Kendelsen fra Haag kræver, at Danmark tager afstand fra Israels krig

Historisk er et stort ord.

Men det var ikke desto mindre den fornemmelse jeg fik, da jeg en tidlig morgentime fredag 26. januar så Den Internationale Domstol i Haag afsige en kendelse, der pålagde Israel at gøre sit yderste for at forhindre folkedrab i Gaza.

Efterhånden som Domstolens amerikanske præsident Joan E. Donoghue oplæste den timelange kendelse, steg mit humør, mens jeg sad og så med på min iPad – på rejse i Washington D.C. med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

Kendelsen er vanvittig vigtig for den palæstinensiske befolkning, som udsættes for den israelske krigsmaskine og terrorbombninger.

Men den er mindst lige så vigtig for alle os andre. Folkeret, krigens love, den internationale humanitære folkeret er ikke noget, man bare kan kokettere med i fredstid eller for at flage moralsk overlegenhed over ens fjender. Det er pr. definition i dilemmaer, i krig og konflikt, at de skal håndhæves, og international ret er det kompas, der styres efter.

Og i en tid hvor hele den internationale retsorden – møjsommeligt opbygget siden 2. verdenskrig på ruinerne af død og ødelæggelse, krigsforbrydelser, folkedrab og renskuret racisme – er under pres i den geopolitiske stormagtskonkurrence om politisk, økonomisk, militært og moralsk herredømme. Ja, da bringer Den Internationale Domstol med sin grundige kendelse og de midlertidige foranstaltninger mod Israel igen orden, ret og konsekvens ind på scenen.

Det er vigtigt.

Vi har domstolens ord

Domstolens beslutning om at gå videre med Sydafrikas sag mod Israel med anklagerne om folkedrab betyder, at Israel nu står anklaget for en af de værste forbrydelser i verden. Det egentlige spørgsmål – om det der foregår, er et folkedrab – afgøres under den kommende retssag, der forventes at vare år.

Men de midlertidige foranstaltninger er tunge. Israel er nu forpligtet af det internationale samfund – FN’s øverste domstol – til at anstrenge sig for at forhindre et folkedrab i Gaza.

Domstolen finder det plausibelt, at der er risiko for folkedrab i Gaza som følge af den brutale israelske krigsførelse i kølvandet på Hamas-terrorangrebet 7. oktober. Derfor pålægges Israel ”foreløbige foranstaltninger” med pligt til at aflægge rapport til Domstolen efter en måned – dvs. i slutningen af februar. Disse krav til Israel er juridisk bindende.

Det er vigtigt at huske på, at folkedrab ikke alene handler om antallet af dræbte mennesker. Folkedrab defineres ved handlinger, der begås i hensigt helt eller delvist at ødelægge et folk, blandt andet omfattende:

• at dræbe medlemmer af gruppen
• at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade
• med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse
• at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler inden for gruppen

Ingen, som følger med i, hvad der foregår i Palæstina, kan være i tvivl om, hvad der er på spil. Og vi har nu FN’s øverste Domstols ord for, at det skal undersøges nærmere. Det er vigtigt og kan blive en løftestang mod Vestens hykleri. Den klart og tydeligt formulerede afgørelse er ingenlunde snæver. De enkelte punkter i kendelsen er vedtaget med stemmetallene 15-2 og 16-1. Ganske markant.

Kan Israel leve op til kravene uden våbenhvile?

Israel pålægges blandt andet at ”træffe alle foranstaltninger, som står i dets magt” for at forhindre, at der begås folkedrab. Og det er udspecificeret, at dette omfatter ikke bare drab på palæstinensere, men også forårsagelse af alvorlig fysisk eller psykisk skade, etablering af levevilkår der medfører hel eller delvis udslettelse af det palæstinensiske folk, eller forhindring af, at der fødes palæstinensiske børn.

Domstolen pålægger også Israel et undgå at fremsætte opfordringer til folkedrab – et pålæg, der burde betyde, at israelske regeringsmedlemmer lægger bånd på sig selv. Siden oktober har verden været vidne til en ekstrem retorik, som da Israels forsvarsminister Yoav Gallant 9. oktober 2023 erklærede, at ”Vi kæmper mod menneskelige dyr, og vi handler derefter”, og i øvrigt meddelte, at ”Jeg har beordret en fuldstændig belejring af Gazastriben. Der kommer ingen elektricitet, ingen mad, intet brændstof, alt er lukket”.

Domstolen har ikke direkte afsagt en kendelse, der pålægger Israel at indgå en våbenhvile. Omvendt er det vanskeligt at forestille sig, at Israel kan leve op til kravene uden at standse sin blodige angrebskrig og indstille de massive drab på sagesløse civile og masseødelæggelse af Gazas infrastruktur. Uden at ophæve blokaden og standse massefordrivelsen og presset på Egypten for at åbne sin grænse.

Israel anklager domstolen for antisemitisme

Da Israel præsenterede sit modsvar og dokumentation i Haag, var det med ringe respekt for internationale regler. Og umiddelbart efter kendelsen i Haag erklærede den højrenationalistiske regeringschef Benjamin Netanyahu, at ”Vi kæmper en retfærdig krig, og vi fortsætter indtil den totale sejr”.

At Domstolen nu har taget Sydafrikas sagsanlæg alvorligt og realitetsbehandler sagen, er ifølge Netanyahu ”en skændsel, der ikke vil kunne slettes gennem generationer”. Forsvarsminister Yoav Gallant sagde i en kommentar, at Sydafrikas ønske om en folkedrabssag mod Israel var ”antisemitisk”.

At Israel fører verbal krig mod FN-systemet er ikke nyt. Ej heller at kritik mødes med beskyldninger om antisemitisme. Og heller ikke, at Israel gennem årtier har nydt godt af vestlige landes dobbeltstandarder og særbehandling.

Det kapitel er nødt til at slutte nu. Det internationale samfund – herunder Danmark – skal presse på for at minde Netanyahu og resten af Israels magthavere om deres forpligtelser efter international lov og ret. Foreløbig fortsætter angrebene i Gaza med uformindsket styrke, og intet tyder på, at Israel har tænkt sig at respektere den folkedrabskonvention, landet har tilsluttet sig, eller verdens højeste Domstol, der er sat til at våge over konventionens overholdelse.

Danmark skal tage afstand fra Israel

Vores nuværende statsministers gnubben skuldre med en af de værste regeringsledere i Israels historie er beskæmmende og har ikke gavnet demokratiet i Israel.

Hun har vist trofast og nidkær støtte til Israel og specifikt til Netanyahu. Det skete, da hun i januar 2020 på Danmarks vegne tilsluttede sig den antisemitisme-definition, der bruges af den israelske højrefløj til at affeje al kritik af den israelske regerings handlinger som ”antisemitisme”. Og da hun i februar 2021 – midt under corona-nedlukningen – pludselig rejste til Israel for at ”drøfte vacciner” med Netanyahu, der havde god brug for international anerkendelse op til det israelske parlamentsvalg måneden efter.

Oven i dette kommer det mystiske og kontroversielle indkøb af kanoner til det danske forsvar hos det israelske firma Elbit. Også det skete på Mette Frederiksens vagt.

I kølvandet på Hamas’ terrorangreb 7. oktober 2023 og den blodige israelske krig i Gaza har den danske regering været mildest talt tøvende først over for at italesætte krig som noget, der er underlagt regler (den humanitære folkeret, krigens love), og at Israel er lige så forpligtede som alle andre.

Dernæst over for at støtte et krav om våbenhvile, når det har været fremsat i FN’s Generalforsamling – og i øvrigt er blevet støttet af det store flertal af verdens nationer. Og at udenrigsminister Lars Løkkes beskriver kendelsen fra Haag som en ’juridisk løftet pegefinger’ tyder på, at han ikke har forstået, eller simpelthen ikke vil forstå.

Men krigen mod palæstinenserne er alvor.

Det er i Danmarks interesse at bakke op om international lov

Regeringen bliver simpelthen nødt til at forstå alvoren, også for os selv. Som underskrivere på folkedrabskonventionen er vi forpligtede til at forebygge og forhindre folkedrab. Vi skal stå vagt om den internationale retsorden, for det er den, der i sidste ende skal beskytte os alle mod barbariet.

Nu har vi den øverste FN-domstols ord for, at påstanden om folkedrab er plausibel og skal behandles nærmere af Domstolen de kommende måneder og år.

Vi skal stå vagt om den orden, vi ønsker, at verden hviler på. Det gør vi kun ved at handle inden for den. Ellers er det os selv, og ikke diktaturstater, der lægger den i graven.

SVM-regeringen bejler til en plads i FN’s Sikkerhedsråd fra 1. januar næste år. Hvis regeringen vil bevare den respekt og troværdighed, der gennem årene er bygget op omkring Danmark gennem solid støtte til FN og internationale konventioner, så må Danmarks rolle lige nu være højlydt og entydigt at kræve, at Israel lever op til kendelsen fra Domstolen.

Efter den januar-fredag i Haag ved regeringen, at hvis den intet foretager sig, risikerer den at blive medansvarlig for et muligt folkedrab. Der er ikke en gratis tilskuerplads.