Havn holder til – og tilbage ind i Borgersalen på Rådhuset – kan åbne veje til at sænke prisniveau, men der skal mere til. Der er i partiet en igangværende debat, om det er realistisk at bygge pris-problemet væk inden for kommunegrænsen, eller om det er et opgør med mulighederne for at spekulere i boligers pris, som er den troværdige vej til billige boliger i København.

Enhedslisten siger nej til afskyelige ‘ghettolove’

På rådhuset er debatten om bil-ejerskab også bundet sammen med boligpriser. I de nye boligområder, som By og Havn har ansvaret for, presser Socialdemokratiet og højrefløjen på for at sikre boligområder med pendler-bilisme for beboerne. Argumentet er, at prisen på byggeretten – og dermed i sidste ende boligprisen – kan blive betydeligt højere, hvis boligkunderne har bil. Omvendt kan vi altså bygge flere, bedre og billigere boliger, hvis kommunen ikke stiller krav om byggeri af p-huse.

Mange af vores medlemmer er også dybt engagerede i modstanden mod den afskyeligt diskriminerende ”ghetto-lov” og den måde Rådhusets flertal bruger den til at forberede udrensning af beboere. Retten til at blive boende i en almen bolig i Mjølnerparken er klokkeklart tilsidesat af hensyn til socialdemokraternes behov for at signalere stram kurs over for folk med ”ikke-vestlig” herkomst, uanset deres statsborgerskab. Det er en nødvendig vej til succes ved valget, at vi formår at forbinde en bred kamp for almene boliger med den stigende mobilisering mod systemisk racisme.

Vi har rigtigt mange medlemmer, der engagerer sig i vilkår for børn, ældre, folk med handicap, arbejdsløse, tvangsaktiverede, stof-afhængige, gadesovere, prostituerede og andre grupper, der har eller kan have særligt brug for det kommunale system for at klare tilværelsen. Arbejdet spænder vidt fra bestyrelser i daginstitutioner til protestaktioner fra Jobcentrets Ofre. Der er to spor i vores arbejde – universel velfærd og særlige indsatser – og det er svært, men nødvendigt at undgå for meget afstand mellem de to spor.

Grundlaget for velfærd bør være den universelle adgang til god kvalitet for alle. Kvaliteten skal omfatte alle i skolen, på plejehjemmet, i sundhedshuset og på biblioteket. Der blev vundet en stor sejr for den universelle velfærd i budgettet for 2021. Da vi for fem år siden forhandlede mindre ekstrabevillinger til dagtilbud, var Enhedslisten alene på rådhuset om at kræve dem ud til alle dagtilbud, for at finansiere en lidt bedre minimumsnormering for alle. Vi mente, at det kunne stimulere samtaler blandt engagerede forældre om at kræve en ordentlig minimumsnormering. Det har gennem de seneste to år været svært at overse den bevægelse for bedre minimumsnormeringer, som er skabt med den ildhu, som lokale forældre har lagt i at koordinere, promovere kravet og skabe synligt fælles fodslag om sagen.

Vi kunne for fem år siden have valgt alene at satse på ekstra bevillinger til de mest udsatte dagtilbud, hvor børnene havde allermest brug for personale til at sikre god voksenkontakt. Hvor fint og fristende det argument end er, så vil det både svække bevægelsen for velfærd og vilkår for de udsatte i de institutioner, hvor der er færre voksne, hvis vi satser alle bevillinger på de mest udsatte institutioner. Det gælder om at holde balancen – og der er vitterligt mange penge at spare på specielle tilbud, hvis de almene tilbud har en kvalitet, der ikke udelukker de specielle børn. Mange af de specielle børn kan faktisk rummes i almene tilbud, hvis der ikke er stor indbyrdes konkurrence om voksenkontakt mellem børnene.

Mjølnerparken i København NV er blandt de sociale boligområder, der er kommet på ‘ghettolisten’. Socialdemokraterne vil signalere stram kurs over for folk med ”ikke-vestlig” herkomst, mener Gorm Gunnarsen. Foto: Leif Jørgensen

Luk smuthullerne og hjælp de socialt udsatte

Det andet spor, som er den særlige indsats for de særligt udsatte, skal selvklart også styrkes. Enhedslisten opnåede for eksempel gennem deltagelse i budgetforliget for 2020, at pladsprisen på specialskoler med stigende elevtal kunne opretholdes med en ganske betydelig og varig ekstra-bevilling.

Indsatsen for udsatte borgere har respekten for menneskerettigheder som udgangspunkt. Vi har i vores samfund ressourcerne til at hjælpe og understøtte folk, der har særlige behov. Arbejdet med at hjælpe og understøtte særlige grupper foregår i en omfattende underskov af kommunalt understøttede private institutioner, frivillige og særlige kommunale indsatser. Erfaringerne fra dette arbejde skal ind i valgkampen. Engagement i de udsatte grupper og deres behov skal kunne omsættes til en plan for at mindske stigmatisering og udstødning fra et normalt liv i byen.

For at mindske uligheden skal vi især holde skarpt øje med service-sektoren, hvor rigtig mange arbejdspladser er gået tabt på det seneste. Det bør være logik for alle – og ikke kun Enhedslisten – at de mange fyrede rengøringsfolk fra hotel-branchen bør rekrutteres til faste job med styrket rengøring på kommunens institutioner. Vi skal også styrke vores indsats for at hindre firmaer, der leverer til eller udfører arbejde for kommunen, har urimelige løn- og arbejdsforhold. Der er mange af den slags initiativer, hvor vi har brug for, at fagforeningsaktive medlemmer hjælper med at diskutere, hvordan vi kan styrke indholdet i de kontrakter, som stadig rummer smuthuller, der leder til social dumping.

Grebet skal løsnes på den snerrende topstyring

Det tredje hovedpunkt, demokratiets vilkår i vores by, kan bygge på, at mange Ø-medlemmer er dybt engagerede i det lokale demokrati. Det er lokalt, at demokratiet for alvor kan folde sig ud og få et godt omdømme blandt borgerne, så de også vil deltage i valg til rådhuset. Demokratiet vinder, når vi engagerer andre til deltagelse i beslutninger og aktiviteter. Det kræver tid og kræfter at sætte en demokratisk meningsgivende dagsorden, hvor der ikke bare bliver informeret ovenfra og ned i rækkerne, men også diskuteret og skabt grundlag for stillingtagen til de væsentligste dilemmaer, vi møder, og som vi har mulighed for at tage stilling til. Lokaludvalgene – og også her er Ø-folk hyppigt med – har tydeligt bevist deres eksistensberettigelse ved at styrke borgerinddragelsen i den konkrete lokale by-udvikling. Bred deltagelse giver bedre løsninger i organiseringen af byens rum. Borgerpaneler og borgermøder er fornuftige. Den vision, vi har for byen, må netop være at formidle og organisere demokratiets enorme kreative kraft, som kan fremkaldes med god forberedelse og saglig behandling.

Visionen om inddragelse og medbestemmelse skal også omfatte kommunens ansatte. Der er alt for meget topstyring og monopolisering af opgavernes planlægning. Det skaber fremmedgørelse og mekanisk opgave-løsning. Kommunal forvaltning kan frigøres fra den snerrende topstyrings tøjler. Veje frem kan være, at det enkelte arbejdsfællesskab sikres et ægte indblik i institutionens budget – og regelmæssigt kan drøfte, hvordan opgaverne bedst løses med de ressourcer, som er til rådighed. I kommunalpolitik er der faktisk ikke noget vigtigere og bedre redskab end vores øren. Lydhørhed over for andre menneskers tanker og idéer er et levende, aktiverende, engagerende demokratis grundstamme. Når vi forbereder, hvad vi sammen vil gå til valg på, håber jeg på den bredest mulige medlemsinddragelse, og dermed også på rekruttering af det bredest mulige felt af fortalere for bogstavet Ø ved valget. Nogle af os vil blive kandidater, færre af os vil blive valgt, men vi vil alle have en klar fornemmelse af, at vores synspunkter vil stå stærkere, når vi har skabt fremgang ved valget til næste november


Gorm Anker Gunnarsen

Gymnasielærer og medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten.

Læs mere af Gorm Anker Gunnarsen