Kineserier i Norge

Det norsk-kinesiske samarbejde kom for nyligt under pres, da en bog på et bibliotek igen udstillede den kinesiske regerings anstrengte forhold til ytringsfrihed.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Har du selv et indlæg du gerne vil have publiceret? Så skriv til Solidaritet.

Af Stig Hegn

En delegation af 40 kinesiske skiløbere og 15 trænere har været i Norge for at træne til vinter OL 2022 som en del af et samarbejde mellem Norge og Kina. Så det ville et lokalt bibliotek fejre med en udstilling ogstille et depot af kinesiske bøger til rådighed for gæsterne. Helt fint. – Indtil det viste sig, at en af de udstillede bøger var om den religiøse Falun Gong-bevægelse, der har været forbudt i Kina siden 1999.

De fleste vil vide, at den kinesiske parti-stat ikke var begejstret for, at den kinesiske forkæmper for frihedsrettigheder, Liu Xiaobo fik Nobels fredspris i 2010. Men regeringens tilbud til Kina om at hjælpe til med at skaffe Kina medaljer til OL i Beijing om to år var et forsøg på at bløde op på forholdet. Det er bemærkelsesværdigt, at regeringens forhandlinger om at skaffe kineserne adgang til verdens bedste skiløber-nation skete uden samarbejde med de norske idrætsforbund.

At regeringen troede, et samarbejde med Kina ville være problemfrit, blev af Trønder Avisen betegnet som naivt. Også avisen VG kritiserede regeringen: ‘Statsminister Erna Solberg og hendes folk gik på kompromis med grundlæggende principper og vigtige værdier, da de i 2016 accepterede Kinas betingelser for at komme ud af kulden… Vi kan holde fast på vores værdier, eller bøje nakken.”

I nærheden af træningsstedet 40-50 km øst for Trondhjem ligger byen Meråker. I anledning af at de mange kinesere kom til byen, havde det lokale bibliotek indgået aftale med Nasjonalbiblioteket (svarende til Det Kgl. Bibliotek) om at få stillet en række kinesiske bøger til rådighed, så de kinesiske skiløbere havde noget at læse i. Herunder var en bog om den religiøse Falun Gong-bevægelsen, der har været forbudt i Kina siden 1999.

Denne bog medførte tre forskellige henvendelser fra kinesere, der ønskede bogen fjernet. To-tre andre bøger skulle også væk. Bibliotekslederen sagde til Aftenposten, at de kinesiske ledere havde sagt, at hvis nogen af de kinesiske skiløbere blev taget med disse bøger, var de bange for, at de risikerede arbejdslejr eller fængsel i Kina.

Bibliotekets leder, Anne Marken sagde: “Vi fastholder tilbuddet fra vores bibliotek. Vi kan ikke fjerne indholdet i biblioteket på grund af den slags henvendelser: Vi har ytringsfrihed i Norge, så det er helt uaktuelt.”

Det ansete VG (tidl. ‘Verdens Gang’) skrev berettiget i ledersektionen: “Hun stillede sig på ytringsfrihedens side. Selvsagt.“

Bibliotekernes reaktion

Jeg har på vegne af Solidaritet snakket med Anne Marken om hændelsen, og hendes tanker om fremtiden. Hun siger:

Jeg har fått ulike reaksjoner. Det har vært flest positive støtte-erklæringer, men samtidig enkelte som synes, at jeg har opptrådt “firkantet” / lite fleksibelt, siden jeg ikke ville fjerne bøkene (“det er da ikke så farlig med bare en bok”). Kolleger fra et nabo-bibliotek i Midt-Norge har gitt utrykk for, at de synes, det var modig gjort. For min egen del synes jeg, det har vært større belastning med media-trykket i ettertid enn selve saken.

Marken oplyser, de nu har 42 bøger på kinesisk i depot, og at de desuden har en del kinesiske bøger, som de fik som gave fra Kina 14. januar i år. Man må således forudsætte, at parti-staten har sikret sig, at den rette litteratur så er repræsenteret i Meråker.

Jeg har ligeledes rettet et enkelt spørgsmål til ‘Det Flerspråklige Bibliotek’, der er ansvarlige for depot-bøger på andre sprog. Her svarede sektionsleder Irene Hole: “I tråd med vanlig praksis har Det Flerspråklige bibliotek lavet en bogpakke med en god blanding af nye og ældre bøger, fag- og skønlitteratur”.

Og i tråd med den lokale bibliotekar spurgte jeg Irene Hole, om hun forventede fremtidige problemer omkring bogvalget, hvortil hendes klare svar lød: Vi har ingen forventninger til, at der skal komme nogle reaktioner på dette.

Rart at høre, at bibliotekerne i Norge ikke agter at underlægge sig parti-statens ideologiske pres.