Kina køber mere gas fra Rusland 

Under deres møde ved åbningen af Vinter-OL i Beijing, indgik Vladimir Putin og Xi Jinping en aftale om indkøb af ekstra gas fra Rusland. Det skal leveres af det russiske gasselskab Gazprom og det kinesiske statslige energiselskab, CNPC. Derudover skal Rusland frem til 2033 sælge 100 mio. tons olie til Kina via Kazakhstan.

Aftalen har i høj grad et sikkerhedspolitisk aspekt. Rusland vil med aftalen sikre sig i tilfælde af en yderligere udvidelse af NATO og begrænsninger i Vestens import af energi fra Rusland. Den amerikanske præsident Biden har truet med, at det kan betyde et totalt stop for igangsættelsen af gasledningen Nordstream II.

Den ekstra gas fra Rusland til Kina vil i stort omfang komme fra felter ud for Sakhalin-halvøen i Stillehavet, men detaljerne i aftalen er hemmeligholdt på grund af de amerikanske sanktioner over for projektet. De blev vedtaget i 2015, hvor Joe Biden var USA’s vicepræsident. Felterne ved Sakhalin blev aktiveret i 2010, og skønnes at kunne udvinde 21 mia. m3 gas om året.

Gazprom har anlagt en 1.800 lang ledning via Khabarovsk til Vladivostok. En del af ledningen går kun 25 kilometer fra grænsen til Kina, og vil derfor med lethed kunne levere betydelige ekstra mængder gas til de nord-østlige områder af Kina. Udover de allerede nævnte projekter forberedes der frem til 2027 anlæg af Sojus Vostok-ledningen, som skal gå via Mongoliet. Den ledning vil kunne levere yderligere 50 mia. kubikliter gas fra Rusland til Kina. Gennemføres også det projekt til tiden, vil Kina om 10 år modtage 100 mia. m3 gas om året fra Rusland, hvilket svarer til omkring 2/3 af Ruslands eksport af gas til Europa i dag.

Gammel aftale

Uanset truslen om sanktioner mod projektet fra USA, er Kina indstillet på at hjælpe Rusland med at mindske virkningerne af de vestlige sanktionstrusler. Kina vil derudover opnå større energi-sikkerhed. Fra 2025 vil Kina samlet få leveret omkring 50 mia. m3 gas om året.

Kontrakter om gasleverancer fra Rusland til Kina blev aftalt allerede i 2015, året efter Ruslands annektering af Krim-halvøen. De første leverancer af gas til Kina via ledningen fra Sakhalin-felterne blev påbegyndt i 2019. Begrænsninger i de russiske gasleverancer til Europa og forsinkelsen af Nordstream II har allerede bidraget til store prisstigninger, og til mindre lagre af gas i Europa.

Rusland vil uanset den større eksport til Kina fortsat kunne levere gas til Europa, hvis det ikke kommer til en sanktionskrig. USA og EU forhandler lige nu om større køb af flydende gas (LNG) fra USA, men begejstringen herfor i Tyskland er til at overse. I givet fald øges afhængigheden af USA både økonomisk og politisk, hvortil kommer de negative virkninger på miljøet ved brug af LNG og til højere priser.

Via aftalerne med Kina står Rusland stærkere, og landet vil kunne klare sig økonomisk i tilfælde af stop for import af russisk gas i Europa. Ønsket i Moskva er også at kunne få opfyldt kravet om langsigtede aftaler om gasleverancer med europæiske lande, hvis det alligevel ikke skulle ikke komme til et stop for gasimporten fra Rusland. Den type aftaler er indtil nu kun indgået med Grækenland og Ungarn.